| | 32004L0018: c3-9.3May not be subdivided    
| 32004L0018 - Classic (3rd generation) | Article 9.3 | | 3. No works project or proposed purchase of a certain quantity of supplies and/or services may be subdivided to prevent its coming within the scope of this Directive. | | 32004L0017 - Utilities (3rd generation) | Article 17.2 | | 2. Contracting entities may not circumvent this Directive by splitting works projects or proposed purchases of a certain quantity of supplies and/or services or by using special methods for calculating the estimated value of contracts. | | 31993L0037 - Works (2nd generation) | Article 6.4 | | 4. No work or contract my be split up with the intention of avoiding the application of this Directive. | | 31993L0036 - Goods (2nd generation) | Article 5.6 | | 6. No procurement requirement for a given quantity of supplies may be split up with the intention of avoiding the application of this Directive. | | 31992L0050 - Services (2nd generation) | Article 7.3.p2 | | nor shall any procurement requirement for a given amount of services be split up with the intention of avoiding the application of this Article. | | 31993L0038 - Utilities (2nd generation) | Article 14.13 | | 13. Contracting entities may not circumvent this Directive by splitting contracts or using special methods of calculating the value of contracts. | | 31971L0305 - Works (1st generation) | Article 7.2 | | 2. No contract may be split up with the intention of avoiding the application of this article. | | 31989L0440 - Fourth amendment of Works (1st generation) | Article 1.6=W1-4a.4 & 1.9=W1-7.2 | 4. No work or contract may be split up with the intention of avoiding the application of the preceding paragraphs.
9. Article 7, 8 and 9 are hereby repealed. | | 31977L0062 - Goods (1st generation) | Article 5.4 | | 4. No purchase requirement for a certain quantity of supplies may be split up with the intention of avoiding the application of this article. | | 31988L0295 - Second amendment of Goods (1st generation) | Article 6.6=G1-5.6 | | 6. No procurement requirement for a given quantity of supplies may be split up with the intention of avoiding the application of this Article. | | 31990L0531 - Utilities (1st generation) | Article 12.9 | | 9. Contracting entities may not circumvent this Directive by splitting contracts or using special methods of calculating the value of contracts. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-412/04
Italy | 72-74 | W2-6.3
W2-6.4 | 72. Furthermore, it is clear from Article 6(3) of Directive 93/37 that, where a work is subdivided into several lots, each one the subject of a contract, the value of each lot must be taken into account for the purpose of calculating the amount referred to in Article 6(1) which determine whether or not the directive is applicable to all the lots. In addition, under Article 6(4), no work or contract may be split up with the intention of avoiding the application of the directive.
73. Therefore, as the Advocate General has stated in point 88 of his Opinion, if the agreement concluded between a private person who is the owner of development land and the municipal authority satisfies the criteria for the definition of a public works contract' within the meaning of Article 1(a) of Directive 93/37, which are set out in paragraph 45 of this judgment, the estimated value which must in principle be taken into account in order to ascertain whether the threshold set by the directive is attained and whether, therefore, the award of the contract must comply with the rules on advertising laid down therein, may be calculated solely by reference to the total value of the various works, by adding together the value of the various lots.
74. By providing for an award procedure which complies with the requirements of Directive 93/37 only where the estimated value of each of those lots, taken individually, exceeds the threshold for application of the directive, Italian law infringes the directive. | C-411/00
Swoboda | 58-59 | S2-7.3.p1
S2-7.3.p2 | 58. Moreover, that conclusion is supported by the wording of Article 7(3) of Directive 92/50, from which it is clear that the choice of the valuation method is not to be made with the intention of avoiding the application of the directive. Although that article relates to a different situation (the artificial splitting up of the contract), the purpose which inspires it (the concern to avoid any risk of manipulation) also precludes a contracting authority from artificially grouping different services in the same contract solely in order to avoid the application in full of the directive to that contract.
59. In the main case there can be no question, however, of such an artificial grouping in so far as the Bundesvergabeamt has clearly established that the services forming the object of the contract awarded by the ANB, although different in nature, all serve to achieve a single purpose. | C-16/98
France | 50-60 | U2-14.10.1.s2
U2-14.13 | 50 The French Government contends that the present case concerns local electricity supply or street lighting networks which are independent of one another and that, therefore, the works on those networks are not contributing to the execution of a single work with functional or economic continuity.
51 In line with the finding at paragraph 38 of this judgment, in order to rule on this complaint, it is necessary to consider the economic and technical function fulfilled by the electricity supply and street lighting networks in question.
52 An electricity supply network is intended, from a technical point of view, to transport the electricity produced by a supplier to individual end consumers; in terms of economics, they must pay the supplier for what they consume.
53 However, a street lighting network is intended, from a technical point of view, to light public places using the electricity provided by the electricity supply network. The authority providing the street lighting assumes the cost itself, but subsequently recovers the amounts spent from the population served, without adjusting the sums demanded according to the benefit derived by the individuals concerned.
54 It follows that an electricity supply network and a street lighting network have a different economic and technical function.
55 It should be added that this difference of function is the same, whether at the level of the whole département or of the joint municipal groupings.
56 Accordingly, works on the electricity supply and street lighting networks cannot be considered to constitute lots of a single work artificially split contrary to Article 14(10), first subparagraph, and (13) of the Directive.
57 That finding is not affected by the considerations put forward by the Commission.
58 First, the fact that the works on the public address system are mentioned both in the notices concerning electrification and in those concerning street lighting does not mean that the respective networks fulfil the same economic and technical function. Their inclusion might be explained by the fact that parts of a public address network are carried by electricity supply ducts and street lighting masts, so that work on either of those networks entails work on the public address system.
59 Second, the fact that in two other French départements the contracting entities chose to include electrification work and street lighting work in the same contract notice does not alter the different economic and technical function which those networks are intended to fulfil.
60 Accordingly, the complaint alleging artificial splitting of the work into electrification works and street lighting works must be rejected. | C-16/98
France | 61-62 + 64-66 | U2-14.10.1.s2
U2-14.13 | 61 The Commission complains that the French authorities artificially split the work in respect of electrification works. In that connection it points to the geographical contiguity of the networks, the simultaneity of the work programmes, the identical nature of the work descriptions in each contract notice and the overall coordination by Sydev.
62 The French Government contends that each joint municipal grouping concluded a separate contract for the network falling within its authority. It explains, on that point, that the joint municipal groupings are responsible for the low voltage electricity supply networks radiating from transformer substations which supply consumers in their territory with electricity.
64 It must be observed in that regard that, even if, for administrative reasons, the joint municipal groupings in Vendée are responsible for the low-voltage electricity supply networks in the territory of the municipalities which those groupings comprise, that fact cannot, for the reasons stated in paragraphs 43 and 45 of this judgment, be of decisive importance, since those networks are interconnectable and, taken as a whole, they fulfil one economic and technical function, which consists in the supply and sale to consumers in the département of Vendée of electricity produced and supplied by Electricité de France.
65 As regards the contention of the French Government that such reasoning could be applied to the whole of the French electricity supply network, it must be observed that each tender for a contract must be assessed according to its context and its particular characteristics. In the present case, there are important factors which militate in favour of those contracts being aggregated at that level, such as the fact that the invitations for tenders for the contested contracts were made at the same time, the similarities between the contract notices and the fact that Sydev, the body comprising the joint municipal groupings responsible for electrification within the département, initiated and coordinated the contracts within a single geographical area.
66 This complaint of the Commission must, therefore, be upheld and it must be held that the contracts for electrification form part of a single work which has been artificially split. Accordingly, the French Republic has failed to fulfil its obligations under Article 14(10), first subparagraph, and (13) of the Directive. | C-16/98
France | 67-71 | U2-14.10.1.s2
U2-14.13 | 67 The Commission submits that the work was artificially split in respect of street lighting works between several entities within the département of Vendée. It puts forward the same arguments in support of its complaint as those raised in support of the complaint concerning electrification.
68 In the written procedure, the French Government stressed the local nature and the autonomy of the street lighting networks.
69 It must be observed in that regard that, unlike electricity supply networks, street lighting networks are, from a technical point of view, not necessarily interdependent, as they can be restricted to built-up areas and no interconnection between them is necessary. Similarly, it is possible, in economic terms, for each of the local entities concerned to assume the financial burden arising from the operation of such a network. In the light of these factors, it is for the Commission to establish that, from a technical and economic point of view, the street lighting networks concerned in this case formed one unit within the département. The Commission has put forward no evidence to that effect.
70 It follows that, even if the economic and technical function of each street lighting network is the same as that of all the others within the département of Vendée, it is not possible to consider all those networks to form a whole with a single economic and technical function within the département.
71 Accordingly, that complaint of the Commission must be rejected. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-050614
HP Gruppen | 1-12+K1 | S2-3.1
C2A1-1.1.p1=S2-7.1.a
S2-7.2
S2-7.3
S2-7.4.2
S2-7.4.3 | 1. Når en udbyder skal tage stilling til, om der efter Tjenesteydelsesdirektivet skal gennemføres EU-udbud med henblik på indgåelse af kontrakt om en tjenesteydelse, skal udbyderen vurdere, om værdien af tjenesteydelsen overstiger modværdien af – i det foreliggende tilfælde i danske kroner – den for offentlige tjenesteydelsesaftaler gældende tærskelværdi.
2.Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 2, skal den ordregivende myndighed ved beregningen af en aftales anslåede værdi medregne tjenesteyderens samlede anslåede vederlag under hensyn til bestemmelserne i artikel 7, stk. 3.
3. Valget af metode til beregning af en aftales værdi må ikke foretages med henblik på at undgå, at direktivets bestemmelser anvendes på aftalen, ligesom et påtænkt udbud vedrørende et givet antal tjenesteydelser ikke må opdeles i tilsvarende øjemed, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 3.
4. Såfremt tjenesteydelserne er opdelt i flere delydelser, hvorom der indgås særskilte aftaler, skal værdien af hver enkel delydelse tages i betragtning ved beregningen i relation til tærskelbeløbet. Er delydelsernes samlede værdi lig med eller højere end dette beløb, finder direktivets bestemmelser anvendelse på alle delydelserne, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, 2. og 3. pkt.
5. Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at tjenesteydelserne teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved gennemførelse af etaperne 2-5 må anses som én anskaffelse i relation til tærskelværdiberegningen.
6. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at tjenesteydelserne vedrørende etaperne 2-5 har ensartet karakter og kan leveres af den samme tjenesteyder. Dette underbygges tillige af den omstændighed, at den samme arkitekt har rådgivet de indklagede siden 2001.
7. Klagenævnet har yderligere lagt vægt på, at renoveringen af etaperne 2-5 har det fælles formål at indrette plejehjemmet tidssvarende med henblik på omdannelse til plejeboliger efter bestemmelserne i lov nr. 402 af 6. juni 2002 om ændring af bl.a. lov om almene boliger mv. Klagenævnet henviser herved til, at indklagede 1 i efteråret 2002 efter at være blevet orienteret af klageren om ovennævnte lovændring iværksatte en gennemgang af plejehjemmet Hareskovbo, som i foråret 2003 resulterede i udarbejdelse af én samlet plan for modernisering.
8. Den omstændighed, at tjenesteydelseskontrakterne ifølge planen skulle indgås tidsmæssigt forskudt, kan ved vurderingen ikke tillægges den betydning, at der skulle være tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Planens opdeling i etaper var alene begrundet i praktiske hensyn, herunder navnlig ønsket om at bevare antallet af boliger under moderniseringen uændret, ligesom planen forudsatte, at de enkelte etaper så vidt muligt skulle gennemføres i umiddelbar forlængelse af hinanden.
9. Klagenævnet finder, at heller ikke det forhold, at tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 skal indgås med hver sin formelt selvstændige juridiske person (ældreboligorganisation), medfører, at der er tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Indklagede 1 har således stået for den overordnede planlægning og koordinering af den samlede modernisering af Hareskovbo, og de indklagede har ansøgt om sammenlægning af de nystiftede juridiske personer efter den samlede renoverings afslutning.
10. Endelig finder Klagenævnet, at det forhold, at etaperne 3-5 blev udskudt på grund af lokalplanmæssige forhold, ikke kan medføre, at etape 2 skal anses for en selvstændig anskaffelse, da det på det tidspunkt, da de indklagede besluttede at indgå aftale med THORA Arkitekter A/S, var forudsat, at etaperne 3-5 skulle gennemføres, hvis lokalplanændringen blev vedtaget, og de fornødne bevillinger og tilladelser kunne opnås. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det efter det oplyste ikke var usandsynligt, at lokalplanændringen ville blive vedtaget, og fornødne bevillinger og tilladelser meddelt.
11. Sammenfattende er det således Klagenævnets opfattelse, at der består en sådan indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem etaperne 2-5, at de udgør ét projekt og derfor skal anses for én anskaffelse i relation tærskelværdiberegningen. Da værdien af tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 ubestridt oversteg tærskelværdien for 2004 i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, havde de indklagede pligt til at iværksætte EU-udbud med henblik på at indgå tjenesteydelseskontrakten for etape 2.
12. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K1. De indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), jf. stk. 2 og 4, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved uden EU-udbud den 14. juni 2004 at beslutte at indgå kontrakt med THORA Arkitekter A/S om tjenesteydelsen teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), uanset at de anslåede værdier af tjenesteydelserne - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved tilbygning af en ny fløj på plejehjemmet Hareskovbo (etape 3), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj C på plejehjemmet Hareskovbo (etape 4), og - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved nedrivning af fløj D på plejehjemmet Hareskovbo (etape 5) i alt mindst androg modværdien i DKK af 200.000 SDR, det vil sige den for 2004 fastsatte tærskelværdi. | N-020717
Lyngby-Taarbæk Kommune | 1-5 | S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2-impl | 1. Når der skal tages stilling til, om der efter Tjenesteydelsesdirektivet skal gennemføres EU-udbud med henblik på indgåelse af kontrakt om en tjenesteydelse, skal udbyderen vurdere, om værdien af tjenesteydelsen overstiger tærskelværdien efter Tjenesteydelsesdirektivet. Ved denne vurdering er det som udgangspunkt alene værdien af den tjenesteydelse, der skal indgås kontrakt om, der er afgørende. Klageren har som anført ikke gjort gældende, at indklagede var forpligtet til at udbyde den samlede tjenesteydelse (punkt 1-5) og uberettiget til alene at udbyde administrationen af Bafdelingerne (punkt 2). Klagenævnet er enig heri, da der i Tjenesteydelsesdirektivets regler om tærskelværdien ikke kan indfortolkes en pligt for offentlige udbydere til at udbyde tjenesteydelser, som der ikke ønskes indgået kontrakt (ny kontrakt) om.
2. Klageren har imidlertid gjort gældende, at den samlede administration hos indklagede udgør én tjenesteydelse, og at der derfor uanset indklagedes opdeling i afdelinger ikke ved vurderingen af, om tærskelværdien er overskredet, i overensstemmelse med det anførte udgangspunkt skal ses på værdien af den tjenesteydelse, der ønskes indgået kontrakt om, men at der derimod skal ses på værdien af den samlede tjenesteydelse (punkt 1-5), selvom der alene ønskes indgået kontrakt om en del af den samlede tjenesteydelse (punkt 2).
3. Efter sin beskaffenhed er tjenesteydelsen administration af ventelisterne en selvstændig tjenesteydelse, der ikke har nogen nødvendig funktionel sammenhæng med administrationen af afdelingerne, og indklagede har derfor været berettiget til at indgå kontrakt om denne tjenesteydelse helt uafhængigt af kontrakterne vedrørende administrationen af afdelingerne. Det følger endvidere af det anførte, at indklagede allerede som følge heraf heller ikke har været forpligtet til at tage værdien af denne tjenesteydelse i betragtning ved vurderingen af, om der skulle gennemføres EU-udbud vedrørende administrationen af B-afdelingerne.
4. De 4 afdelinger hos indklagede – A-afdelingerne, B-afdelingerne, Dafdelingerne og varmecentralen – har selvstændigt regnskab og har bortset fra varmecentralen selvstændige bestyrelser. Den tjenesteydelse, som ind- 1 2 3 4 9. klagede har indgået kontrakt om, vedrører endvidere alene den ene af de 4 afdelinger – nemlig B-afdelingerne – og det er alene denne afdeling, som skal betale for tjenesteydelsen. Der er endelig alene bestyrelsen for Bafdelingerne, der træffer afgørelse om, hvem der skal indgås kontrakt med. Under disse omstændigheder er der ikke efter Tjenesteydelsesdirektivets regler om tærskelværdien nogen forpligtelse for indklagede til ved vurderingen af, om der forud for indgåelse af en kontrakt om administrationen af B-afdelingerne skal gennemføres EU-udbud, at tage hensyn også til værdien af administrationen af A-afdelingerne, D-afdelingerne og varmecentralen.
5. Klagenævnet tager således ikke denne påstand til følge. | N-020321
Holsted Minibus | 2-7 | S2-na [C3-26]
S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2-impl
S2-7.4.3.s1-impl | 2. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer den fremgangsmåde, som de offentlige ordregivere skal følge, når de skal indgå kontrakt om tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer derimod i princippet ikke det materielretlige indhold af de kontrakter, som er omfattet af direktivet. Den offentlige ordregiver kan således i udbudsbetingelserne fastsætte de kontraktsvilkår for det kommende kontraktsforhold, som det findes hensigtsmæssigt. Det følger imidlertid af formålet med EU-udbudsreglerne, at en ordregiver ikke lovligt kan fastsætte materielle kontraktsvilkår, som ikke tilgodeser noget reelt sagligt hensyn til ordregiveren, men som alene tilsigter at modarbejde de hensyn, der ligger bag EU-udbudsreglerne, eller som dog faktisk vil modarbejde disse hensyn.
3. Klagenævnet finder, at indklagedes beslutning om i kontraktsvilkårene vedrørende tjenesteydelsen D. »Handikapkørsel med centerklasseelever« at fastsætte, at kommunen i en prøveperiode på 4 måneder efter kontraktsstart skal have mulighed for at opsige kontrakten, var velbegrundet. Kommunens ønske om en prøvetid på 4 måneder er imidlertid ikke i sig selv saglig begrundelse for, at en sådan prøvetid skal være gensidig, således at den pågældende kontraktspart som følge af kommunens mulighed for opsigelse også skal kunne opsige kontrakten inden for samme prøvetid. Den yderligere begrundelse for, at der blev fastsat en prøvetid også for kontraktsparten – nemlig at en sådan bestemmelse ville bidrage til, at der under udbudet fremkom de bedst mulige tilbud – har efter forløbet af udbudet efter Klagenævnets vurdering ikke været realistisk. Ved vurderingen af bestemmelsen om prøvetid for kontraktsparten som den aktuelle skal det endvidere tages i betragtning, at en sådan kontraktsbestemmelse indebærer en mulighed for, at der senere vil skulle indgås kontrakt uden afholdelse af EU-udbud, som det i det konkrete tilfælde viste sig at blive tilfældet.
4. Efter Klagenævnets vurdering er der imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at en bestemmelse om en prøvetid for kontraktsparten på 4 måneder med et opsigelsesvarsel på 1 måned ved den konkrete tjenesteydelse er et materielt kontraktsvilkår, som modarbejder de hensyn, der skal tilgodeses ved udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, i en sådan grad, at indklagedes fastsættelse af dette kontraktsvilkår kan anses for en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
5. Den tjenesteydelse, som ved udbudet af 15. februar 2000 blev udbudt som D. »Handicapkørsel med centerklasseelever«, vedrører kørsel af elever på samme skole, og Klagenævnet lægger til grund, at indklagedes formål med i udbudsbetingelserne at opdele kørslen i 6 geografisk fastlagte ruter har været at sikre den økonomisk mest fordelagtige kontraktsindgåelse, idet der ved denne udformning af udbudsbetingelserne blev mulighed for både at indgå én kontrakt om de enkelte ruter, at indgå kontrakt om flere ruter og at indgå kontrakt om alle ruter. På baggrund af det anførte er der tale om én tjenesteydelse, og det har som følge af, at den økonomiske værdi af den samlede tjenesteydelse D. »Handicapkørsel med centerklasseelever« oversteg tærskelværdien, påhvilet indklagede forud for indgåelse af kontrakt vedrørende denne tjenesteydelse at gennemføre udbudet af såvel den samlede tjenesteydelse D som de enkelte ruter 1-6 som et udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet.
6. Derimod var tjenesteydelsen rute 6. Næstved-ruten, der senere skulle indgås en ny kontrakt om med virkning fra 1. november 2000, ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet, da den økonomiske værdi af denne tjenesteydelse var under tærskelværdien. Det påhvilede derfor ikke indklagede forud for indgåelse af denne kontrakt at gennemføre udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
7. Det følger af det, som Klagenævnet har anført foran under påstand 3, at det heller ikke påhvilede indklagede at gennemføre udbud efter Tjenesteydel- 4 5 6 7 13. sesdirektivet vedrørende kørslen på rute 6. Næstved-ruten for oktober 2000. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-990528-3
L.R. Service (Ramsø) | 1-5 | S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2 | 1. Kommunens daginstitutioner synes ikke at have egentlig selvforvaltning, og det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at aftalerne om rengøring 1 3. for de 9 daginstitutioner, der får rengøringen udført af et rengøringsselskab, både formelt og reelt indgås af kommunens centralforvaltning.
2. Det lægges efter sagens oplysninger videre til grund, at værdien af ingen af de 9 daginstitutioners rengøring når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, men at den samlede værdi af rengøringen for de 9 institutioner overstiger denne tærskelværdi.
3. EU's udbudsregler har til formål at sikre, at betydelige opgaver, som kan have interesse uden for de enkelte landes grænser, og som kan bære udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale og vurdering af tilbud, bliver udbudt på europæisk plan. Udbudsdirektivernes regler om tærskelværdi afspejler dette formål. Dette gælder også Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig. Formålet med denne regel er at forhindre opsplitning af en ydelse i den hensigt at undgå EU-udbud.
4. EU's udbudsregler, herunder Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, går derimod ikke ud på, at en offentlig udbyder under alle omstændigheder skal sammenlægge værdien af sine anskaffelser af Tjenesteydelser af samme art m.m. Der kan således ikke af EU's udbudsregler udledes et princip om, at der skal ske sammenlægning fx af alle rengøringsaftaler, som indgås af en kommune. Dette følger også af formuleringen af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, hvorefter der (kun) skal ske sammenlægning af værdien af de delydelser, som en Tjenesteydelse er »opdelt« i.
5. Herefter, og da der ikke er fremkommet noget, som peger i retning af, at kommunen ved sin administration af daginstitutionernes rengøring har søgt at omgå EU's udbudsregler, tages klagen ikke til følge. | N-990528-2
L.R. Service (Bramsnæs) | 2-8 | S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2 | 2. Med hensyn til de daginstitutioner, der får rengøringen udført af et rengøringsselskab, bemærkes:
3. Der er ikke fremkommet nærmere oplysninger om disse institutioner, men Klagenævnet må gå ud fra, at værdien af den enkelte daginstitutions rengøring ikke når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, men at værdien af de pågældende daginstitutioners rengøring muligvis tilsammen overstiger denne tærskelværdi.
4. Det er ikke oplyst, om de pågældende daginstitutioner har egentlig selvforvaltning.
5. EU's udbudsregler har til formål at sikre, at betydelige opgaver, som kan have interesse uden for de enkelte landes grænser, og som kan bære udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale og vurdering af tilbud, bliver udbudt på europæisk plan. Udbudsdirektivernes regler om tærskelværdi afspejler dette formål. Dette gælder også Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig. Formålet med denne regel er at forhindre opsplitning af en ydelse i den hensigt at undgå EU-udbud.
6. EU's udbudsregler, herunder Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, går derimod ikke ud på, at en offentlig udbyder under alle omstændigheder skal sammenlægge værdien af sine anskaffelser af tjenesteydelser af samme art m.m. Der kan således ikke af EU's udbudsregler udledes et princip om, at der skal ske sammenlægning fx af alle rengøringsaftaler, som indgås af en kommune. Dette følger også af formuleringen af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, hvorefter der (kun) skal ske sammenlægning af værdien af de delydelser, som en tjenesteydelse er »opdelt« i.
7. Der er ikke fremkommet noget, som peger i retning af, at kommunen ved sin administration af de pågældende daginstitutioners rengøring har søgt at omgå EU's udbudsregler.
8. Uanset om de pågældende daginstitutioner har selvforvaltning, har Klagenævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at kommunen har overtrådt EU's udbudsregler med hensyn til deres rengøring, hvorfor klagen på dette punkt ikke tages til følge. | N-990528-1
L.R. Service (Ringsted) | 1-3 | S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2 | 1. Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at værdien af rengøringen i de enkelte institutioner under Ringsted Kommune, som får rengøringen udført af ISS, herunder »Kastaniehaven«, ikke når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, at den samlede værdi af rengøringen for de pågældende institutioner muligvis overstiger denne tærskelværdi, og at værdien af kommunens nuværende rengøringsaftale med ISS, der efter det oplyste også omfatter andet end institutioner, overstiger tærskelværdien.
2. Klagenævnet har i to kendelser afsagt samtidig hermed i sagerne L.R. Service ApS mod henholdsvis Bramsnæs og Ramsø kommune fastslået, at der ikke af EU's udbudsregler kan udledes et ubetinget princip om, at der skal ske sammenlægning af alle rengøringsaftaler, der indgås af en kommune. Der er endvidere ikke fremkommet noget, der peger i retning af, at Ringsted Kommunes administration af rengøringen af sine institutioner, herunder »Kastaniehaven«, har haft til formål at omgå EU's udbudsregler. Tjenesteydelsesdirektivets 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig, findes herefter ikke i sig selv at have medført, at rengøringen af kommunens institutioner, herunder »Kastaniehaven«, skulle have været EU-udbudt.
3. Hvis imidlertid en offentlig udbyder, således som Ringsted Kommune har gjort det, vælger at indgå en samlet kontrakt for hele den rengøring, der udføres af andre end kommunens egne ansatte, og dermed vælger at foretage en sammenlægning, uanset om man er forpligtet til det efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, må den pågældende rengøring skulle udbydes i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet, hvis værdien når op på eller overstiger direktivets tærskelværdi. | N-990121
L.R. Service | 1-2+K1
Sagsfremstillingen | S2-7.3.p2-impl
S2-3.1+11.1-impl
KNL1C1-5-impl | 1. Idet indklagede har erkendt, at rengøringen af Frederiksberg Skole skal i EU–udbud efter reglerne i Tjenesteydelsesdirektivet, tages den del af klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
2. For så vidt angår rengøringen af Sorø Rådhus lægger Klagenævnet til grund, at tærskelværdien ikke er overskredet, at der er tale om en efter rådhusets individuelle behov fastsat konkret ydelse, og at der ikke kan konstateres forsøg på omgåelse af udbudsreglerne hos indklagede. Herefter, og da der efter Tjenesteydelsesdirektivet i det foreliggende tilfælde ikke består pligt til at foretage sammenlægning af den økonomiske værdi af indklagedes samlede rengøringsbehov, tages klagerens øvrige påstande ikke til følge.
Herefter bestemmes:
K1. Indklagede, Sorø Kommune skal snarest udbyde rengøringen af Frederiksberg Skole i EU–udbud i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivet, i øvrigt frifindes indklagede. Indklagede skal ikke betale
[Sagsfremstillingen: Indklagede har for så vidt angår Frederiksberg Skole allerede under sagens skriftlige forberedelse erkendt at have overtrådt direktivet ved at undlade at foretage EU–udbud, og har oplyst, at der er taget skridt til kontraktmæssig opsigelse af derom indgåede aftale. Herefter vil der ske EU–udbud.] | N-970423
Crocus | 5-6 | U2-14.2+6+10.1.s1-impl
U2-14.13-impl | 5. Iøvrigt har det projekt, som sagen angår, omfattet forskellige bygge- og anlægsarbejder. Da disse arbejder er blevet udbudt nogenlunde samtidig som led i et samlet projekt med fælles formål, må de betragtes som en helhed, der skal bedømmes under ét som et bygge- og anlægsarbejde i henseende til direktiv 93/38, jfr. direktivets artikel 14, stk 10. Da den budgetterede udgift til de nævnte arbejder ubestridt har overskredet direktivets tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder, har Århus Havn haft pligt til at foretage udbud i henhold til direktivet. Det gør ingen forskel heri, at havnens rådgiver efter det oplyste var opmærksom på spørgsmålet, men fejlvurderede det. Dette gælder uanset, om fejlvurderingen var i overensstemmelse med en almindelig opfattelse i teknikerkredse på udbudstidspunktet.
6. Som følge af det anførte tager klagenævnet det første led i Crocus' påstand til følge. |
|
|
