NORDIC PROCUREMENT ENFORCEMENT
  LEGAL RESEARCH PROJECT
   

   
 
 
 
    
 
 
Previous
Up
Next
   
   
c3-7.a-b
c3-7.c
c3-8
c3-9.1.1
c3-9.1.2
c3-9.2
c3-9.3
c3-9.4
u3-17.5
c3-9.5.a.1
c3-9.5.a.2
c3-9.5.a.3
c3-9.5.b.1
c3-9.5.b.2
c3-9.5.b.3
u3-17.8
c3-9.6
c3-9.7.1.a
c3-9.7.1.b
c3-9.7.2
c3-9.8.a
c3-9.8.b
c3-9.9
q2-61

32004L0018: c3-9.5.a.1

Works and services - total value of lots

EU Law Community DK Law EU Cases DK Cases

EU Law

32004L0018 - Classic (3rd generation) Article 9.5.a.1
5. (a) Where a proposed work or purchase of services may result in contracts being awarded at the same time in the form of separate lots, account shall be taken of the total estimated value of all such lots.
32004L0017 - Utilities (3rd generation) Article 17.6.a.1
6. (a) Where a proposed work or purchase of services may result in contracts being awarded at the same time in the form of separate lots, account shall be taken of the total estimated value of all such lots.
31993L0037 - Works (2nd generation) Article 6.3.first sentence
3. Where a work is subdivided into several lots, each one the subject of a contract, the value of each lot must be taken into account for the purpose of calculating the amounts referred to in paragraph 1.
31992L0050 - Services (2nd generation) Article 7.4.2
Where the services are subdivided into several lots, each one the subject of a contract, the value of each lot must be taken into account for the purpose of calculating the amount referred to above.
31993L0038 - Utilities (2nd generation) Article 14.10.2.s1
In particular, where a supply, work or service is the subject of several lots, the value of each lot shall be taken into account when assessing the value referred to in paragraph 1.
31989L0440 - Fourth amendment of Works (1st generation) Article 1.6=W1-4a.3.s1
3. Where a work is subdivided into several lots, each one the subject of a contract, the value of each lot must be taken into account for the purpose of calculating the amounts referred to in paragraph 1.
31990L0531 - Utilities (1st generation) Article 12.6.2.s1
In particular, where a supply or work is the subject of several lots, the value of each lot shall be taken into account when assessing the value referred to in paragraph 1.

EU Cases

Case PteRefText
C-412/04
Italy
72-74W2-6.3
W2-6.4
72. Furthermore, it is clear from Article 6(3) of Directive 93/37 that, where a work is subdivided into several lots, each one the subject of a contract, the value of each lot must be taken into account for the purpose of calculating the amount referred to in Article 6(1) which determine whether or not the directive is applicable to all the lots. In addition, under Article 6(4), no work or contract may be split up with the intention of avoiding the application of the directive.
    73. Therefore, as the Advocate General has stated in point 88 of his Opinion, if the agreement concluded between a private person who is the owner of development land and the municipal authority satisfies the criteria for the definition of a public works contract' within the meaning of Article 1(a) of Directive 93/37, which are set out in paragraph 45 of this judgment, the estimated value which must in principle be taken into account in order to ascertain whether the threshold set by the directive is attained and whether, therefore, the award of the contract must comply with the rules on advertising laid down therein, may be calculated solely by reference to the total value of the various works, by adding together the value of the various lots.
    74. By providing for an award procedure which complies with the requirements of Directive 93/37 only where the estimated value of each of those lots, taken individually, exceeds the threshold for application of the directive, Italian law infringes the directive.

DK Cases

Case PteRefText
N-080702
Scan-Plast Produktion
1+K1P3A4-2.1.b=C3-7.a-b-impl
C3-9.5.a.1-impl
C3-28.1-impl
Ad påstand 1
    1. Det følger af det, som indklagede har anført, at indklagede kunne foretage det pågældende indkøb uden forinden at gennemføre EU-udbud. Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge.
    .....
    K1. Klagen tages ikke til følge.
    [Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 28, jf. artikel 7 og artikel 9, stk. 5, litra b, ved den 5. januar 2007 at indgå kontakt med H.E.W. A/S om indkøb af problemaffaldskasser uden forinden at gennemføre EU-udbud.
    ......
    Indklagede har gjort gældende, at den kontrakt af 5. januar 2007, som indklagede har indgået med H.E.W. A/S om indkøb af problemaffaldskasser, har kunnet indgås, uden at indklagede skulle gennemføre EU-udbud, fordi kontraktens økonomiske værdi ikke oversteg tærskelværdien for kommuners indkøb af varer efter Udbudsdirektivets artikel 7, som indkøbstidspunktet i 2007 var på 1.570.203 kr.
    ......
    Post 1 og 2 excl. moms 996.118,56 kr.
    ......
    Indklagede har videre gjort gældende, at indklagede tidligere havde indkøbt tilsvarende kasser for ca. 40 kr. pr. stk., og at indklagede på dette grundlag vurderede, at prisen ville blive ca. 50 kr. pr. stk. svarende til en indkøbspris på ca. 500.000 kr., og at indklagede forud for iværksættelsen af indkøbet således på dette grundlag foretog en korrekt vurdering af, at den økonomiske værdi af indkøbet af problemaffaldskasserne lå langt under tærskelværdien på 1.570.203 kr.
    Indklagede har oplyst, at kommunen i forbindelse med indkøbet af de pågældende problemaffaldskasser hos H.E.W. A/S yderligere har haft følgende udgifter excl. moms, men at disse yderligere udgifter ikke i relation til EU-udbudsreglerne har noget med indklagedes køb af problemaffaldskasser hos H.E.W. A/S at gøre:
    .....
    Post 3 – 6 81.066,95 kr.]
N-050614
HP Gruppen
1-12+K1S2-3.1
C2A1-1.1.p1=S2-7.1.a
S2-7.2
S2-7.3
S2-7.4.2
S2-7.4.3
1. Når en udbyder skal tage stilling til, om der efter Tjenesteydelsesdirektivet skal gennemføres EU-udbud med henblik på indgåelse af kontrakt om en tjenesteydelse, skal udbyderen vurdere, om værdien af tjenesteydelsen overstiger modværdien af – i det foreliggende tilfælde i danske kroner – den for offentlige tjenesteydelsesaftaler gældende tærskelværdi.
    2.Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 2, skal den ordregivende myndighed ved beregningen af en aftales anslåede værdi medregne tjenesteyderens samlede anslåede vederlag under hensyn til bestemmelserne i artikel 7, stk. 3.
    3. Valget af metode til beregning af en aftales værdi må ikke foretages med henblik på at undgå, at direktivets bestemmelser anvendes på aftalen, ligesom et påtænkt udbud vedrørende et givet antal tjenesteydelser ikke må opdeles i tilsvarende øjemed, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 3.
    4. Såfremt tjenesteydelserne er opdelt i flere delydelser, hvorom der indgås særskilte aftaler, skal værdien af hver enkel delydelse tages i betragtning ved beregningen i relation til tærskelbeløbet. Er delydelsernes samlede værdi lig med eller højere end dette beløb, finder direktivets bestemmelser anvendelse på alle delydelserne, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, 2. og 3. pkt.
    5. Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at tjenesteydelserne teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved gennemførelse af etaperne 2-5 må anses som én anskaffelse i relation til tærskelværdiberegningen.
    6. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at tjenesteydelserne vedrørende etaperne 2-5 har ensartet karakter og kan leveres af den samme tjenesteyder. Dette underbygges tillige af den omstændighed, at den samme arkitekt har rådgivet de indklagede siden 2001.
    7. Klagenævnet har yderligere lagt vægt på, at renoveringen af etaperne 2-5 har det fælles formål at indrette plejehjemmet tidssvarende med henblik på omdannelse til plejeboliger efter bestemmelserne i lov nr. 402 af 6. juni 2002 om ændring af bl.a. lov om almene boliger mv. Klagenævnet henviser herved til, at indklagede 1 i efteråret 2002 efter at være blevet orienteret af klageren om ovennævnte lovændring iværksatte en gennemgang af plejehjemmet Hareskovbo, som i foråret 2003 resulterede i udarbejdelse af én samlet plan for modernisering.
    8. Den omstændighed, at tjenesteydelseskontrakterne ifølge planen skulle indgås tidsmæssigt forskudt, kan ved vurderingen ikke tillægges den betydning, at der skulle være tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Planens opdeling i etaper var alene begrundet i praktiske hensyn, herunder navnlig ønsket om at bevare antallet af boliger under moderniseringen uændret, ligesom planen forudsatte, at de enkelte etaper så vidt muligt skulle gennemføres i umiddelbar forlængelse af hinanden.
    9. Klagenævnet finder, at heller ikke det forhold, at tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 skal indgås med hver sin formelt selvstændige juridiske person (ældreboligorganisation), medfører, at der er tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen. Indklagede 1 har således stået for den overordnede planlægning og koordinering af den samlede modernisering af Hareskovbo, og de indklagede har ansøgt om sammenlægning af de nystiftede juridiske personer efter den samlede renoverings afslutning.
    10. Endelig finder Klagenævnet, at det forhold, at etaperne 3-5 blev udskudt på grund af lokalplanmæssige forhold, ikke kan medføre, at etape 2 skal anses for en selvstændig anskaffelse, da det på det tidspunkt, da de indklagede besluttede at indgå aftale med THORA Arkitekter A/S, var forudsat, at etaperne 3-5 skulle gennemføres, hvis lokalplanændringen blev vedtaget, og de fornødne bevillinger og tilladelser kunne opnås. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det efter det oplyste ikke var usandsynligt, at lokalplanændringen ville blive vedtaget, og fornødne bevillinger og tilladelser meddelt.
    11. Sammenfattende er det således Klagenævnets opfattelse, at der består en sådan indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem etaperne 2-5, at de udgør ét projekt og derfor skal anses for én anskaffelse i relation tærskelværdiberegningen. Da værdien af tjenesteydelseskontrakterne for etaperne 2-5 ubestridt oversteg tærskelværdien for 2004 i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, havde de indklagede pligt til at iværksætte EU-udbud med henblik på at indgå tjenesteydelseskontrakten for etape 2.
    12. Påstanden tages derfor til følge.
    .....
    K1. De indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), jf. stk. 2 og 4, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved uden EU-udbud den 14. juni 2004 at beslutte at indgå kontrakt med THORA Arkitekter A/S om tjenesteydelsen teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), uanset at de anslåede værdier af tjenesteydelserne - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj A og B på plejehjemmet Hareskovbo (etape 2), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved tilbygning af en ny fløj på plejehjemmet Hareskovbo (etape 3), - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renovering af fløj C på plejehjemmet Hareskovbo (etape 4), og - teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved nedrivning af fløj D på plejehjemmet Hareskovbo (etape 5) i alt mindst androg modværdien i DKK af 200.000 SDR, det vil sige den for 2004 fastsatte tærskelværdi.
N-030527
M.J. Eriksson
1NPL2-na [C3-9.5.a.1]1. Klagenævnet lægger til grund, at de udbudt entrepriser B1 og B2 samt M2 var to selvstændige entrepriser, uanset licitationsbetingelserne stort set var identiske for begge.
    [Sagsfremstillingen: Den 6. maj 2002 indhentede indklagede, Fuglebjerg Kommune, ved en begrænset licitation i henhold til lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (Tilbudsloven) tilbud om 2 entrepriser på udvidelsen af Fuglebjerg Renseanlæg, et procesanlæg (B1) og et slammineraliseringsanlæg (B2) inklusive maskinleverancen (M2).]
N-021127
Aon Denmark
1S2-7.4.2-impl1. Ved den vurdering af værdien af forsikringsmæglerydelsen, som det påhvilede indklagede at foretage i forbindelse med beslutningen om at indgå kontrakt om denne tjenesteydelse, skulle indklagede tage udgangspunkt i det samlede honorar, som forsikringsmæglere måtte forventes at ville kræve for at udføre tjenesteydelsen, og på dette grundlag vurdere, om det samlede honorar oversteg tærskelværdien. Det er ved denne vurdering af tjenesteydelsens værdi på grundlag af det forventede honorar uden betydning, på hvilken måde forsikringsmægleren modtager honoraret, og indklagede har således skullet tage hensyn til alle betalinger, som forsikringsmægleren modtager for udførelsen af tjenesteydelsen. Også de provisionsbeløb, som visse forsikringsselskaber betaler til forsikringsmæglere, skulle således medregnes ved vurderingen af tjenesteydelsens værdi. Det følger heraf, at den udbudte tjenesteydelses værdi oversteg tærskelværdien, og det påhvilede således indklagede at iværksætte EU-udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, hvilket også skete. Tjenesteydelsesdirektivet finder derfor anvendelse på udbudet, ligesom også EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EUudbudsrettens gennemsigtighedsprincip finder anvendelse.
N-020718
Økonomi- og Erhvervsministeriet
1-2W2-6.3.s1-impl1. På trods af, at de omhandlede byggerier er foretaget 1999-2001, tilsyneladende navnlig i 2000, er kommunen fortsat ikke i stand til at oplyse byggeriernes værdi eller i det mindste at anslå den. Kommunen har heller ikke trods opfordringen i Klagenævnets brev af 17. april 2002 udtalt sig om, hvorvidt der efter kommunens opfattelse skal ske sammenlægning af de enkelte byggeriers værdi ved beregningen af deres forhold til tærskelværdien. Kommunen har i det hele ikke besvaret spørgsmålene i Klagenævnets brev af 17. april 2002, uanset at Klagenævnet tilkendegav i brevet, at nævnet uden yderligere varsel vil lægge til grund, at alle byggeriernes værdi har overskredet tærskelværdien, såfremt nævnet ikke inden den fastsatte frist har modtaget svar på spørgsmålene.
    2. Klagenævnet lægger herefter til grund, at værdien af alle de omhandlede byggerier har overskredet Bygge- og anlægsdirektivets tærskelværdi. Farum Kommune har derfor overtrådt direktivet som følge af, at der ikke er sket EU-udbud af byggerierne.
    .....
    K1. Indklagede Farum Kommune har overtrådt Bygge- og anlægsdirektivet med hensyn til de byggerier på Farum Park og Farum Arena, der blev foretaget med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S som bygherre (de byggerier, der i Klagenævnets kendelse af 29. januar 2002 er benævnt A.2, A.3 og B) som følge af, at kommunen ikke ved sin indgåelse af sale and lease back-arrangementerne med finansieringsinstituttet eller ved sine efterfølgende godkendelser af byggerier
    - enten sikrede sig, at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S udbød byggerierne i EU-udbud som befuldmægtiget for kommunen,
    - eller sørgede for, at Farum Kommune blev bygherre, således at kommunen foretog EU-udbud af byggerierne.
N-020321
Holsted Minibus
2-7S2-na [C3-26]
S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2-impl
S2-7.4.3.s1-impl
2. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer den fremgangsmåde, som de offentlige ordregivere skal følge, når de skal indgå kontrakt om tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer derimod i princippet ikke det materielretlige indhold af de kontrakter, som er omfattet af direktivet. Den offentlige ordregiver kan således i udbudsbetingelserne fastsætte de kontraktsvilkår for det kommende kontraktsforhold, som det findes hensigtsmæssigt. Det følger imidlertid af formålet med EU-udbudsreglerne, at en ordregiver ikke lovligt kan fastsætte materielle kontraktsvilkår, som ikke tilgodeser noget reelt sagligt hensyn til ordregiveren, men som alene tilsigter at modarbejde de hensyn, der ligger bag EU-udbudsreglerne, eller som dog faktisk vil modarbejde disse hensyn.
    3. Klagenævnet finder, at indklagedes beslutning om i kontraktsvilkårene vedrørende tjenesteydelsen D. »Handikapkørsel med centerklasseelever« at fastsætte, at kommunen i en prøveperiode på 4 måneder efter kontraktsstart skal have mulighed for at opsige kontrakten, var velbegrundet. Kommunens ønske om en prøvetid på 4 måneder er imidlertid ikke i sig selv saglig begrundelse for, at en sådan prøvetid skal være gensidig, således at den pågældende kontraktspart som følge af kommunens mulighed for opsigelse også skal kunne opsige kontrakten inden for samme prøvetid. Den yderligere begrundelse for, at der blev fastsat en prøvetid også for kontraktsparten – nemlig at en sådan bestemmelse ville bidrage til, at der under udbudet fremkom de bedst mulige tilbud – har efter forløbet af udbudet efter Klagenævnets vurdering ikke været realistisk. Ved vurderingen af bestemmelsen om prøvetid for kontraktsparten som den aktuelle skal det endvidere tages i betragtning, at en sådan kontraktsbestemmelse indebærer en mulighed for, at der senere vil skulle indgås kontrakt uden afholdelse af EU-udbud, som det i det konkrete tilfælde viste sig at blive tilfældet.
    4. Efter Klagenævnets vurdering er der imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at en bestemmelse om en prøvetid for kontraktsparten på 4 måneder med et opsigelsesvarsel på 1 måned ved den konkrete tjenesteydelse er et materielt kontraktsvilkår, som modarbejder de hensyn, der skal tilgodeses ved udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, i en sådan grad, at indklagedes fastsættelse af dette kontraktsvilkår kan anses for en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
    5. Den tjenesteydelse, som ved udbudet af 15. februar 2000 blev udbudt som D. »Handicapkørsel med centerklasseelever«, vedrører kørsel af elever på samme skole, og Klagenævnet lægger til grund, at indklagedes formål med i udbudsbetingelserne at opdele kørslen i 6 geografisk fastlagte ruter har været at sikre den økonomisk mest fordelagtige kontraktsindgåelse, idet der ved denne udformning af udbudsbetingelserne blev mulighed for både at indgå én kontrakt om de enkelte ruter, at indgå kontrakt om flere ruter og at indgå kontrakt om alle ruter. På baggrund af det anførte er der tale om én tjenesteydelse, og det har som følge af, at den økonomiske værdi af den samlede tjenesteydelse D. »Handicapkørsel med centerklasseelever« oversteg tærskelværdien, påhvilet indklagede forud for indgåelse af kontrakt vedrørende denne tjenesteydelse at gennemføre udbudet af såvel den samlede tjenesteydelse D som de enkelte ruter 1-6 som et udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet.
    6. Derimod var tjenesteydelsen rute 6. Næstved-ruten, der senere skulle indgås en ny kontrakt om med virkning fra 1. november 2000, ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet, da den økonomiske værdi af denne tjenesteydelse var under tærskelværdien. Det påhvilede derfor ikke indklagede forud for indgåelse af denne kontrakt at gennemføre udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
    7. Det følger af det, som Klagenævnet har anført foran under påstand 3, at det heller ikke påhvilede indklagede at gennemføre udbud efter Tjenesteydel- 4 5 6 7 13. sesdirektivet vedrørende kørslen på rute 6. Næstved-ruten for oktober 2000. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
N-990920
JyllandsPosten
6S2-7.4.2-impl
S2-9
1. Det følger af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 1, a), at optagelse mod betaling af annoncer fra en offentlig myndighed er en tjenesteydelse i direktivets forstand. Afgørende for, om der er udbudspligt efter direktivet vedrørende optagelse af sådanne annoncer, er herefter, om optagelsen er omfattet af opregningen i direktivets bilag I A, jf. direktivets artikel 8. Den eneste kategori i bilag I A, der kan komme på tale, er kategori 13 om »Reklamevirksomhed «. Om denne kategori kan finde anvendelse, må afhænge af forståelsen af CPC–glossarets punkt 871, til hvilket der henvises i bilaget ud for kategori 13.
    2. CPC–glossaret, der er udfærdiget af De Forenede Nationer, sigter ikke på at give en beskrivelse af de tjenesteydelser, der skal udbydes i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet, men har efter det foreliggende til formål at etablere en internationalt ensartet produktnomenklatur til brug for statistiske sammenligninger. Henvisningerne til CPC–glossaret i Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A og I B må forstås på denne baggrund.
    3. Det må antages, at henvisningen til CPC–glossarets punkt 871 ud for kategori 13 i Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A ikke sigter til den blotte optagelse af annoncer, men derimod til den tjenesteydelse, der består af planlægning, udarbejdelse og formidling af annoncering m.m., og som typisk udøves af reklamebureauer. Denne forståelse er den mest nærliggende ud fra CPC–glossarets tekst. Forståelsen bestyrkes endvidere af, at glossaret anvender ordet »soliciting« om nogle af ydelserne under punkt 871, og af, at der i den franske version af Rådsforordning nr. 3696/93 anvendes betegnelsen »services des agences publicitaires« om nogle af disse ydelser.
    4. Det må således antages, at den blotte optagelse af annoncer ikke er omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A og dermed heller ikke af udbudspligten i henhold til direktivet, jf. dettes artikel 8. I konsekvens heraf må det endvidere antages, at en offentlig myndigheds indgåelse af rabat– og prisaftaler med et annoncemedium ikke er omfattet af udbudspligten i henhold til direktivet.
    5. Allerede som følge heraf tages klagen ikke til følge.
    6. Optagelsen af annoncer mod betaling må være omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I B, kategori 27 om »Andre tjenesteydelser«. En offentlig ordregiver, der indrykker annoncer, skal derfor følge fremgangsmåden efter direktivets artikel 9, hvis annonceringens værdi når op på direktivets tærskelværdi. Som sagen er forelagt, finder Klagenævnet ikke anledning til at beskæftige sig nærmere med dette spørgsmål, og nævnet tager således ikke stilling til, om værdien af kommunens annoncer skal sammenlægges ved beregningen af annonceringens forhold til direktivets tærskelværdi.
N-990528-3
L.R. Service (Ramsø)
1-5S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2
1. Kommunens daginstitutioner synes ikke at have egentlig selvforvaltning, og det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at aftalerne om rengøring 1 3. for de 9 daginstitutioner, der får rengøringen udført af et rengøringsselskab, både formelt og reelt indgås af kommunens centralforvaltning.
    2. Det lægges efter sagens oplysninger videre til grund, at værdien af ingen af de 9 daginstitutioners rengøring når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, men at den samlede værdi af rengøringen for de 9 institutioner overstiger denne tærskelværdi.
    3. EU's udbudsregler har til formål at sikre, at betydelige opgaver, som kan have interesse uden for de enkelte landes grænser, og som kan bære udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale og vurdering af tilbud, bliver udbudt på europæisk plan. Udbudsdirektivernes regler om tærskelværdi afspejler dette formål. Dette gælder også Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig. Formålet med denne regel er at forhindre opsplitning af en ydelse i den hensigt at undgå EU-udbud.
    4. EU's udbudsregler, herunder Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, går derimod ikke ud på, at en offentlig udbyder under alle omstændigheder skal sammenlægge værdien af sine anskaffelser af Tjenesteydelser af samme art m.m. Der kan således ikke af EU's udbudsregler udledes et princip om, at der skal ske sammenlægning fx af alle rengøringsaftaler, som indgås af en kommune. Dette følger også af formuleringen af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, hvorefter der (kun) skal ske sammenlægning af værdien af de delydelser, som en Tjenesteydelse er »opdelt« i.
    5. Herefter, og da der ikke er fremkommet noget, som peger i retning af, at kommunen ved sin administration af daginstitutionernes rengøring har søgt at omgå EU's udbudsregler, tages klagen ikke til følge.
N-990528-2
L.R. Service (Bramsnæs)
2-8S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2
2. Med hensyn til de daginstitutioner, der får rengøringen udført af et rengøringsselskab, bemærkes:
    3. Der er ikke fremkommet nærmere oplysninger om disse institutioner, men Klagenævnet må gå ud fra, at værdien af den enkelte daginstitutions rengøring ikke når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, men at værdien af de pågældende daginstitutioners rengøring muligvis tilsammen overstiger denne tærskelværdi.
    4. Det er ikke oplyst, om de pågældende daginstitutioner har egentlig selvforvaltning.
    5. EU's udbudsregler har til formål at sikre, at betydelige opgaver, som kan have interesse uden for de enkelte landes grænser, og som kan bære udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale og vurdering af tilbud, bliver udbudt på europæisk plan. Udbudsdirektivernes regler om tærskelværdi afspejler dette formål. Dette gælder også Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig. Formålet med denne regel er at forhindre opsplitning af en ydelse i den hensigt at undgå EU-udbud.
    6. EU's udbudsregler, herunder Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, går derimod ikke ud på, at en offentlig udbyder under alle omstændigheder skal sammenlægge værdien af sine anskaffelser af tjenesteydelser af samme art m.m. Der kan således ikke af EU's udbudsregler udledes et princip om, at der skal ske sammenlægning fx af alle rengøringsaftaler, som indgås af en kommune. Dette følger også af formuleringen af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, hvorefter der (kun) skal ske sammenlægning af værdien af de delydelser, som en tjenesteydelse er »opdelt« i.
    7. Der er ikke fremkommet noget, som peger i retning af, at kommunen ved sin administration af de pågældende daginstitutioners rengøring har søgt at omgå EU's udbudsregler.
    8. Uanset om de pågældende daginstitutioner har selvforvaltning, har Klagenævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at kommunen har overtrådt EU's udbudsregler med hensyn til deres rengøring, hvorfor klagen på dette punkt ikke tages til følge.
N-990528-1
L.R. Service (Ringsted)
1-3S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2
1. Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at værdien af rengøringen i de enkelte institutioner under Ringsted Kommune, som får rengøringen udført af ISS, herunder »Kastaniehaven«, ikke når op på Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi, at den samlede værdi af rengøringen for de pågældende institutioner muligvis overstiger denne tærskelværdi, og at værdien af kommunens nuværende rengøringsaftale med ISS, der efter det oplyste også omfatter andet end institutioner, overstiger tærskelværdien.
    2. Klagenævnet har i to kendelser afsagt samtidig hermed i sagerne L.R. Service ApS mod henholdsvis Bramsnæs og Ramsø kommune fastslået, at der ikke af EU's udbudsregler kan udledes et ubetinget princip om, at der skal ske sammenlægning af alle rengøringsaftaler, der indgås af en kommune. Der er endvidere ikke fremkommet noget, der peger i retning af, at Ringsted Kommunes administration af rengøringen af sine institutioner, herunder »Kastaniehaven«, har haft til formål at omgå EU's udbudsregler. Tjenesteydelsesdirektivets 7, stk. 4, næstsidste afsnit, som klageren har påberåbt sig, findes herefter ikke i sig selv at have medført, at rengøringen af kommunens institutioner, herunder »Kastaniehaven«, skulle have været EU-udbudt.
    3. Hvis imidlertid en offentlig udbyder, således som Ringsted Kommune har gjort det, vælger at indgå en samlet kontrakt for hele den rengøring, der udføres af andre end kommunens egne ansatte, og dermed vælger at foretage en sammenlægning, uanset om man er forpligtet til det efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, næstsidste afsnit, må den pågældende rengøring skulle udbydes i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet, hvis værdien når op på eller overstiger direktivets tærskelværdi.
N-980703
Nybus
1S2-7.4.2-impl
S2-36.1-impl
1. Efter beskaffenheden af den tjenesteydelse, som det aktuelle udbud vedrører – rutekørsel med bus i Storstrøms Amt – har det været en hensigtsmæssig fremgangsmåde med henblik på at optimere konkurrencen at opdele den udbudte tjenesteydelse i pakker, at give tilbudsgiverne mulighed for efter eget valg at afgive tilbud på en enkelt pakke, på kombinationer af pakker og på alle pakkerne, samt at give tilbudsgiverne mulighed for efter eget valg at afgive et eller flere tilbud. Udbudsbetingelserne må i denne situation naturligvis udformes således, at udbyderen har mulighed for – på grundlag af de fastsatte tildelingskriterier – at foretage en selvstændig vurdering af alle de modtagne tilbud, hvad enten de alene omfatter en enkelt pakke, kombinationer af pakker eller samtlige pakker, og herefter mulighed for i overenstemmelse med resultatet af denne vurdering at indgå kontrakt på grundlag af de enkelte tilbud, hvad enten de omfatter en enkelt pakke, kombinationer af pakker eller samtlige pakker. Den fremgangsmåde med hensyn til afgivelse af tilbud, vurdering af tilbud og indgåelse af kontrakt, som indklagede har fastsat i udbudsbetingelserne, er således ikke i strid med EU–udbudsreglerne. Klagenævnet finder heller ikke, at de tildelingskriterier, som indklagede har fastsat, er uegnede som tildelingskriterier ved et udbud tilrettelagt på den anførte måde eller i øvrigt er i strid med EU–udbudsreglerne. Klagernes påstand 1 tages derfor ikke til følge.