| | 32004L0018: c3-9.5.b.1Supplies - total value of lots    
| 32004L0018 - Classic (3rd generation) | Article 9.5.b.1 | | (b) Where a proposal for the acquisition of similar supplies may result in contracts being awarded at the same time in the form of separate lots, account shall be taken of the total estimated value of all such lots when applying Article 7(a) and (b). | | 32004L0017 - Utilities (3rd generation) | Article 17.6.b.1 | | (b) Where a proposal for the acquisition of similar supplies may result in contracts being awarded at the same time in the form of separate lots, account shall be taken of the total estimated value of all such lots when applying Article 16. | | 31993L0036 - Goods (2nd generation) | Article 5.4 | | 4. If a proposed procurement of supplies of the same type may lead to contracts being awarded at the same time in separate parts, the estimated value of the total sum of these parts must be taken as the basis for the application of paragraphs 1 and 2. | | 31977L0062 - Goods (1st generation) | Article 5.3 | | 3. If a proposed purchase of supplies of the same type may lead to contracts being awarded at the same time in separate parts, the estimated value of the sum total of these parts must be taken as the basis for the application of paragraph 1. | | 31988L0295 - Second amendment of Goods (1st generation) | Article 6.4=G1-5.4 | | 4. If a proposed procurement of supplies of the same type may lead to contracts being awarded at the same time in separate parts, the estimated value of the total sum of these parts must be taken as the basis for the application of paragraphs 1 and 2. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-041216
Brunata | 3-9 | G2-1.b.2-impl
G2-5.4-impl | 3. Klagenævnets kendelse af 25. november 2002 i sagen Skousen Husholdningsmaskiner A/S mod Arbejdernes Andels Boligforening indeholder en fremstilling om almene boligorganisationers forhold til de EU-retlige udbudsregler. I kendelsen af 25. november 2002 er det således fastslået, at de enkelte afdelinger under almene boligorganisationer er selvstændige økonomiske enheder, der selv træffer bestemmelse om bl.a. indkøb, således at boligorganisationen kun har visse kontrolfunktioner m.m. i sammenhængen. Som ligeledes fastslået i kendelsen af 25. november 2002 skal der som følge heraf som udgangspunkt ikke ske sammenlægning af indkøb foretaget af forskellige afdelinger under samme boligorganisation ved beregningen af sådanne indkøbs værdi i forhold til Indkøbsdirektivets tærskel- 1 2 3 24. værdi. Det bemærkes herved, at afdelinger i almene boligorganisationer er ordregivere i medfør af Indkøbsdirektivets artikel 1, b. Som også berørt i kendelsen af 25. november 2002 kan det imidlertid tænkes, at flere afdelinger i samme almene boligorganisation af forskellige grunde foretager et samlet indkøb af en artikel, som de alle har behov for at anskaffe. Det kan også tænkes, at flere afdelinger i forskellige boligorganisationer foretager et sådant samlet indkøb. I sådanne tilfælde opstår der dels spørgsmål om beregningen af et sådant samlet indkøbs værdi i relation til Indkøbsdirektivets tærskelværdi, dels spørgsmål, om hvem der skal anses som ordregiver, hvis indkøbet foretages gennem et EU-udbud. Med hensyn til spørgsmålet om beregningen af værdien af et samlet indkøb som omtalt i relation til Indkøbsdirektivets tærskelværdi bemærkes: Det afgørende er indkøbets samlede værdi, således at der skal foretages EUudbud, hvis værdien af et samlet indkøb som omtalt når op på Indkøbsdirektivets tærskelværdi. Dette følger bl.a. af EF-domstolens gentagne tilkendegivelser om, at udbudsdirektiverne skal fortolkes sådan, at deres effektive virkning tilgodeses. Det gælder uanset, om det er de enkelte afdelinger, vedkommende boligorganisation eller en koordinerende instans, der er ordregivende myndighed, jf. om dette spørgsmål straks nedenfor. Med hensyn til spørgsmålet, om hvem der skal anses for ordregiver, hvis et samlet indkøb som omtalt foretages gennem et EU-udbud, bemærkes: Som almindeligt udgangspunkt må det være de enkelte afdelinger, der skal træffe tildelingsbeslutningerne, og som derfor er ordregivende myndigheder i henhold til EU-udbudet. Hvis afdelingerne har overladt det til boligorganisationen eller en koordinerende instans som Boligkontoret at træffe tildelingsbeslutning, er det dog boligorganisationen eller den koordinerende instans, der er ordregivende myndighed i henhold til udbudet. De indkøb, som sagen drejer sig om, angik de samme artikler, ligesom indkøbene blev foretaget samtidig med fælles kravspecifikationer og med en fælles tekniske rådgivere. Indkøbene må derfor anses for et samlet indkøb. Værdien af det samlede indkøb oversteg Indkøbsdirektivets tærskelværdi, og de indklagede havde således pligt til at foretage indkøbet gennem et EUudbud, hvilket også skete.
9. Indkøbsdirektivet finder herefter anvendelse i sagen. Byggesagsbeskrivelsens henvisning til Tilbudsloven er uden betydning, allerede fordi denne henvisning må antages at sigte til vvs-entreprisen, der også var omfattet af byggesagsbeskrivelsen. | N-030929
Unicomputer | 9-11+K2 | G2-5.4 | 9. De omhandlede printere blev indkøbt i tidsmæssig nær forbindelse med indkøbet af computere og i hvert fald til dels for midler fra den pulje, som indklagede havde afsat til købet af computere. Desuden lægger Klagenævnet til grund, at printerne skulle anvendes i forbindelse med de indkøbte computere. Værdien af indkøbene af computere og printere skal derfor sammenlægges i medfør af Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 4.
10. Herefter, og da printerne ikke er indkøbt gennem SKI-rammeaftalen, har det været en overtrædelse af Indkøbsdirektivet, at indklagede har indkøbt printerne uden forudgående EU-udbud. Det er uden betydning, at printernes værdi i sig selv ikke nåede op på direktivets tærskelværdi.
11. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K2. Indklagede, Greve Kommune, har overtrådt Indkøbsdirektivet ved i juni 2000 uden forudgående EU-udbud at have indgået aftale med Widcad ApS om køb af 28 netværksprintere, uagtet printernes værdi i sig selv ikke nåede op på direktivets tærskelværdi, idet deres værdi i medfør af direktivets artikel 5, stk. 4, skulle sammenlægges med værdien af det indkøb af computere, der er omtalt i påstand 1.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt Indkøbsdirektivet ved i juni 2000 af JM Data at have købt 283 computere af mærket Fujitsu 2. Siemens med betegnelsen Scenic eT Pentium III 667EB MHz incl. software for 2.363.050 kr., ekskl. moms, uden at der på forhånd blev foretaget EUudbud, idet det ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at fritage for direktivets udbudspligt, at indklagede er abonnent hos Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), at SKI's rammeaftale 02.02 omfatter computere af det indkøbte mærke og at JM Data i rammeaftalen er angivet som forhandler af produkterne fra Fujitsu Computer A/S.
.....
K1. Påstandene 1-3 tages ikke til følge.] | N-021125
Skousen Husholdningsmaskiner | 1-3 | G2-5.4-impl | 1. Indklagede er organiseret i overensstemmelse med den danske lovgivning om almene boligselskaber. I overensstemmelse med denne lovgivning har forholdet mellem indklagede og indklagedes afdelinger karakter af en særegen retlig konstruktion, der i hovedtræk går ud på følgende:
• De enkelte afdelinger er selvstændige økonomiske enheder med egen formue, egne indtægter og udgifter og eget regnskab. 1 12.
• Afdelingerne hæfter ikke for de andre afdelingers eller indklagedes forpligtelser.
• Afdelingerne træffer selv beslutning om afholdelse af udgifter, herunder indkøb, og indklagede kan ikke disponere over afdelingernes midler.
• Afdelingerne kan imidlertid ikke forpligte sig over for omverdenen, og afdelingernes beslutninger om afholdelse af udgifter gennemføres af indklagede. En afdelings beslutning om afholdelse af udgifter kan derfor kun umiddelbart føres ud i livet, hvis indklagede kan tiltræde beslutningen.
• Indklagede kan imidlertid ikke på egen hånd tilsidesætte afdelingernes beslutninger om afholdelse af udgifter, og hvis indklagede ikke kan tiltræde en beslutning truffet af en afdeling, skal indklagede forelægge sagen for kommunalbestyrelsen til afgørelse.
• Afdelingerne udøver normalt deres beslutningskompetence på egen hånd uden at optræde i fællesskab med andre afdelinger.
2. Det centrale i denne konstruktion er afdelingernes karakter af selvstændige økonomiske enheder. I hvert fald i den normale situation, hvor en afdeling ikke optræder i fællesskab med andre afdelinger, er det derfor afdelingen og ikke indklagede, der skal anses for ordregiver efter EU's udbudsdirektiver med hensyn til anskaffelse af udbudspligtige ydelser. Indklagedes rolle i sammenhængen er, at det er indklagede, der skal føre afdelingens beslutning ud i livet på afdelingens vegne, og at indklagede for så vidt har en slags vetoret over for afdelingens beslutning, dog betinget af kommunalbestyrelsens tilslutning. Dette kan ikke i sig selv føre til at anse indklagede for ordregiver vedrørende beslutningen.
3. Kun i tilfælde, hvor indklagede måtte have koordineret afdelingernes indkøb med henblik på at opnår storkunderabat, vil indklagede skulle betragtes som ordregiver. Det fremgår imidlertid af sagen, at der ikke er tale om noget sådant vedrørende indklagedes indkøb af hårde hvidevarer til indklagedes afdelinger. Med hensyn til indkøb af hårde hvidevarer til indklagedes afdelinger er det herefter vedkommende afdeling og ikke indklagede, der skal anses for ordregiver. | N-021125
Skousen Husholdningsmaskiner | 4-5 | G2-5.4 | 4. Som ovenfor nævnt skal indklagede ikke anses som ordregiver med hensyn til indkøb af hårde hvidevarer til indklagedes afdelinger, og der opstår derfor kun spørgsmål om sammenlægning af værdien af ensartede varer i en periode med hensyn til indkøb foretaget af den enkelte afdeling.
5. Det er ikke gjort gældende, at der undladt sådanne sammenlægninger, og Klagenævnet har herefter ikke i denne sag anledning til at tage stilling til, om og i hvilket omfang hårde hvidevarer skal anses for ensartede varer i henhold til Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 4, eller for hvilken periode der skal ske sammenlægning af værdien af ensartede varer. | N-950623
Danske Handelskammer | 3-4 | G2-5.4 | 3. Det lægges desuden til grund, hvilket parterne ligeledes synes at være enige om, at de enkelte delaftalers værdi ikke når tærskelværdien i henhold til indkøbsdirektivet, men at delaftalernes værdi tilsammen overskrider tærskelværdien.
4. Klagenævnet lægger vægt på, at kommunens udbudsmateriale er udsendt samlet, at en del leverandører kan levere alle de varer, som materialet angår, og at andre leverandører kan levere de fleste af varerne. Klagenævnet finder herefter, at de varer, som sagen angår, må anses for ensartede varer, og at det derfor er delaftalernes samlede værdi, der skal anvendes ved beregningen af, om værdien når eller overskrider direktivets tærskelværdi. Da den samlede værdi som nævnt overskrider tærskelværdien, burde kommunen have fulgt indkøbsdirektivets procedureregler. Handelskammerets påstand tages derfor til følge. |
|
|
