| | 32004L0018: c3-9.5.a.2Apply to all the lots    
| 32004L0018 - Classic (3rd generation) | Article 9.5.a.2 | | Where the aggregate value of the lots is equal to or exceeds the threshold laid down in Article 7, this Directive shall apply to the awarding of each lot. | | 32004L0017 - Utilities (3rd generation) | Article 17.6.a.2 | | Where the aggregate value of the lots is equal to or exceeds the threshold laid down in Article 16, this Directive shall apply to the awarding of each lot. | | 31993L0037 - Works (2nd generation) | Article 6.3.second sentence | | Where the aggregate value of the lots is not less than the amount referred to in paragraph 1, the provisions of that paragraph shall apply to all lots. | | 31992L0050 - Services (2nd generation) | Article 7.4.3.s1 | | Where the value of the lots is not less than this amount, the provisions of this Directive shall apply to all lots. | | 31993L0038 - Utilities (2nd generation) | Article 14.10.2.s2 | | Where the aggregate value of the lots equals or exceeds the value laid down in paragraph 1, that paragraph shall apply to all the lots. | | 31989L0440 - Fourth amendment of Works (1st generation) | Article 1.6=W1-4a.3.s2 | | Where the aggregate value of the lots is not less than the amount referred to in paragraph 1, the provisions of that paragraph shall apply to all lots. | | 31990L0531 - Utilities (1st generation) | Article 12.6.2.s2 | | Where the aggregate value of the lots equals or exceeds the value laid down in paragraph 1, that paragraph shall apply to all the lots. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-16/98
France | 74-80 | U2-14.1.c
U2-14.10.2.s3 | 74 The Commission complains that, by artificially splitting the contract for the works at issue, the French authorities infringed the provisions of the Directive as regards the threshold.
75 It must be observed that Article 14(1)(c) established the threshold for the applicability of the Directive at ECU 5 000 000 and that, as regards the lots of a work, Article 14(10), second subparagraph, whilst requiring the value of all the lots to be aggregated, allows derogation from the Directive in respect of lots the estimated value, net of VAT, for which is less than ECU 1 million, provided that the aggregate value of those lots does not exceed 20% of the overall value of the lots.
76 In view of the finding made at paragraph 66 of this judgment, it must be ascertained whether the value of the contracts for electrification exceeds the above thresholds.
77 The documents before the Court show that those contracts, of which there are 19, account for a total estimated value, net of VAT, of FRF 483 000 000 over the three year period envisaged. That sum is well in excess of the threshold of ECU 5 000 000, which, at the material time, was equivalent to FRF 33 966 540.
78 It follows that the French authorities should have applied the Directive to all the lots making up the contract for electrification work, apart from those whose estimated individual value, net of VAT, was below the threshold of ECU 1 million which, at the material time, was equivalent to an amount of FRF 6 793 308, provided that their aggregate value did not exceed 20% of the overall value of the lots.
79 The evidence put forward by the Commission in reply to a question put by the Court shows that, of the electrification contracts only one, the estimated value, net of VAT, of which was FRF 6 000 000, did not exceed the threshold of ECU 1 million. The value of that contract was also less than 20% of the estimated total value, net of VAT, of all the electrification work.
80 The French authorities did not publish an invitation to tender at Community level for the 18 other electrification contracts, but only for six of them. Accordingly, the French Republic has failed to fulfil its obligations under Article 14(1)(c), and (10), second subparagraph, of the Directive. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-070821
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark | 1-2+K1 | U3-10.late-impl
U3-17.6.a.2
U3-40.3.f-impl | Ad påstand 1
1. Den mundtlige aftale, som indklagede den 27. februar 2007 indgik med Skive Taxa, blev ikke indgået i forbindelse med udbudet iværksat ved udbudsbekendtgørelsen af 30. november 2006, men blev indgået på et tidspunkt, efter at dette udbud var afsluttet. Dette indebærer, at kontrakten med Skive Taxa ikke er indgået på grundlag af det tilbud, som Skive Taxa afgav under EU-udbudet, men er indgået på grundlag af indklagedes senere telefoniske kontakt med Skive Taxa, da der viste sig behov for at indgå en yderligere kontrakt med virksomheder med Skive by som hjemsted. Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge.
Ad påstand 2
2. Indklagede havde forud for indgåelsen af den senere selvstændige kontrakt med Skive Taxa anslået, at den økonomiske værdi af denne kontrakt lå langt under tærskelværdien, hvilket indebærer at indklagede kunne indgå denne kontrakt uden at skulle gennemføre EU-udbud, jf. Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 17, stk. 6. [Note appears as a misreading of the obligation in U3-17.6.a.2 to apply procurement procedures to all the lots, and the special rules in U3-40.3.f on unforseen additional needs] Efter det oplyste har indklagede korrekt anslået den økonomiske værdi af kontrakten til at ligge langt under tærskelværdien. Indklagede kunne således indgå kontrakten med Skive Taxa uden at gennemføre EU-udbud, og da den valgte fremgangsmåde heller ikke i øvrigt er i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet, tager Klagenævnet ikke påstanden til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 45 ved ikke at afvise tilbudet fra Skive Taxa, uagtet dette tilbud ikke blev modtaget hos indklagede inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 22. januar 2007 kl. 12.00, idet det først blev modtaget hos indklagede den 22. januar 2007 ca. kl. 12.15.
Påstand 2 (subsidiær i forhold til påstand 1) Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved den 27. februar 2007 at beslutte at indgå kontrakt med Skive Taxa om variabel kørsel uden garanti for kørselsomfanget (kontrakt A, vogntype 1 og 2) uden forinden at gennemføre EUudbud.] | N-050614
HP Gruppen | 1-12+K1 | S2-3.1
C2A1-1.1.p1=S2-7.1.a
S2-7.2
S2-7.3
S2-7.4.2
S2-7.4.3 | 1. Når en udbyder skal tage stilling til, om der efter Tjenesteydelsesdirektivet skal gennemføres EU-udbud med henblik på indgåelse af kontrakt om en tjenesteydelse, skal udbyderen vurdere, om værdien af tjenesteydelsen overstiger modværdien af – i det foreliggende tilfælde i danske kroner – den for offentlige tjenesteydelsesaftaler gældende tærskelværdi.
2.Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 2, skal den ordregivende myndighed ved beregningen af en aftales anslåede værdi medregne tjenesteyderens samlede anslåede vederlag under hensyn til bestemmelserne i artikel 7, stk. 3.
3. Valget af metode til beregning af en aftales værdi må ikke foretages med henblik på at undgå, at direktivets bestemmelser anvendes på aftalen, ligesom et påtænkt udbud vedrørende et givet antal tjenesteydelser ikke må opdeles i tilsvarende øjemed, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 3.
4. Såfremt tjenesteydelserne er opdelt i flere delydelser, hvorom der indgås særskilte aftaler, skal værdien af hver enkel delydelse tages i betragtning ved beregningen i relation til tærskelbeløbet. Er delydelsernes samlede værdi lig med eller højere end dette beløb, finder direktivets bestemmelser anvendelse på alle delydelserne, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, 2. og 3. pkt.
5. Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at tjenesteydelserne teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved gennemførelse af etaperne 2-5 må anses som én anskaffelse i relation til tærskelværdiberegningen.
6. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at tjenesteydelserne vedrørende etaperne 2-5 har ensartet karakter og kan leveres af den samme tjenesteyder. Dette underbygges tillige af den omstændighed, at den samme arkitekt har rådgivet de indklagede siden 2001.
7. Klagenævnet har yderligere lagt vægt på, at renoveringen af etaperne 2-5 har det fælles formål at indrette plejehjemmet tidssvarende med henblik på omdannelse til plejeboliger efter bestemmelserne i lov nr. 402 af 6. juni 2002 om ændring af bl.a. lov om almene boliger mv. Klagenævnet henviser herved til, at indklagede 1 i efteråret 2002 efter at være blevet orienteret af klageren om ovennævnte lovændring iværksatte en gennemgang af plejehjemmet Hareskovbo, som i foråret 2003 resulterede i udarbejdelse af én samlet plan for modernisering.
8. Den omstændighed, at tjenesteydelseskontrakterne ifølge planen skulle indgås tidsmæssigt forskudt, kan ved vurderingen ikke tillægges den betydning, at der skulle være tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Planens opdeling i etaper var alene begrundet i praktiske hensyn, herunder navnlig ønsket om at bevare antallet af boliger under moderniseringen uændret, ligesom planen forudsatte, at de enkelte etaper så vidt muligt skulle gennemføres i umiddelbar forlængelse af hinanden.
9. Klagenævnet finder, at heller ikke det forhold, at tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 skal indgås med hver sin formelt selvstændige juridiske person (ældreboligorganisation), medfører, at der er tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Indklagede 1 har således stået for den overordnede planlægning og koordinering af den samlede modernisering af Hareskovbo, og de indklagede har ansøgt om sammenlægning af de nystiftede juridiske personer efter den samlede renoverings afslutning.
10. Endelig finder Klagenævnet, at det forhold, at etaperne 3-5 blev udskudt på grund af lokalplanmæssige forhold, ikke kan medføre, at etape 2 skal anses for en selvstændig anskaffelse, da det på det tidspunkt, da de indklagede besluttede at indgå aftale med THORA Arkitekter A/S, var forudsat, at etaperne 3-5 skulle gennemføres, hvis lokalplanændringen blev vedtaget, og de fornødne bevillinger og tilladelser kunne opnås. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det efter det oplyste ikke var usandsynligt, at lokalplanændringen ville blive vedtaget, og fornødne bevillinger og tilladelser meddelt.
11. Sammenfattende er det således Klagenævnets opfattelse, at der består en sådan indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem etaperne 2-5, at de udgør ét projekt og derfor skal anses for én anskaffelse i relation tærskelværdiberegningen. Da værdien af tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 ubestridt oversteg tærskelværdien for 2004 i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, havde de indklagede pligt til at iværksætte EU-udbud med henblik på at indgå tjenesteydelseskontrakten for etape 2.
12. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K1. De indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), jf. stk. 2 og 4, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved uden EU-udbud den 14. juni 2004 at beslutte at indgå kontrakt med THORA Arkitekter A/S om tjenesteydelsen teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), uanset at de anslåede værdier af tjenesteydelserne - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved tilbygning af en ny fløj på plejehjemmet Hareskovbo (etape 3), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj C på plejehjemmet Hareskovbo (etape 4), og - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved nedrivning af fløj D på plejehjemmet Hareskovbo (etape 5) i alt mindst androg modværdien i DKK af 200.000 SDR, det vil sige den for 2004 fastsatte tærskelværdi. | N-020321
Holsted Minibus | 2-7 | S2-na [C3-26]
S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2-impl
S2-7.4.3.s1-impl | 2. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer den fremgangsmåde, som de offentlige ordregivere skal følge, når de skal indgå kontrakt om tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer derimod i princippet ikke det materielretlige indhold af de kontrakter, som er omfattet af direktivet. Den offentlige ordregiver kan således i udbudsbetingelserne fastsætte de kontraktsvilkår for det kommende kontraktsforhold, som det findes hensigtsmæssigt. Det følger imidlertid af formålet med EU-udbudsreglerne, at en ordregiver ikke lovligt kan fastsætte materielle kontraktsvilkår, som ikke tilgodeser noget reelt sagligt hensyn til ordregiveren, men som alene tilsigter at modarbejde de hensyn, der ligger bag EU-udbudsreglerne, eller som dog faktisk vil modarbejde disse hensyn.
3. Klagenævnet finder, at indklagedes beslutning om i kontraktsvilkårene vedrørende tjenesteydelsen D. »Handikapkørsel med centerklasseelever« at fastsætte, at kommunen i en prøveperiode på 4 måneder efter kontraktsstart skal have mulighed for at opsige kontrakten, var velbegrundet. Kommunens ønske om en prøvetid på 4 måneder er imidlertid ikke i sig selv saglig begrundelse for, at en sådan prøvetid skal være gensidig, således at den pågældende kontraktspart som følge af kommunens mulighed for opsigelse også skal kunne opsige kontrakten inden for samme prøvetid. Den yderligere begrundelse for, at der blev fastsat en prøvetid også for kontraktsparten – nemlig at en sådan bestemmelse ville bidrage til, at der under udbudet fremkom de bedst mulige tilbud – har efter forløbet af udbudet efter Klagenævnets vurdering ikke været realistisk. Ved vurderingen af bestemmelsen om prøvetid for kontraktsparten som den aktuelle skal det endvidere tages i betragtning, at en sådan kontraktsbestemmelse indebærer en mulighed for, at der senere vil skulle indgås kontrakt uden afholdelse af EU-udbud, som det i det konkrete tilfælde viste sig at blive tilfældet.
4. Efter Klagenævnets vurdering er der imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at en bestemmelse om en prøvetid for kontraktsparten på 4 måneder med et opsigelsesvarsel på 1 måned ved den konkrete tjenesteydelse er et materielt kontraktsvilkår, som modarbejder de hensyn, der skal tilgodeses ved udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, i en sådan grad, at indklagedes fastsættelse af dette kontraktsvilkår kan anses for en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
5. Den tjenesteydelse, som ved udbudet af 15. februar 2000 blev udbudt som D. »Handicapkørsel med centerklasseelever«, vedrører kørsel af elever på samme skole, og Klagenævnet lægger til grund, at indklagedes formål med i udbudsbetingelserne at opdele kørslen i 6 geografisk fastlagte ruter har været at sikre den økonomisk mest fordelagtige kontraktsindgåelse, idet der ved denne udformning af udbudsbetingelserne blev mulighed for både at indgå én kontrakt om de enkelte ruter, at indgå kontrakt om flere ruter og at indgå kontrakt om alle ruter. På baggrund af det anførte er der tale om én tjenesteydelse, og det har som følge af, at den økonomiske værdi af den samlede tjenesteydelse D. »Handicapkørsel med centerklasseelever« oversteg tærskelværdien, påhvilet indklagede forud for indgåelse af kontrakt vedrørende denne tjenesteydelse at gennemføre udbudet af såvel den samlede tjenesteydelse D som de enkelte ruter 1-6 som et udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet.
6. Derimod var tjenesteydelsen rute 6. Næstved-ruten, der senere skulle indgås en ny kontrakt om med virkning fra 1. november 2000, ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet, da den økonomiske værdi af denne tjenesteydelse var under tærskelværdien. Det påhvilede derfor ikke indklagede forud for indgåelse af denne kontrakt at gennemføre udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
7. Det følger af det, som Klagenævnet har anført foran under påstand 3, at det heller ikke påhvilede indklagede at gennemføre udbud efter Tjenesteydel- 4 5 6 7 13. sesdirektivet vedrørende kørslen på rute 6. Næstved-ruten for oktober 2000. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. |
|
|
