| | 32004L0018: c3-53.2Specify and publish relative weighting    
| 32004L0018 - Classic (3rd generation) | Article 53.2 | 2. Without prejudice to the provisions of the third subparagraph, in the case referred to in paragraph 1(a) the contracting authority shall specify in the contract notice or in the contract documents or, in the case of a competitive dialogue, in the descriptive document, the relative weighting which it gives to each of the criteria chosen to determine the most economically advantageous tender.
Those weightings can be expressed by providing for a range with an appropriate maximum spread.
Where, in the opinion of the contracting authority, weighting is not possible for demonstrable reasons, the contracting authority shall indicate in the contract notice or contract documents or, in the case of a competitive dialogue, in the descriptive document, the criteria in descending order of importance. | | 32004L0017 - Utilities (3rd generation) | Article 55.2 | 2. Without prejudice to the provisions of the third subparagraph, in the case referred to in paragraph 1(a), the contracting entity shall specify the relative weighting which it gives to each of the criteria chosen to determine the most economically advantageous tender.
Those weightings can be expressed by providing for a range with an appropriate maximum spread.
Where, in the opinion of the contracting entity, weighting is not possible for demonstrable reasons, the contracting entity shall indicate the criteria in descending order of importance.
The relative weighting or order of importance shall be specified, as appropriate, in the notice used as a means of calling for competition, in the invitation to confirm the interest referred to in Article 47(5), in the invitation to tender or to negotiate, or in the specifications. | | 31993L0037 - Works (2nd generation) | Article 30.2-3 | 2. In the case referred to in paragraph 1 (b), the contracting authority shall state in the contract documents or in the contract notice all the criteria it intends to apply to the award, where possible in descending order of importance.
3. Paragraph 1 shall not apply when a Member State bases the award of contracts on other criteria, within the framework of rules in force at the time of the adoption of this Directive whose aim is to give preference to certain tenderers, on condition that the rules invoked are compatible with the EEC Treaty. | | 31993L0036 - Goods (2nd generation) | Article 26.2 | | 2. In the case referred to in point (b) of paragraph 1, the contracting authority shall state in the contract documents or in the contract notice all the criteria they intend to apply to the award, where possible in descending order of importance. | | 31992L0050 - Services (2nd generation) | Article 36.2 | | 2. Where the contract is to be awarded to the economically most advantageous tender, the contracting authority shall state in the contract documents or in the tender notice the award criteria which it intends to apply, where possible in descending order of importance. | | 31993L0038 - Utilities (2nd generation) | Article 34.2 | | 2. In the case referred to in paragraph 1 (a), contracting entities shall state in the contract documents or in the tender notice all the criteria which they intend to apply to the award, where possible in descending order of importance. | | 31971L0305 - Works (1st generation) | Article 29.2 | | 2. In the latter instance, the authorities awarding contracts shall state in the contract documents or in the contract notice all the criteria they intend to apply to the award, where possible in descending order of importance. | | 31977L0062 - Goods (1st generation) | Article 25.2 | | 2. In the latter instance, the contracting authorities shall state in the contract documents or in the contract notice all the criteria they intend to apply to the award where possible in descending order of importance. | | 31990L0531 - Utilities (1st generation) | Article A-27.2 | | 2. In the case referred to in paragraph 1 (a), contracting entities shall state in the contract documents or in the tender notice all the criteria they intend to apply to the award, where possible in descending order of importance. |
Legislation concerning national procurement of works| DLB-1410/07 - First codification of Third law on National Procurement (NPL2C1) | Article 8.2 | | Stk. 2. Det skal i udbudsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud anføres så vidt muligt, hvordan udbyderen relativt vil vægte de kriterier, der er valgt. Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving. Hvis der ikke kan foretages en vægtning, angiver udbyderen kriteriernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først. | | DL-338/05 - Third law on National Procurement (NPL3) | Article 8.2 | | Stk. 2. Det skal i udbudsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud anføres så vidt muligt, hvordan udbyderen relativt vil vægte de kriterier, der er valgt. Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving. Hvis der ikke kan foretages en vægtning, angiver udbyderen kriteriernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først. | | DL-450/01 - Second law on National Procurement (NPL2) | Article 8.2 | | Stk. 2. Det skal i licitationsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud skal underkriterierne være anført, så vidt muligt i prioriteret rækkefølge. | | DBK-758/01 - First order under second law on National Procurement (NPL2BK1) | Article 10.2 | | Stk. 2. Ved tildeling af opgaven efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud skal udbyderen senest i licitationsbetingelserne angive de underkriterier, der vil blive anvendt. Disse kriterier skal angives i prioriteret rækkefølge, med mindre dette ikke er muligt. Det skal i alle tilfælde særligt angives, med hvilken vægt prisen vil indgå i tilbudsvurderingen. | | DBK-595/02 - Second order under second law on National Procurement (NPL2BK2) | Article 10.2 | | Stk. 2. Ved tildeling af opgaven efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud skal udbyderen senest i udbudsbetingelserne angive de underkriterier, der vil blive anvendt. Disse kriterier skal angives i prioriteret rækkefølge, medmindre dette ikke er muligt. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-532/06
Lianakis | 33-45 | S2-3.2
S2-36.2 | 33. It must be borne in mind that Article 3(2) of Directive 92/50 requires contracting authorities to ensure that there is no discrimination between different service providers.
34. The principle of equal treatment thus laid down also entails an obligation of transparency (see, to that effect, in relation to public supply contracts, Case C275/98 Unitron Scandinavia and 3-S [1999] ECR 8291, paragraph 31, and, in relation to public works contracts, SIAC Construction , paragraph 41).
35. Furthermore, it follows from Article 36(2) of Directive 92/50 that where the contract has to be awarded to the economically most advantageous tender, the contracting authority must state in the contract documents or in the contract notice the award criteria which it intends to apply, where possible in descending order of importance.
36. According to the case-law, Article 36(2), read in the light of the principle of equal treatment of economic operators set out in Article 3(2) of Directive 92/50 and of the ensuing obligation of transparency, requires that potential tenderers should be aware of all the elements to be taken into account by the contracting authority in identifying the economically most advantageous offer, and their relative importance, when they prepare their tenders (see, to that effect, in relation to public contracts in the water, energy, transport and telecommunications industries, Case C87/94 Commission v Belgium [1996] ECR I2043, paragraph 88; in relation to public works contracts, Case C470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I11617, paragraph 98; and, in relation to public service contracts, Case C331/04 ATI EAC and Others [2005] ECR I10109, paragraph 24).
37. Potential tenderers must be in a position to ascertain the existence and scope of those elements when preparing their tenders (see, to that effect, in relation to public service contracts, Concordia Bus Finland , paragraph 62, and ATI EAC and Others , paragraph 23).
38. Therefore, a contracting authority cannot apply weighting rules or sub-criteria in respect of the award criteria which it has not previously brought to the tenderers' attention (see, by analogy, in relation to public works contracts, Universale-Bau and Others , paragraph 99).
39. That interpretation is supported by the purpose of Directive 92/50 which aims to eliminate barriers to the freedom to provide services and therefore to protect the interests of economic operators established in a Member State who wish to offer services to contracting authorities established in another Member State (see, in particular, Case C380/98 University of Cambridge [2000] ECR I8035, paragraph 16).
40. To that end, tenderers must be placed on an equal footing throughout the procedure, which means that the criteria and conditions governing each contract must be adequately publicised by the contracting authorities (see, to that effect, in relation to public works contracts, Beentjes , paragraph 21, and SIAC Construction , paragraphs 32 and 34; also, in relation to public service contracts, ATI EAC and Others , paragraph 22).
41. Contrary to the doubts expressed by the referring court, those findings do not conflict with the interpretation by the Court of Justice of Article 36(2) of Directive 92/50 in ATI EAC and Others.
42. In the case that gave rise to that judgment, the award criteria and their weighting factors, together with the sub-criteria of those award criteria had in fact been established beforehand and published in the contract documents. The contracting authority concerned had merely stipulated subsequently, shortly before the opening of the envelopes, the weighting factors to be applied to the sub-criteria.
43. In that judgment, the Court held that Article 36(2) of Directive 92/50 does not preclude proceeding in that way, provided that three very specific conditions apply, namely that the decision to do so:
- does not alter the criteria for the award of the contract set out in the contract documents;
- does not contain elements which, if they had been known at the time the tenders were prepared, could have affected that preparation; and
- was not adopted on the basis of matters likely to give rise to discrimination against one of the tenderers (see, to that effect, ATI EAC and Others , paragraph 32).
44. It must be noted that in the case in the main proceedings, by contrast, the Project Award Committee referred only to the award criteria themselves in the contract notice, and later, after the submission of tenders and the opening of applications expressing interest, stipulated both the weighting factors and the sub-criteria to be applied to those award criteria. Clearly that does not comply with the requirement laid down in Article 36(2) of Directive 92/50 to publicise such criteria, read in the light of the principle of equal treatment of economic operators and the obligation of transparency.
45. Having regard to the foregoing, the answer to the question referred must therefore be that, read in the light of the principle of equal treatment of economic operators and the ensuing obligation of transparency, Article 36(2) of Directive 92/50 precludes the contracting authority in a tendering procedure from stipulating at a later date the weighting factors and sub-criteria to be applied to the award criteria referred to in the contract documents or contract notice. | T-59/05
Evropaiki Dynamiki | 56-58 | Q4-97.1
Q4-92.2
M4-138.1
M4-138.2
M4-138.3 | 56 It must be pointed out that, in accordance with Article 97(2) of the Financial Regulation and Article 138 (1) of the Implementing Rules, the contract was awarded, in this case, to the tender offering the best value for money (section 9.4 of the tender specifications, see paragraph 14 above).
57 It must further be borne in mind that, in order to ensure observance of the principles of transparency, equal treatment and non-discrimination at the stage of selection of tenders for the award of a contract, Article 97(1) of the Financial Regulation imposes on the contracting authority, when the contract is to be awarded by the best-value-for-money procedure, the obligation to define and set out in the tender specifications the award criteria for evaluating the content of the tenders. Those criteria must, in accordance with Article 138(2) of the Implementing Rules, be justified by the subject of the contract. Under Article 138(3), the contracting authority must also specify, in the contract notice or in the tender specifications, the weighting which it will apply to each of the chosen criteria for determining which tender offers the best value for money.
58 None the less, those provisions leave to the contracting authority the choice of the award criteria on which tenders will be evaluated. However, the aim of the award criteria which the contracting authority intends to adopt must, in all cases, be to identify the tender which offers the best value for money (see, to that effect, Case T-4/01 Renco v Council [2003] ECR II-171, paragraph 65, and Case T-183/00 StrabagBenelux v Council [2003] ECR II-135, paragraphs 73 and 74). | T-59/05
Evropaiki Dynamiki | 64-68 | M4-138.2
M4-138.3 | 64 It must be pointed out that the qualitative criteria at issue are criteria which are relevant to identifying the tender which offers the best value for money, given that the various factors taken into consideration by the Commission when defining them, such as the organisation and methodology intended for provision of the services, and the timely availability of skills and material and personal resources, may, unquestionably, affect the proper provision of the services covered by the contract to be awarded and, therefore, the value of the tender itself.
65 Furthermore, it is obvious that the principal function of the three qualitative award criteria challenged by the applicant is to check that the tender of each candidate is capable of ensuring, first, a provision of services of the quality required and suited to the needs and organisation of DG AGRI in terms of the timely availability of human and material resources and, secondly, the existence of appropriate mechanisms to monitor the effective provision of those services, including a project management team capable of ensuring communication with the recipient of the service. The Court finds that those award criteria, although they are not quantitative, unlike the criterion relating to the total cost of the tender in section 9.3.2 of the tender specifications, are not vague and subjective inasmuch as they may be applied in an objective, concrete and uniform manner by the contracting authority.
66 In addition, the Commission indicated, in accordance with the applicable provisions, the relative weighting attributed to each of the quality criteria by means of percentages, thereby informing the tenderers of the importance that the Commission intended to attach to each criterion when making the comparative evaluation of the tenders.
67 In the light of the foregoing, it must be concluded that the applicant has not established to the requisite legal standard that the Commission failed to fulfil its obligation to define and set out the award criteria in the tender specifications in accordance with the principles of transparency, equal treatment and non-discrimination.
68 Consequently, the complaint that the award criteria were vague and subjective must be rejected as being unfounded. | C-331/04
ATI EAC | 18-32 | S2-36.2
U2-34.2 | 18. As a preliminary point, it must be observed, as the referring court pointed out, that, by the decision at issue in the main proceedings, the jury simply decided how the 25 points allocated for the third award criterion had to be distributed among the five subheadings in the contract documents.
19. Accordingly, the questions referred should be understood to relate essentially to the question whether Article 36 of Directive 92/50 and Article 34 of Directive 93/38 must be interpreted as meaning that Community law precludes a jury from attaching specific weight to the subheadings of an award criterion which are defined in advance, by dividing among those subheadings the points awarded for that criterion by the contracting authority when the contract documents or the contract notice were prepared.
20. First, as the Austrian Government rightly observed, the provisions of Article 36 of Directive 92/50 and Article 34 of Directive 93/38 cannot be applied simultaneously to the same set of facts. However, the provisions cited in the questions referred for a preliminary ruling have substantially the same wording (see Case C-513/99 Concordia Bus Finland [2002] ECR I-7213, paragraph 91). Therefore, the Court can give a proper answer to the question as reformulated without there being any need for it to rule as to which of the two directives is applicable in the case in the main proceedings.
21. Next, it must be observed that the award criteria defined by a contracting authority must be linked to the subject-matter of the contract, may not confer an unrestricted freedom of choice on the authority, must be expressly mentioned in the contract documents or the tender notice, and must comply with the fundamental principles of equal treatment, non-discrimination and transparency (see Concordia Bus , cited above, paragraph 64).
22. In the present case, it must be observed, in particular, that the duty to observe the principle of equal treatment lies at the very heart of the public procurement directives (see Concordia Bus Finland , paragraph 81) and that tenderers must be in a position of equality both when they formulate their tenders and when those tenders are being assessed (see Case C-19/00 SIAC Construction [2001] ECR I7725, paragraph 34).
23. It must also be observed that, in accordance with Article 36 of Directive 92/50 and Article 34 of Directive 93/38, all such criteria must be expressly mentioned in the contract documents or the tender notice, where possible in descending order of importance, so that operators are in a position to be aware of their existence and scope (see Concordia Bus Finland , paragraph 62).
24. Similarly, in order to ensure respect for the principles of equal treatment and transparency, it is important that potential tenderers are aware of all the features to be taken into account by the contracting authority in identifying the economically most advantageous offer, and, if possible, their relative importance, when they prepare their tenders (see, to that effect, Case C-87/94 Commission v Belgium [1996] ECR I-2043, paragraph 88, and Case C470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 98).
25. Finally, it is for the national court to assess, in the light of these rules and principles, whether, in the case in the main proceedings, the jury infringed Community law by applying a weighting to the various subheadings of the third criterion for the award of the contract.
26. In that regard, it must be determined first whether, in the light of all the relevant facts of the case in the main proceedings, the decision applying such weighting altered the criteria for the award of the contract set out in the contract documents or the contract notice.
27. If it did the decision would be contrary to Community law.
28. Second, it must be determined whether the decision contains elements which, if they had been known at the time the tenders were prepared, could have affected that preparation.
29. If it did the decision would be contrary to Community law.
30. Third, it must be determined whether the jury adopted the decision to apply weighting on the basis of matters likely to give rise to discrimination against one of the tenderers.
31. If it did the decision would be contrary to Community law
32. Accordingly, the answer to the questions referred must be that Article 36 of Directive 92/50 and Article 34 of Directive 93/38 must be interpreted as meaning that Community law does not preclude a jury from attaching specific weight to the subheadings of an award criterion which are defined in advance, by dividing among those headings the points awarded for that criterion by the contracting authority when the contract documents or the contract notice were prepared, provided that that decision:
- does not alter the criteria for the award of the contract set out in the contract documents or the contract notice;
- does not contain elements which, if they had been known at the time the tenders were prepared, could have affected that preparation;
- was not adopted on the basis of matters likely to give rise to discrimination against one of the tenderers. | | C-448/01 | 35-43 | G2-26.2 | 35 In its order for reference, the Bundesvergabeamt states that even if an award criterion which relates to environmental issues, such as the one applied in the case at issue in the main proceedings, had to be regarded as compatible in principle with the Community rules on the award of public contracts, the fact that it was given a weighting of 45% would create another problem since it could be objected that the contracting authority is prohibited from allowing a consideration which is not capable of being assigned a direct economic value from having such a significant influence on the award decision.
36 The defendant in the main proceedings submits in that regard that given the discretion enjoyed by the contracting authority in its identification of the most economically advantageous tender, only a weighting which resulted in an unjustified distortion would be unlawful. In the case at issue in the main proceedings there is not only an objective relationship between the criteria of `price' and `electricity produced from renewable energy sources' but, in addition, precedence is accorded to purely arithmetical economic considerations, since the price has a weighting 10 points higher than that given to the capacity to supply such electricity.
37 It must be recalled that according to settled case-law it is open to the contracting authority when choosing the most economically advantageous tender to choose the criteria on which it proposes to base the award of contract, provided that the purpose of those criteria is to identify the most economically advantageous tender and that they do not confer on the contracting authority an unrestricted freedom of choice as regards the award of the contract to a tenderer (see, to that effect, Case 31/87 Beentjes [1988] ECR 4635, paragraphs 19 and 26; Case C-19/00 SIAC Construction [2001] ECR I-7725, paragraphs 36 and 37; and Concordia Bus Finland, paragraphs 59 and 61).
38 Furthermore, such criteria must be applied in conformity with both the procedural rules and the fundamental principles laid down in Community law (see, to that effect, Beentjes, paragraphs 29 and 31, and Concordia Bus Finland, paragraphs 62 and 63).
39 It follows that, provided that they comply with the requirements of Community law, contracting authorities are free not only to choose the criteria for awarding the contract but also to determine the weighting of such criteria, provided that the weighting enables an overall evaluation to be made of the criteria applied in order to identify the most economically advantageous tender.
40 As regards the award criterion at issue in the main proceedings, the Court has already held that the use of renewable energy sources for producing electricity is useful for protecting the environment in so far as it contributes to the reduction in emissions of greenhouse gases which are amongst the main causes of climate change which the European Community and its Member States have pledged to combat (Case C-379/98 PreussenElektra [2001] ECR I-2099, paragraph 73).
41 Moreover, as is clear, in particular from Recital 18 and Articles 1 and 3 of Directive 2001/77, it is for precisely that reason that that directive aims, by utilising the strength of market forces, to promote an increase in the contribution of renewable energy sources to electricity production in the internal market for electricity, an objective which, according to Recital 2 of the directive, is a high Community priority.
42 Having regard, therefore, to the importance of the objective pursued by the criterion at issue in the main proceedings, its weighting of 45% does not appear to present an obstacle to an overall evaluation of the criteria applied in order to identify the most economically advantageous tender.
43 In those circumstances, and since there is no evidence to support a finding that the requirements of Community law have been infringed, it must be held that the application of a weighting of 45% to the award criterion at issue in the main proceedings is not incompatible with the Community legislation on public procurement. | C-19/00
SIAC | 40-44 | W1-na [C3-2.transp]
W1-29.2 | 40 However, in order for the use of such a criterion to be compatible with the requirement that tenderers be treated equally, it is first of all necessary, as indeed Article 29(2) of Directive 71/305, as amended, provides, that that criterion be mentioned in the contract documents or contract notice.
41 Next, the principle of equal treatment implies an obligation of transparency in order to enable compliance with it to be verified (see, by analogy, Case C-275/98 Unitron Scandinavia and 3-S [1999] ECR I-8291, paragraph 31).
42 More specifically, this means that the award criteria must be formulated, in the contract documents or the contract notice, in such a way as to allow all reasonably well-informed and normally diligent tenderers to interpret them in the same way.
43 This obligation of transparency also means that the adjudicating authority must interpret the award criteria in the same way throughout the entire procedure (see, along these lines, Commission v Belgium, cited above, paragraphs 88 and 89).
44 Finally, when tenders are being assessed, the award criteria must be applied objectively and uniformly to all tenderers. Recourse by an adjudicating authority to the opinion of an expert for the evaluation of a factual matter that will be known precisely only in the future is in principle capable of guaranteeing compliance with that condition. | C-19/00
SIAC | 45 | W1-29.1
W1-29.2 | 45 In the light of all the foregoing, the answer to the question submitted is that Article 29(1) and (2) of Directive 71/305, as amended, must be interpreted as permitting an adjudicating authority which has chosen to award a contract to the most economically advantageous tender to award that contract to the tenderer who has submitted the tender the ultimate cost of which, in the professional opinion of an expert, is likely to be the lowest, provided that the equal treatment of tenderers has been ensured, which presupposes that the transparency and objectivity of the procedure have been guaranteed and in particular that: - this award criterion was clearly stated in the contract notice or contract documents; and - the professional opinion is based in all essential points on objective factors regarded in good professional practice as relevant and appropriate to the assessment made. | T-183/00
Strabag | 77-80 | W2-30.2 | 77 However, it should be pointed out that the Council listed the eight award criteria in question without specifying the order of importance applied to them. This is not incompatible with Article 30(2) of Directive 93/37, which does not prescribe but merely recommends that the criteria for awarding a contract should be placed in order of importance. In those circumstances, it should be pointed out that, contrary to what the applicant claims, each of the eight criteria does not necessarily have the same value unless there is an indication to the contrary in the contract documents. The Court considers that the Council has a wide discretion not only in choosing the contract-award criteria which it intends to follow but also as regards the relative weight it accords to the various criteria for the purpose of taking a decision to award a contract following a tendering procedure, provided that the assessment it carries out is designed to identify the most economically advantageous offer.
78 It is important to point out that the eight criteria referred to in paragraph 8 above are, apart from the first criterion concerning the conformity of the tender, qualitative and quantitative. The Court considers that the criterion concerning the conformity of the tender is absolute. If the tender does not comply with the contract documents, it must be rejected. The second criterion, the price of the tender, is quantitative and provides an objective basis for comparing the financial costs of the tenders. The other six criteria are all qualitative and their main function is to verify that each tenderer has the skills and aptitudes necessary for executing the contract works. However, it must be held that, as, in the present case, the three tenders revealed no significant differences - with regard to the qualitative criteria - which might affect their respective definitive financial values, the Council was entitled, within the limits of its discretion, to accord more weight to the second criterion, concerning the price of the tender. | C-513/99
Concordia | 62 | S2-36.2 | 62 Next, it should be noted that the criteria adopted to determine the economically most advantageous tender must be applied in conformity with all the procedural rules laid down in Directive 92/50, in particular the rules on advertising. It follows that, in accordance with Article 36(2) of that directive, all such criteria must be expressly mentioned in the contract documents or the tender notice, where possible in descending order of importance, so that operators are in a position to be aware of their existence and scope (see, to that effect, concerning public works contracts, Beentjes, paragraphs 31 and 36, and Case C-225/98 Commission v France [2000] ECR I-7445, paragraph 51). | C-470/99
Universale-Bau | 84-85 | W2-30.2-impl | 84 At the outset, it is appropriate to state that, in the main proceedings, it is common ground that EBS ordained from the beginning the value which would be attributed to each of the selection criteria which it intended using, but provided no indication in that respect in the invitation to tender, merely lodging the documents relating to the `scoring' procedure with a notary.
85 It is also clear that in this case the national court does not seek to ascertain whether a contracting authority is obliged, under Community law, to lay down prior to the contract notice the rules as to the ranking of the selection criteria which it intends to use, but that it is asking the Court only about compliance with the requirements for advertisement under Directive 93/37 in a situation where the contracting authority has laid down such rules in advance. | C-225/98
France | 64 + 73-75 | W2-30.2
W1-29.2 | 64 The Commission points out that, in most of the contract notices published between 1993 and 1995, the contracting authorities in question had recourse, in order to indicate the award criteria, to the method known as award by reference to the Code des Marchés Publics, which, it claims, is contrary to Articles 29(2) of Directive 71/305 and 30(2) of Directive 93/37. By referring generally to various provisions of the French Code des Marchés Publics, the abovementioned contract notices do not satisfy the requirement as to advertising, as stated in Beentjes.
73 As regards the substance of the complaint, where the authorities awarding the contract do not take the lowest price as the sole criterion for awarding the contract but have regard to various criteria with a view to awarding the contract to the most economically advantageous tender, they are required to state these criteria in the contract notice or the contract documents. Consequently, a general reference to a provision of national legislation cannot satisfy the publicity requirement (Beentjes, paragraph 35).
74 The French Government does indeed contend that, in this case, the award criteria are expressly included in the contract documents. However, it did not supply the Court with any evidence which might prove that assertion.
75 It must therefore be concluded that the Commission's complaint relating to the method known as an award by reference to the Code des Marchés Publics is well founded and that the French Republic has failed to fulfil its obligations under Articles 29(2) of Directive 71/305 and 30(2) of Directive 93/37. | C-87/94
Belgium | 88 + 91 | U1-27.2 | 88 The requirement under Article 27(2) of the Directive for the contracting entities to state "in the contract documents or in the tender notice all the criteria they intend to apply to the award, where possible in descending order of importance" is intended precisely to inform potential tenderers of the features to be taken into account in identifying the economically most advantageous offer. All the tenderers are thus aware of the award criteria to be satisfied by their tenders and the relative importance of those criteria. Moreover, that requirement ensures the observance of the principles of equal treatment of tenderers and of transparency.
91 In the present case it is sufficient to find that the principles of equal treatment of tenderers and of transparency of the procedure have not been observed and it is not therefore necessary to decide whether the rule laid down in Article 27(2) of the Directive precludes a contracting entity from changing its award criteria during the course of the procedure, provided that it observes those principles. | C-324/93
Evans Medical | 42-45 | G1-25.1
G1-25.2 | According to the judgment of the Court in Case 31/87 Beentjes v Netherlands [1988] ECR 4635, in selecting the most economically advantageous tender contracting authorities may choose the criteria which they intend to apply, but their choice may relate only to criteria designed to identify the most economically advantageous tender.
That judgment, which concerns public works contracts, also applies to public supply contracts in so far as there is no difference in this respect between the two types of contract.
It follows that reliability of supplies is one of the criteria which may be taken into account under Article 25 of the directive in order to determine the most economically advantageous tender for a contract for the supply, to the authorities concerned, of a product such as that in question in the main proceedings.
However, in such a case reliability of supplies must be clearly indicated as a criterion for the award of a contract, in accordance with Article 25(2) of Directive 77/62, which provides that: "... , the contracting authorities shall state in the contract documents or in the contract notice all the criteria they intend to apply to the award where possible in descending order of importance." | 37/81
Beentjes | 37 | W1-29.1
W1-29.2 | The criterion of "the most acceptable tender", as laid down by a provision of national legislation, may be compatible with the directive if it reflects the discretion which the authorities awarding contracts have in order to determine the most economically advantageous tender on the basis of objective criteria and thus does not involve an element of arbitrary choice. It follows from Article 29 (1) and (2) of the directive that where the authorities awarding contracts do not take the lowest price as the sole criterion for the award of a contract but have regard to various criteria with a view to awarding the contract to the most economically advantageous tender, they are required to state those criteria in the contract notice or the contract documents; | 31/87
Beentjes | 38 + 40-44 | W1-20
W1-26.1.a-b
W1-26.1.c-e
W1-26.2
W1-29.1
W1-29.2
W1-29.3
W1-29.4
W1-29.5.1-2
W1-29.5.3
ECT-249 [ex 189] | 38 The third question seeks in substance to establish whether Articles 20, 26 and 29 of Directive 71/305 may be relied upon by individuals before the national courts.
40 Furthermore, the Court has consistently held (see most recently the judgment of 26 February 1986 in Case 152/84 Marshall v Southampton and South-West Hampshire Health Authority (( 1986 )) ECR 723 ) that where the provisions of a directive appear, as far as their subject-matter is concerned, to be unconditional and sufficiently precise, those provisions may be relied on by individuals against the State where that State fails to implement the directive in national law within the prescribed period or where it fails to implement the directive correctly.
41 It is therefore necessary to consider whether the provisions of Directive 71/305 in question are, as far as their subject-matter is concerned, unconditional and sufficiently precise to be relied on by an individual against the State.
42 As the Court held in its judgment of 10 February 1982 in Case 76/81 Transporoute v Minister for Public Works (( 1982 )) ECR 417, in relation to Article 29, the directive' s rules regarding participation and advertising are intended to protect tenderers against arbitrariness on the part of the authority awarding contracts.
43 To this end, as has been stated in relation to the reply to the second question, the rules in question provide inter alia that in checking the suitability of contractors the awarding authorities must apply criteria of economic and financial standing and technical knowledge and ability, and that the contract is to be awarded either solely on the basis of the lowest price or on the basis of several criteria relating to the tender. They also set out the requirements regarding publication of the criteria adopted by the awarding authorities and the references to be produced. Since no specific implementing measure is necessary for compliance with these requirements, the resulting obligations for the Member States are therefore unconditional and sufficiently precise.
44 In reply to the third question it should therefore be stated that the provisions of Articles 20, 26 and 29 of Directive 71/305 may be relied on by an individual before the national courts. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-081003
Creative Company | 1+K1 | C3-2.transp-impl
C3-53.2 | Ad påstand 1
1. Det er ikke i Udbudsdirektivet bestemt, hvornår de offentlige ordregivere i de tilfælde, hvor ordregiverne i udbudsbetingelserne i overensstemmelse med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 1. og 2. afsnit, har fastsat den relative vægtning af underkriterierne ved angivelse af et passende maksimalt udsving, skal fastsætte den endelige vægtning af underkriterierne. Der kan heller ikke af Udbudsdirektivet udledes nogen regel om, på hvilket tidspunkt ordregiverens endelige fastsættelse af den endelige vægtning skal ske. Indklagede har således ikke handlet i strid med EU-udbudsreglerne ved at fastsætte den endelige vægtning af de 2 underkriterier forud for påbegyndelsen af vurderingen af tilbudene. Klagenævnet tager således ikke påstanden til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved før vurderingen af tilbudene blev påbegyndt, at have fastlagt den endelige vægtning af underkriterium »A. Pris«, der i udbudsbetingelserne var anført med en vægtning på »55 – 65 %«, til 55 %, og den endelige vægtning af underkriterium »B. Kvalitet«, der i udbudsbetingelserne var anført med en vægtning på »35 – 45 %«, til 45 %, uagtet det påhvilede indklagede først at fastsætte den endelige vægtning af de 2 underkriterier i forbindelse med vurderingen af tilbudene.] | N-081003
Creative Company | 4+K1 | C3-53.2 | Ad påstand 4
4. Det kan ikke af Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 1. afsnit, udledes, at en ordregiver, som i overensstemmelse med denne bestemmelse i udbudsbetingelserne har fastsat, hvordan den relative vægtning af de fastsatte underkriterier skal prioriteres, under vurderingen af tilbudene skal anvende et pointsystem. Det kan således heller ikke udledes, at der skal anvendes samme pointsystem ved alle underkriterierne. Ved det aktuelle udbud har indklagede valgt at anvende pointsystemer ved vurderingen af tilbudene i relation til begge underkriterier. Indklagede har valgt at anvende forskellige pointsystemer ved underkriterium »A. Pris«, ved delkriterium 1 og delkriterium 2 til underkriterium »B. Kvalitet«. Indklagede har ikke herved handlet i strid med Udbudsdirektivet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved anvendelsen af disse pointmodeller ikke har respekteret den endelige prioritering, som indklagede fastsatte for de 2 underkriterier. Beskaffenheden af klagerens beregninger godtgør ikke, at indklagede under vurderingen af tilbudene har vægtet underkriterierne på en anden måde end fastsat i udbudsbetingelserne. Indklagede har således godtgjort, at der ved vurderingen er vægtet i overensstemmelse med den fastsatte vægtning, hvor prisen skulle vægtes med 55 % og kvaliteten med 45 %.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved under vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« at have anvendt et pointsystem, hvor tilbudet med den laveste pris får 10 point og de øvrige tilbud får tildelt point i forhold til, hvor meget de procentuelt er dyrere end tilbudet med den laveste pris, afrundet til hele point og i relation til underkriterium »B. Kvalitet« at have anvendt et pointsystem for det ene delkriterium bestående af 1 – 10 point og for det andet delkriterium bestående af 0 – 10 point, hvilket medførte, at vurderingen af tilbudene ikke skete i overensstemmelse med den endeligt fastsatte vægtning mellem underkriterium »A. Pris« på 55 % og underkriterium »B. Kvalitet« på 45 %, idet »A. Pris« kom til at vægte mindre end »B. Kvalitet«.] | N-080912
Master Data | 1-2+K1 | C3-53.2 | Ad påstand 1
1. Indklagede har i udbudsbetingelserne anført, at underkriterierne vægter således: »A. Kvalitet 35 - 45 %, B. Teknisk og funktionsmæssig værdi 20 – 30 %, C. Pris 15 % - 25 %, D. Service og teknisk bistand 10 % - 20 %«. Ved vurderingen af tilbudene kunne underkriterierne B og C begge vægte 20 – 25 %, og underkriterierne C og D begge vægte 15-20 %. Kriterierne kunne således have skiftet plads i vægtningsrækkefølgen, og den angivne vægtning er derfor i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 1. afsnit. De angivne udsving for de fastsatte rammer på +/- 5 % er passende og dermed ikke i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 2. afsnit.
2. Påstanden tages derfor delvist til følge som nedenfor bestemt.
.....
K1. Påstand 1 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 1. og 2. afsnit, ved ikke i udbudsbetingelserne at have vægtet underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, idet indklagede i udbudsbetingelserne fastsatte underkriterierne således: »A. Kvalitet 35 - 45 %, B. Teknisk og funktionsmæssig værdi 20 – 30 %, C. Pris 15 % - 25 %, D. Service og teknisk bistand 10 % - 20 %«, hvilket indebar, at underkriterierne henholdsvis B og C samt C og D kunne skifte plads i vægtningsrækkefølgen.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 1. og 2. afsnit, ved ikke i udbudsbetingelserne at have vægtet underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, idet indklagede i udbudsbetingelserne fastsatte underkriterierne således: »A. Kvalitet 35 - 45 %, B. Teknisk og funktionsmæssig værdi 20 – 30 %, C. Pris 15 % - 25 %, D. Service og teknisk bistand 10 % - 20 %«, hvilket indebar, at under vurderingen af tilbudene kunne underkriterierne B og C begge vægte 20 – 25 %, og underkriterierne C og D begge vægte 15-20 %, og dermed i princippet skifte plads i vægtningsrækkefølgen.] | N-080912
Master Data | 3-4+K7 | C3-53.1-impl
C3-53.2-impl | Ad påstand 2
3. Det fremgår af den i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne beskrevne vægtning af underkriterierne, at »Kvalitet« ville blive tillagt den væsentligste betydning. Da kvaliteten af et produkt vil afspejle sig i prisen, finder Klagenævnet ikke, at angivelsen af vægtningen af underkriteriet »Pris« er i strid med tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud. Det bemærkes i den forbindelse, at det omhandlede system dagligt skal anvendes af personalet på kommunens plejehjem, hvorfor der i vurderingen af »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« indgår flere økonomiske aspekter end prisen for det tilbudte system.
4. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge for så vidt angår påstand 2 og 7-9.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, 1. og 2. afsnit, ved i udbudsbetingelserne at fastsætte, at underkriterium »C. Pris« til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« alene skal vægtes med 15 % - 25 %, uagtet at der ved en vurdering af tilbudene med anvendelse af denne vægtning ikke kan ske en identifikation af »det økonomisk mest fordelagtige bud.«] | N-080410
MT Højgaard | 1-4+K1 | C3-2.transp
C3-53.1-impl
C3-53.2-impl | Ad påstand 1
1. De indklagede har i udbudsbetingelserne anført følgende:
»Vægtningen af prisen opdeles i:
- Basisprojekt 70%
- Optionsprojekt 30%«
2. De indklagede har herved i udbudsbetingelserne bestemt, at vurderingen af tilbudene efter tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud« i relation til underkriterium »A. Pris« skal ske på den måde, at der foretages dels en vurdering af tilbudenes pris på basisprojektet, dels en vurdering af tilbudenes pris på optionsprojekterne, og at der efterfølgende skal ske en sammenlægning af de point, der er opnået ved disse vurderinger, på den måde, at de point, der opnås ved vurderingen af tilbudenes pris på basisprojektet, tillægges en vægt på 70 %, og de point, der opnås ved vurderingen af tilbudenes pris på optionsprojekterne, tillægges en vægt på 30 %.
3. De indklagede har imidlertid ikke ved vurderingen af tilbudene anvendt den fastsatte fremgangsmåde, men har anvendt en fremgangsmåde, der i udbudsbetingelserne kunne have været beskrevet således:
»Vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« sker på grundlag af en fælles pris for både basisprojektet og optionsprojekterne, der fremkommer som summen af 70 % af prisen for basisprojektet og 30% af prisen for optionsprojekterne.«
4. Det følger af det anførte, at Klagenævnet tager påstand 1 til følge.
.....
K1. Ad påstand 1 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet) ved ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« at have vurderet tilbudene på grundlag af en beregnet fiktiv pris, som fremkom ved, at 70 % af tilbudenes pris for basisydelsen og 30 % af tilbudenes pris for optionen blev lagt sammen, uagtet det i udbudsbetingelserne var fastsat, at tilbudenes pris for hovedydelsen ved vurderingen i relation til underkriterium »A. Pris« skulle vurderes særskilt og vægtes med 70 %, og at tilbudenes pris for optionen ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« ligeledes skulle vurderes særskilt og vægtes med 30 %. | N-080229
Karl Jensen Murer- og Entreprenørfirma | 7+K2 | C3-2.transp
C3-53.2 | Ad påstand 7
7. Indklagede har ikke i udbudsbekendtgørelsen anført de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud «, men derimod anført de fastsatte underkriterier i udbudsbetingelserne. Efter artikel 53, stk. 2, 1. afsnit, har det herefter påhvilet indklagede ligeledes i udbudsbetingelserne at oplyse den relative vægtning af de fastsatte underkriterier. Da indklagede ikke har anført den relative vægtning af de fastsatte underkriterier enten i udbudsbetingelserne eller i et rettelsesblad til udbudsbetingelserne, har indklagede handlet i strid med artikel 53, stk. 2, 1. afsnit, som anført i påstanden. Klagenævnet tager derfor påstanden til følge.
.....
K2. Påstand 7 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 [Note that in point 7 the reasoning correctly refers to C3-53.2 and not C3-2] ved ikke i udbudsbetingelserne at have anført den relative vægtning af de 5 fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, uagtet at det var muligt at fastsætte en sådan vægtning. | N-071107
SJ | 4-7+K1 | C3-2.transp-parallel
C3-53.1-parallel
C3-53.2-parallel
ECT-EquTran | Ad påstand 2 a og 2 b
4. Den endelige model for vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne »B. Kvalitet« og »C. Leveringssikkerhed« indebærer, at der for hvert enkelt tilbud sker en vurdering af tilbudet i relation til de 2 underkriterier, og der foreligger derfor ikke nogen overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Heller ikke det forhold, at der efter udbudsbetingelserne efterfølgende foretages en ren matematisk opregning med henblik på at gøre vurderingerne af tilbudene sammenlignelige indebærer en overtrædelse af de anførte fællesskabsretlige regler. Klagenævnet har ikke herved taget stilling til, om det er hensigtsmæssigt – eller overhovedet påkrævet – at der tillige i udbudsbetingelserne er formuleret kriterier for, hvilke tilbud der skal have 10 point, og hvilke tilbud der skal have 1 point.
5. Den fastsatte model for vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« indebærer, at tilbudene vurderes i forhold til hinanden. Som anført af klageren kan denne model under mere ekstreme forudsætninger føre til resultater, som muligt objektivt er uhensigtsmæssige, og som i hvert fald virker uigennemsigtige for tilbudsgiverne. En vurderingsmodel som den anvendte giver under mere normale forhold – og antagelig oftest i praksis – ikke problemer med at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. På baggrund af oplysningerne om den vurdering af tilbudene, som indklagede foretog under det aktuelle udbud, er det Klagenævnets vurdering, at vurderingsmodellen vedrørende underkriteriet »A. Pris« ikke under det aktuelle udbud gav problemer med at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
6. Der kan således ikke fastslås nogen overtrædelse af de fællesskabsretlige regler vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Klagenævnet har ikke fundet anledning til under denne sag at foretage en generel vurdering af denne vurderingsmodel.
7. Det følger af det anførte, at Klagenævnet hverken tager påstand 2 a eller påstand 2 b til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 2 a Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved ved vurderingen af tilbudene at have tildelt tilbudene point på grundlag af en vurdering af tilbudene i forhold til hinanden, hvorved et tilbud, der ikke kan være det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil kunne få afgørende indflydelse på, hvilket tilbud der bliver vurderet som de økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 2 b Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelsen af offentlige kontrakter ved ved vurderingen af tilbudene at have tildelt tilbudene point på grundlag af en vurdering af tilbudene i forhold til hinanden, således at vurderingen af tilbudene ikke blev gennemført med den vægtning af de 3 underkriterier, som var fastsat i udbudsbetingelserne, nemlig 50 % på »pris«, 30 % på »kvalitet« og 20 % på »leveringssikkerhed«.] | N-071022
Grønbech Construction | 3-4+K1 | C3-53.1
C3-53.2-impl | Ad påstand 2
3. I overensstemmelse med parternes fælles opfattelse, kan klagenævnet konstatere, at vægtningen af tildelingskriterierne er sket som anført i påstanden.
4. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K1. Ad påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet, herunder art. 53, stk. 1, litra a, ved at have anvendt tildelingskriterierne pris 33 1/3%, logistik 25% og facadesystem 41 2/3 %, selv om kriterierne i udbudsbrevet var angivet til hhv. 60%, 15% og 25%. | N-071022
Grønbech Construction | 5-6+K2 | C3-2.transp-impl
C3-53.2-impl | Ad påstand 3
5. Der er ikke i EU-udbudsretten fastsat krav om, at en udbyder skal lade beregningsmodeller for evalueringen af tilbuddene indgå i udbudsbetingelserne. Indklagede har derfor været berettiget til udarbejde og anvende et pointsystem til bedømmelse af tilbuddene, da indklagede under evalueringen af tilbuddene fandt behov herfor.
6. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 og påstand 3-8.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincippet ved ikke forud for tilbudsgivningen at have givet oplysninger om det anvendte karaktersystem.] | N-071022
Grønbech Construction | 7-10+K2 | C3-2-impl
C3-53.2-impl | Ad påstand 4-7
7. Indklagede har været berettiget til at udarbejde og anvende en beregningsmodel for evalueringen af tilbuddene. Det påhviler i den forbindelse indklagede at sikre, at anvendelsen ikke indebærer en ulige behandling af tilbudsgiverne.
8. Indklagede har valgt en beregningsmodel med 5 positioner, hvorefter der kun er ét point til forskel på bedømmelserne »over middel«, »middel« og »under middel«, der pointgives med hhv. 8, 7 og 6 point, mens der er et spring på 2 point til bedste bedømmelse »god«, der pointgives med 10 point, fra den foregående, medens der er et spring på 4 point til dårligste bedømmelse »ringe«, der pointgives med 2 point, fra den foregående. Samtidig skal den herved skete bedømmelse vægtes efter de i udbudsbetingelserne anførte forhold. Denne beregningsmodel er ikke uproblematisk og indebærer, at mindre forskelle på bedømmelsen af tilbuddene kan udløse uforholdsmæssige variationer i den samlede vægtning i strid med lighedsprincippet.
9. Klagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de indklagedes skøn ved bedømmelsen af tilbuddene fra klageren og Enemærke & Petersen.
10. Herefter, og da den konkrete anvendelse af indklagedes beregningsmodel ikke har indebåret en usaglig forskelsbehandling af disse tilbudsgivere, jf. herved tillige det nedenfor ad påstand 8 anførte, tages disse påstande ikke til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 og påstand 3-8.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincippet ved at have tildelt Enemærke & Petersen og klageren hhv. 10 point og 8,57 point vedrørene underkriteriet pris, uanset at der kun var en forskel på priserne på 0,455 %.
Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincippet ved at have tildelt Enemærke & Petersen og klageren for høje point vedrørende underkriteriet pris, idet tilbudspriserne oversteg de indklagedes budget med ca. 28 %.
Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincippet ved at have tildelt Enemærke & Petersen 7 point vedrørende underkriteriet logistik, uanset at denne tilbudsgivers fremgangsmåde medfører så betydelige ulemper, at denne karakter ikke kan opnås.
Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincippet ved vedrørende underkriteriet facadesystem at have tildelt Enemærke & Petersen og klageren 10 og 7 point, uagtet alt arbejde fra Enemærke & Petersen udføres under telt, medens klageren udfører alle elementer udenfor byggepladsen, ligesom Enemærke & Petersens udførelsesmetode i mindst lige så høj grad som klagerens er vejrligsfølsom.] | N-070829
Sectra | 22-23+K9 | C3-53.1-impl
C3-53.2-impl | Ad påstand 20, 21 og 22
22. Der er tale om et kompliceret IT-udbud, hvor indklagede i en omfattende kravspecifikation har angivet en lang række ønsker. Samtidig er underkriterierne til tildelingskriteriet »Det økonomisk mest fordelagtige tilbud« fastsat, så det fremgår, at indklagede lagde vægt på de ikke –økonomiske kriterier, der vægtede 60 %. Der er herefter ikke grundlag for at kritisere, at indklagede – i forskellige aspekter – har ladet replikering/anvendelse af proprietære dataformater indgå som elementer blandt flere i forskellige ikkeøkonomiske underkriterier. [Surprising latitude]
23. Påstandene tages ikke til følge
.....
K10. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 15, 17 og 18.
[Påstand 20 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved at have ladet spørgsmålet om, hvorvidt »databaserne er sikrede med replikering« samt anvendelse af »proprietære dataformater «, indgå såvel i vurderingen af klagerens tilbud i henhold til underkriteriet »IT-system og design« som i vurderingen i henhold til underkriteriet »Systemets udviklingsmuligheder og leverandørens udviklingsplaner«.
Påstand 21 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved i sin vurdering af klagerens tilbud at lægge væsentlig vægt på, om »databaserne var sikret med replikering« uden at have angivet i udbudsbetingelserne, at indklagede ville gøre dette.
Påstand 22 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved i sin vurdering af klagerens tilbud at lægge vægt på, at klagerens tilbud er baseret på en standardløsning, som anvender proprietære dataformater, idet klagerens tilbud anvender gængse standarder og kun internt proprietære dataformater.] | N-070829
Sectra | 26-28+K7 | C3-2
C3-53.1-impl
C3-53.2 | Ad spørgsmål 24
26. Indklagede har ved den valgte evalueringsmodel for hvert underkriterium foretaget en rangordning af de 5 tilbud, således at det »bedste« opnåede 5 point, det »næstbedste« 4 osv., hvorefter pointene blev vægtet i overensstemmelse med det enkelte underkriteriums relative vægt. Indklagede har derimod ikke vurderet hvert enkelt tilbud for sig målt mod udbudsbetingelserne. Modellen tager fx ikke højde for, at måske flere tilbud var lige gode eller lige dårlige målt i forhold til det enkelte underkriterium, og giver fx heller ikke mulighed for at nå til, at måske ingen af tilbudene kunne opnå maksimum point inden for et enkelt underkriterium. Den valgte model, der som erkendt også giver vanskeligheder ved både meget store og meget små forskelle mellem tilbuddene, kan ikke forsvares med behovet for at udfinde én vinder af evalueringen.
27. Indklagede har derfor overtrådt udbudsdirektivets artikel 2 ved at have tildelt tilbuddene point udelukkende på grundlag af en vurdering af tilbuddene i forhold til hinanden.
28. Klagenævnet har ikke herved forholdt sig til den evalueringsmodel, der var omhandlet i Klagenævnets kendelse af 12. februar 2007.
.....
K7. Ad spørgsmål 24 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved at have tildelt tilbuddene point udelukkende på grundlag af en vurdering af tilbuddene i forhold til hinanden. | N-070719
ISS Facility Services | 1+K1 | C3-53.2 | Ad påstand 1
1. Da indklagede ikke har påvist, at det ikke var muligt for indklagede at fastsætte en relativ vægtning af de 3 fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, tager Klagenævnet denne påstand til følge.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, ved hverken i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne at anføre den relative vægtning af de 3 fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« »A. Kvalitet«, »B. Miljø og arbejdsmiljø « og »C. Pris«, uagtet det var muligt for indklagede at fastsætte en vægtning af disse underkriterier. | N-070713
Magnus Informatik | 1+K1 | C3-53.2 | Ad påstand 1 a
Klagenævnet kan tiltræde, at indklagede – som erkendt af indklagede – har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 3, som beskrevet i påstanden.
.....
K1. Påstand 1 a Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, ved ikke i udbudsbetingelserne at fastsætte en relativ vægtning af de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, uagtet indklagede have kunne foretaget en sådan vægtning. | N-070427
CT Renovation | 4+K4 | C3-53.2-impl | Ad påstand 3
Indklagede har i Udbudsbetingelserne fastsat, at underkriteriet »pris« vægter med 80 %, og at de 5 øvrige underkriterier tilsammen vægter med 20 %. Dette må naturligt forstås som, at de 5 kriterier er sideordnede, og ved vurderingen af tilbudene er indklagede da også gået frem i overensstemmelse hermed. Påstanden tages derfor ikke til følge.
....
K4. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1a, påstand 3 og påstand 5.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, 3 og 4 [there does not seem to be any subparagraphs 3 or 4], ved ikke at fastsætte de enkelte underkriteriers relative vægt.] | N-070223
Rebo | 2-3+4-10+K1-4 | NPL3-1.4
NPL3-2.3.p2.noncom-impl
NPL3-8.1
NPL3-8.2 | Kirsten Thorup og Niels Henriksen udtaler:
Ad påstand 1-3
2. Tilbudsloven finder anvendelse. Påstandene tages derfor til følge.
Ad påstand 4
3. Det følger af det anførte, at indklagede var forpligtet til at beslutte at indgå kontrakt med den tilbudsgiver, der havde afgivet det tilbudet med den laveste pris. Indklagede har taget klagerens tilbud i betragtning og har først under skriftvekslingen for Klagenævnet gjort gældende, at tilbudet var ukonditionsmæssigt. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke på det foreliggende grundlag kan anses for godtgjort, at klagerens tilbud var ukonditionsmæssigt. Påstanden tages til følge.
Jens Fejø udtaler:
4. Jeg tillægger forarbejderne til 2001-Tilbudsloven særlig vægt ved forståelsen af rækkevidden af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4, der i sig selv kan give anledning til flere fortolkninger. I de specielle bemærkninger til lovforslag L 140/2000-01 til Tilbudslovens § 1, stk. 4 anføres det således, at »Efter stk. 4 kan en privat bygherre forpligte sig til at følge lovens regelsæt helt eller delvis. En sådan forpligtelse kan f.eks. fremgå af en udbudsannonce eller af den skriftlige opfordring til at afgive bud ved en begrænset licitation «. Ved besvarelsen af spørgsmål 15 udtalte ministeren, at »Med reglerne i lovforslaget … kan private bygherrer vælge at benytte reglerne som »spilleregler« ved indhentning af tilbud, men udgangspunktet er, at private bygherrer skal have større frihed ved indhentning af tilbud svarende til, hvad der gælder i andre brancher«.
5. I forbindelse med svar på spørgsmål 22 udtalte ministeren, at »Der er valgt den formulering, som sikrer størst mulig råderum for private bygherrer«.
6. Jeg anser det forbehold, som udbyderen har taget i det udbudsbrev, som blev sendt til bl.a. klageren i nærværende sag – om at »Bygherren foreholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle « – som værende så klart, at forbeholdet falder inden for den adgang, som bestemmelsen i § 1, stk. 4, set i lyset af forarbejderne, giver en privat bygherre ret til, kun delvis, at tilvælge Tilbudsloven. Med forbeholdet har indklagede valgt, at der er dele af loven, som indklagede ikke har villet være underlagt. Indklagedes forbehold om frit at kunne vælge er efter min opfattelse en utvetydig tilkendegivelse om, at Tilbudslovens § 8 om tildelingskriterium ikke er ønsket anvendt.
7. Dette forbehold har fra starten været bekendt for klageren og de øvrige deltagere, som derfor ikke har kunnet forvente, at reguleringen efter § 8 i Tilbudsloven fandt anvendelse.
8. Jeg tillægger det i denne forbindelse afgørende betydning, at der er tale om et forhold mellem forretningsdrivende. Herved finder jeg det ikke tilstrækkeligt til at kunne tilsidesætte det i udbudsbrevet angivne forbehold, at der ikke er sket nogen gentagelse af udbudsbrevets utvetydige forbehold i »Byggesag- og entreprisebeskrivelse af 21.01.05«. Dette bestyrkes af, at udbyderen netop ikke havde anført noget tildelingskriterium, som det skulle være sket, hvis § 8 skulle finde anvendelse.
9. Jeg stemmer på dette grundlag for at give indklagede medhold i påstanden om ikke at tage klagers påstande 1-4 til følge. [Note nothing about jurisdiction]
10. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
.....
K1. Herefter bestemmes: Ad påstand 1 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 2, ved ikke i licitationsbetingelserne at oplyse, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes.
K2. Ad påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved under licitationen at have anvendt et uvist tildelingskriterium, uagtet indklagede var forpligtet til at anvende kriteriet »laveste bud«, fordi der ikke var fastsat et tildelingskriterium eller fastsat underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.
K3. Ad påstand 3 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, ved i licitationsbetingelserne at forbeholde sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle.
K4. Ad påstand 4 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, nr. 1, ved at have besluttet at indgå kontrakt med Frode Rasmussens Eftf. ApS, selv om dennes tilbud ikke var tilbudet med den laveste pris.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 2, ved ikke i licitationsbetingelserne at oplyse, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved under licitationen at have anvendt et uvist tildelingskriterium, uagtet indklagede var forpligtet til at anvende kriteriet »laveste bud«, fordi der ikke var fastsat et tildelingskriterium eller fastsat underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, ved i licitationsbetingelserne at forbeholde sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle.] | N-070212
Dansk Høreeteknik | 6-8+K2 | C3-2-impl
C3-53.1-impl
C3-53.2 | Ad påstand 2
6. Ved EU-udbud, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, skal udbyderen foretage en tilbudsvurdering på grundlag af underkriterierne til tildelingskriteriet og disses relative vægtning, jf. Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2. En sådan tilbudsvurdering foretages typisk ved anvendelse af en pointmodel. Klagenævnet har ikke i denne sag anledning til at tage stilling til, hvorledes pointmodeller skal udformes, men Klagenævnet kan tiltræde den ovenfor refererede udtalelse fra Konkurrencestyrelsen, i hvert fald for så vidt angår de såkaldte »kvalitative« underkriterier, dvs. andre underkriterier end underkriteriet pris. Tildeling af points for tilbuddenes opfyldelse af i hvert fald de kvalitative underkriterier skal således ske ud fra tilbuddenes forhold til de pågældende underkriterier og ikke ud fra tilbuddenes forhold til hinanden. Klagenævnet har ikke i denne sag anledning til at tage stilling til, om dette også gælder for underkriteriet pris.
7. Den model for tildeling af points, som indklagede anvendte, gik med hensyn til alle underkriterier ud fra tilbuddenes forhold til hinanden. Dette var en overtrædelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip, og det er uden betydning, om overtrædelsen havde indflydelse på tildelingsbeslutningen.
8. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K2. Ad påstand 2 Indklagede har indklagede handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at have tildelt tilbuddene points på grundlag af en vurdering af tilbuddene i forhold til hinanden.
[Efter at klageren havde klaget til Konkurrencestyrelsen, afgav Konkurrencestyrelsen en udtalelse den 17. marts 2006. I udtalelsen kritiserede Konkurrencestyrelsen nogle forhold i forbindelse med udbuddet. Konkurrencestyrelsen udtalte herved bl.a.:
[»De enkelte tilbud skal] vurderes enkeltvis op mod tildelingskriterierne, og have tildelt points efter, hvordan tilbudet opfylder disse kriterier og ikke hvordan tilbuddet ligger i forhold til de andre indkomne tilbud.
Det forhold, at Københavns Kommune altid tildeler det bedste tilbud 10 point, betyder, at der er en risiko for, at pointtildelingen ikke giver et helt retvisende billede. Det forhold, at en tilbudsgiver kommer med det bedste bud blandt de modtagne bud, er ikke ensbetydende med, at dette tilbud lever maksimalt op til alle udbudsmaterialets krav og derfor automatisk er berettiget til 10 point.
Dertil kommer, at det også kan give et forkert billede, når de næste bud i rækken tildeles point i forhold til det bedste indkomne bud. Det gør sig især gældende, hvis det bedste bud, som får 10 point har overpræsteret. Det vil sige, at virksomheden fx har afgivet tilbud på et produkt, som fx overstiger de krav, der er stillet til teknisk formåen i udbudsmaterialet. I sådanne tilfælde er der risiko for, at et bud, som lever op til kravspecifikationerne, og som i princippet ville være berettiget til 10 point, bliver vurderet til et lavere pointtal, fordi et konkurrerende tilbud har overpræsteret og derfor bliver tildelt 10 point for bedste bud. De bud, der alene lever op til de opstillede krav, vil i den situation blive vurderet for lavt.
…I kommunens vurdering og beskrivelse af de to tilbud vurderes tilbuddene dog enkeltvis, og tilbuddenes fordele og ulemper beskrives særskilt.
…[De to tilbud] er vurderet stort set ens på alle punkter på nær i forhold til kvaliteten, hvor der er et meget stort spring….Det er på den baggrund styrelsens antagelse, at selvom kommunen havde anvendt en pointmodel, hvor det bedste bud ikke automatisk får 10 point, ville udfaldet af konkurrencen med stor sandsynlighed have været det samme…«
Konkurrencestyrelsen anførte som sin samlede vurdering, at de kritiserede forhold ikke havde haft betydning for tilbudsvurderingen, således at Konkurrencestyrelsen ikke foretog sig videre i sagen.] | N-060906
Sahva | 22+K1 | C3-53.2 | Ad påstand 7
22. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har overtrådt udbudsreglerne som angivet i påstanden.
.....
K1. Påstand 7: Indklagede Københavns Kommune har handlet i strid med EU's udbudsreglers ligebehandlingsprincip og EU-udbudsdirektivets artikel 2 og artikel 53, stk. 2, ved at undlade at oplyse om vægtningen af underkriterierne. | N-060706
Logstor | 16-18+K5 | U3-55.1-impl
U3-55.2-impl | Ad påstand 8
Ad A. Kvalitet
16. Indklagede har ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium (B) [should be (A)] Kvalitet for Isoplus Fjernvarmeteknik A/S’ vedkommende med hensyn til kompensatorer til fast system foretaget vurderingen på grundlag af det alternative tilbud på kompensatorer til fast system, som var indeholdt i denne tilbudsgivers skrivelse af 20. maj 2005. Under hensyn til det, som Klagenævnet har anført ad påstand 3 b, har indklagede således ikke foretaget en korrekt vurdering af tilbudet fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S i relation til underkriterium (A) Kvalitet. Klagenævnet har herefter ikke fundet anledning til at tage stilling til indklagedes anvendelse i øvrigt af dette underkriterium.
Ad B. Pris
17. Under hensyn til det, som Klagenævnet har anført ad påstand 1 a [confusing reference as claim 1a was not found substatiated] og påstand 3 a, har indklagede vedrørende nedsættelsen af tilbudsprisen med 268.950 kr. som anført af klageren ikke foretaget en korrekt vurdering af tilbudene i relation til underkriterium (B) Pris. Klagenævnet har herefter ikke fundet anledning til at tage stilling til indklagedes anvendelse i øvrigt af dette underkriterium.
Ad C. Forsyningssikkerhed
18. Under hensyn til det, som Klagenævnet har anført ad påstand 2 c og påstand 3 c, har indklagede som anført af klageren ikke foretaget en korrekt vurdering af tilbudene i relation til underkriterium (C) Forsyningssikkerhed. Klagenævnet har herefter ikke fundet anledning til at tage stilling til indklagedes anvendelse i øvrigt af dette underkriterium.
.....
Påstand 8 Indklagede ved sin vurdering af tilbudene fra klageren og fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip, idet indklagede ved anvendelsen af det fastsatte pointsystem ikke handlede på en objektiv måde i relation til følgende underkriterier:
A. Kvalitet
B. Pris
C. Forsyningssikkerhed
[K1. Påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved ikke at afvise tilbudet af 27. april 2005 fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, uagtet dette tilbud indeholdt følgende forbehold vedrørende udbudsbetingelserne, som vedrører grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne:
c. I Isoplus Fjernvarmeteknik A/S’ Salgs- og leveringsbetingelser punkt 7: »Isoplus Fjernvarmeteknik A/S kan kræve udskydelse af leveringstiden i følgende tilfælde:…… e. I tilfælde af manglende eller mangelfuld leverancer fra bekræftede underleverandører.«
K2. Påstand 3 Indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved forud for, at indklagede den 22. juli 2005 besluttede at indgå kontrakt med Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, at have forhandlet med denne tilbudsgiver og herunder opfordret denne tilbudsgiver til
a. at afgive et nyt tilbud på en muffetype, der kan krympe over flere dimensioner, jf. påstand 4 og 5.
b. at afgive et nyt tilbud på kompensatorer til fast system (system 4), jf. påstand 6 og 7.
c. at frafalde de 3 forbehold i tilbudet af 27. april 2005, jf. påstand 2 a - c.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 2 a, 2 b, 5 og 7.] | N-060502
Danske Arkitektvirksomheder | 10-13+K3 | C3-53.2 | Ad spørgsmål 3
10. Efter artikel 53, stk. 2, i Udbudsdirektivet skal ordregivere ved udbud med tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« i udbudsbetingelserne oplyse, hvordan underkriterierne vil vægte »relativt«, og denne vægtning kan angives »ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving«. Kun når den ordregivende myndigheder ikke mener, at der kan foretages en vægtning, og kan påvise dette, kan underkriterierne i stedet anføres i prioriteret rækkefølge med det vigtigste først, jf. artikel 53, stk 3.
11. I forhold til de direktiver, som Udbudsdirektivet afløser, er der tale om en skærpelse, idet det efter de tidligere gældende regler var tilstrækkeligt, at de påtænkte underkriterier blev anført »så vidt muligt efter den betydning de tillægges, med de vigtigste først«
12. De indklagede har i udbudsbetingelserne anført, at de 3 underkriterier vægter henholdsvis 30-50 %, 30-50 % og 10-30 %. Ved den endelige vurdering blev underkriterierne vægtet med henholdvis 30 %, 50 % og 20 %. Udbudsbetingelsernes oplysning om vægtning er således mindre informativ, end hvis de indklagede havde valgt blot at angive underkriterierne i prioriteret rækkefølge. I hvert fald under disse omstændigheder er den anvendte vægtning i strid med det gennemsigtighedsprincip, der er udmøntet i Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2.
13. Klagenævnet har ikke herved taget stilling til, om det fastsatte store udsving i sig selv er i strid med bestemmelsen, således at de indklagede også ville have handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet og artikel 53, hvis de i stedet ved vurderingen havde valgt at vægte de 3 underkriterier med f.eks. henholdsvis 40 %, 40 % og 20 %, eller hvis de havde fastsat, at underkriterierne vægtede f.eks. 20-40 %, 40-60 % og 10-30 % og herefter ved vurderingen havde vægtet dem med henholdsvis 30 %, 50 % og 20 %.
.....
K3. Ad spørgsmål 3 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 53 ved i forbindelse med tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud « at have vægtet de fastsatte underkriterier, pris, kvalitet og proces/ organisation, med 30-50 %, 30-50 % og 10-30 % og efterfølgende ved vurderingen at have vægtet de fastsatte underkriterier med 30 %, 50 % og 20 %. | N-060313
Kirudan | 1-4+K9 | G2-26.1
G2-26.2 | Ad påstand 1
1. Indklagede har i udbudsbetingelserne fastsat 4 underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, og indklagede har i udbudsbetingelserne vægtet de 4 underkriterier. Indklagede har derved overholdt bestemmelsen i Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b, og stk. 2.
2. Det er ikke foreskrevet i Indkøbsdirektivet eller i øvrigt i EU-udbudsretten, at udbyderen i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne skal fastsætte den fremgangsmåde, herunder evalueringsmodeller eller beregningsmetoder, som vil blive anvendt ved vurderingen af tilbudene efter underkriterierne. Indklagede har derfor ikke haft pligt til i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at fastsætte fremgangsmåden for vurderingen af tilbudene efter underkriterierne.
3. Det, EF-domstolen har fastslået ved dom af 12. december 2002 i sag C 470/99, Universale-Bau AG, kan ikke føre til et andet resultat.
4. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K9. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 3, 4, 5 og 13.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at have fastsat fremgangsmåden ved vurderingen af tilbudene i overensstemmelse med de underkriterier for tildelingen af kontrakten, som er fastsat i udbudsbetingelserne.] | N-060203
J. Olsen A/S Entreprenør- & nedrivningsfirmaet | 7-10+K3 | NPL2-6.1
NPL2-6.1.noncom-impl
NPL2-8.1-impl
NPL2-8.2 | Ad påstand 3
7. Indklagedes møder med klageren og Kai Nielsen den 12. september 2002 gik bl.a. ud på at indhente tilbud om leje af en genbrugsstation. Indklagede afgav ikke i forbindelse hermed en skriftlig oplysning om tildelingskriteriet eller licitationsbetingelserne i øvrigt. Dette førte til uklarhed med hensyn til, hvad tildelingskriteriet og de øvrige licitationsbetingelser gik ud på.
8. Denne uklarhed angår bl.a. betydningen af spørgsmålet om miljøgodkendelse. Indklagede har som medvirkende begrundelse for valget af Kai Nielsens tilbud vedrørende leje af en genbrugsstation påberåbt sig, at klageren i sit tilbud vedrørende leje af en genbrugsstation ikke indestod for miljøgodkendelse af klagerens plads. Forholdet er imidlertid ikke omtalt i indklagedes efterfølgende notat af 20. marts 2003 om begrundelsen for valget af Kai Nielsens tilbud, hvilket tyder på, at forholdet reelt ikke spillede nogen rolle ved valget af tilbudsgiver. Desuden må der i givet fald have været tale om en grundlæggende licitationsbetingelse, således at klagerens tilbud skulle have været afvist som ukonditionsmæssigt, hvis det ikke opfyldte betingelsen. En sådan afvisning skete imidlertid ikke, hvilket ligeledes tyder på, at forholdet ikke spillede nogen reel rolle for indklagede. Disse uklarheder har direkte sammenhæng med, at tildelingskriteriet og de øvrige licitationsbetingelser ikke var skriftlige.
9. Ved ikke at give klare oplysninger om, hvad tildelingskriteriet gik ud på, overtrådte indklagede de bestemmelser, der er nævnt i påstanden, hvorfor påstanden tages til følge.
10. I sammenhængen finder Klagenævnet anledning til at nævne spørgsmålet om udgiften ved kørsel med fyldte containere fra genbrugsstationen. Ifølge indklagedes notat af 20. marts 2003 var tilbudsgivernes oplyste udgifter på dette punkt en væsentlig faktor ved indklagedes beslutning om at indlede kontraktsforhandlinger med Kai Nielsen vedrørende leje af en genbrugsstation. Den pågældende udgift var imidlertid ikke omtalt i nogen af de tilbud, som notatet angik, dvs. de to tilbudsgiveres tilbud af 19. september 2002 vedrørende leje af en genbrugsstation, og dette må have skyldtes, at indklagede ikke på møderne den 12. september 2002 havde bedt tilbudsgiverne om oplysning om den omtalte udgift. Ved tildelingsbeslutningen lagde indklagede således efter sin angivelse betydelig vægt på et forhold uden ved tilbudsindhentningen at have oplyst, at indklagede ville gøre dette. Noget sådant er generelt i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed og med Tilbudslovens regel om tildelingskriterier, dvs. § 8 i Tilbudsloven af 2001 (ligeledes § 8 i Tilbudsloven af 2005). Klagenævnet har ikke fundet anledning til at indhente parternes synspunkter om dette spørgsmål, hvorfor Klagenævnet ikke tager stilling til spørgsmålet.
.....
K3. Ad påstand 3 indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, og § 8, stk. 2, samt gennemsigtighedsprincippet ved at have udformet tildelingskriteriet uklart og derved at have foranlediget risiko for forskelsbehandling af tilbudsgivere. | N-051215
Air Liquide Danmark | 4+K4 | G2-26.2 | 4. Ad påstand 7 Det følger af det, der er anført ad påstand 1, 3 og 5, at af de 6 fastsatte underkriterier var alene underkriterierne (B) Laveste totalomkostninger, (C) Service og (D) Kvalitet egnede til at danne grundlag for udvælgelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Efter beskaffenheden at de udbudte ydelser sammenholdt med oplysningerne om udbudsforretningens forløb, lægger Klagenævnet til grund, at de indklagede havde mulighed for at prioritere disse 3 underkriterier, og Klagenævnet tager derfor denne påstand til følge med den anførte modifikation. Klagenævnet har herved alene taget stilling til, at det havde været muligt for de indklagede at opstille de 3 underkriterier i en prioriteret rækkefølge, men ikke til, om det var muligt at angive en bestemt procentuel fordeling.
.....
K4. Påstand 7 De indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 2, og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbetingelserne at have anført underkriterierne (B) Laveste totalomkostninger, (C) Service og (D) Kvalitet i en prioriteret rækkefølge, uagtet de indklagede havde mulighed herfor.
[Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 2, og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbetingelserne at have anført de 6 fastsatte underkriterier i en prioriteret rækkefølge, uagtet de indklagede havde mulighed herfor.] | N-051025
Hoffmann | 10-11+K3 | NPL2-8.2
NPL2BK2-10.2-3 | 10. Tilbudslovgivningen foreskriver, at underkriterier skal angives i prioriteret rækkefølge, med mindre dette ikke er muligt, jf. Tilbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 3. Dette krav kan opfyldes ved angivelse i licitationsbetingelserne af, hvorledes underkriterierne vægtes indbyrdes.
11. I den foreliggende sag angav licitationsbetingelserne ikke en vægtning for hvert af underkriterierne 2.-4., men angav kun en samlet vægtning for disse underkriterier. Det er imidlertid ikke oplyst, at det ikke var muligt at angive en vægtning for hvert af underkriterierne 2.-4. Herefter, og da det i licitationsbetingelserne yderligere var angivet, at underkriterierne var anført uprioriteret, opfyldte licitationsbetingelserne ikke Tilbudslovgivningens krav om angivelse af underkriterierne i prioriteret rækkefølge. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K3. Påstand 6 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 2, og Tilbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, ved ikke at anføre underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« i prioriteret rækkefølge. | N-051025
Hoffmann | 20-21+K8 | NPL2-6.1
NPL2-8.1
NPL2-8.2.p2 | 20. I forbindelse med den første afstemning i dommerkomitéen var der enighed bland komitéens medlemmer om, at ingen af tilbudene skulle have under 20 points med hensyn til underkriterium 1. Arkitektonisk kvalitet og funktionalitet. Ved den anden afstemning må der have været enighed om, at ingen af tilbudene skulle have under 30 points med hensyn til dette underkriterium, hvilket lægges til grund.
21. Når det i licitationsbetingelser er angivet, at tilbudene med hensyn til et underkriterium vil blive bedømt efter en skala fra 0 til 40 points, er det i strid med de bestemmelser, der nævnes i påstanden, at anvende en skala fra 20 til 40 points eller en skala fra 30 til 40 points. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K8. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, og stk. 2, jf. § 6, og det almindelige EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved i forbindelse med vurderingen af tilbuddene i henhold til underkriterium 1. »Arkitektonisk kvalitet og funktionalitet« ikke at have anvendt den i licitationsbetingelserne anførte beregningsmodel, hvorefter projekterne ville blive tildelt fra 0 til 40 points. | N-050913
Navigent | 8-9 | S2-36.2 | 8. Indklagede har anført de 5 underkriterier i prioriteret rækkefølge. At underkriterium 1 og 2 vægter lige meget, er ikke i strid med Tjenesteydelsesdirektivet artikel 36, stk 2.
9. Påstanden tages ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved at lade underkriterierne 1 og 2 vægte sideordnet.] | N-050913
Navigent | 10-11 | S2-36.2 | 10. Der er ikke ved et udbud med tildelingskritereiet »det økonomisk mest fordelagtige bud« krav om, at prisen skal vægte med en vis større procentdel. Indklagede kan således som udgangspunkt frit fastsætte og prioritere de underkriterier, der er egnede til at fastlægge »det økonomisk mest fordelagtige bud«. I et tilfælde som det foreliggende, hvor indklagedes økonomiske ramme lå fast, og indklagede kunne forudse, at de enkelte tilbud kun ville afvige ganske lidt under overholdelse af den økonomiske ramme, har det også været sagligt korrekt at tillægge underkriteriet »pris« mindst betydning. I modsat fald ville selv meget små afvigelser i prisen kunne få uforholdsmæssig betydning.
11. Påstanden tages ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved alene at lade prisen vægte »ganske beskedent« som 5. underkriterium.] | N-050913
Navigent | 12-13 | S2-36.1
S2-36.2 | 12. Indklagede har i sin skriftlige begrundelse til klageren af 3. februar 2005 for hvert underkriterium opsummeret, hvilken bedømmelse dels klagerens, dels det vindende tilbud har fået, og denne begrundelse er i overensstemmelse med det meget fyldige indstillingsnotat, som har dannet grundlag for indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med PricewaterhouseCoopers. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ikke har vurderet samtlige delkriterier til de fastsatte underkriterier 1-4, eller at vægtningen af de enkelte delkriterier ikke er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.
13. Påstanden tages ikke til følge.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsog gennemsigtighedsprincip ved at have anvendt en bedømmelsesmodel, der ikke afspejler udbudsbetingelsernes angivelse af tildelingskriteriet med de fastsatte underkriterier og delkriterier, idet ikke alle delkriterier til underkriterierne 1-4 indgår i bedømmelsesmodellen, og idet den anvendte vægtning af de enkelte delkriterier ikke er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.] | N-050902
Tipo Danmark | 3-12 | S2-9
S2-36.1
S2-36.2
S2-I.B
ECT-EquTran | 3. Ifølge udbudsbetingelsernes »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« omfatter den udbudte tjenesteydelse supervision som led i behandlingen af børn med autisme. Tjenesteydelsen er således omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I B kategori 25 om sundheds- og socialvæsen.
4. Aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 9. Bestemmelserne i direktivets afsnit III-IV gælder således ikke under dette udbud, hvorimod indklagede har skullet overholde de forpligtelser, der følger af EF-Traktaten og direktivets øvrige bestemmelser, herunder ligebehandlingsprincippet og det dertil knyttede gennemsigtighedsprincip.
5. Indklagede har således kunnet gennemføre udbudet uden at skulle iagttage en lang række af bestemmelserne i Tjenesteydelsesdirektivet, herunder artikel 36 om anvendelse af tildelingskriterierne »det økonomisk mest fordelagtige bud« eller »den laveste pris«, og har under iagttagelse af de nævnte principper haft en betydelig frihed ved tilrettelæggelsen af udbudsproceduren.
6. Kontraktgenstanden er supervision som led i behandling af børn med autisme. ABAbehandlingen er efter det oplyste en relativt ny behandlingsform, og den udbudte supervision skal gennemføres som del af en forsøgsordning, hvis formål er at fastlægge indklagedes fremtidige behandlingstilbud til børn med autisme. Tjenesteydelsens særlige beskaffenhed indebærer således, at det ikke er muligt at give en fuldstændig og nøjagtig beskrivelse af kontraktgenstanden, ligesom indklagede – i overensstemmelse med det ovenfor anførte – må gives mulighed for at udøve et vidt skøn ved vurderingen af tilbudene og tildelingen af kontrakten.
7. De 16 krav til supervisionsydelsen og den økonomiske ramme, som er fastsat i udbudsbetingelsernes »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder«, er en tilstrækkelig klar beskrivelse af den udbudte kontraktgenstand.
8. Det er fastsat i »Kontrakt med Københavns Kommune vedr. supervision i forbindelse med ABA-forsøgsprojekter«, at tilbudsgiverne skal redegøre for, i hvilket omfang det er muligt at levere supervision inden for rammen af den vedlagte kravspecifikation, og at de indsendte redegørelser vil danne grundlag for valget af virksomhed.
9. Det fremgår klart heraf, at et tilbud vil komme i betragtning, uanset om det opfylder alle de 16 krav i kravspecifikationen. Kravene kan således fraviges af tilbudsgiverne, hvilket også er forudsat i kravspecifikationen med bemærkningen om, at tilbudsgiverne bedes angive, hvilket ydelser der er tilkøb, hvis tilbudsgiverens ydelse ikke indeholder samtlige krav. Det afgørende for tildelingen af kontrakten er imidlertid en vurdering af tilbudene i forhold til de krav til supervisionsydelsen og den økonomiske ramme, som er fastsat. Kravene og den økonomiske ramme fungerer således som tildelingskriterier.
10. Der er herefter grundlag for at fastslå, at indklagede i overensstemmelse med de EU-retlige gennemsigtighedsprincip har fastsat i udbudsbetingelserne, hvilke kriterier der finder anvendelse ved tildeling af kontrakten.
11. Det kan ikke føre til et andet resultat, at de 16 krav og den økonomiske ramme ikke er prioriteret eller vægtet. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det konkrete udbud er undtaget fra Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, herunder stk. 2 om pligt til at prioritere kriterierne. Dertil kommer, at der efter kontraktgenstandens særlige beskaffenhed ikke på forhånd kunne opstilles en klar og entydig prioritering af de kriterier, der er fastsat.
12. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ikke at have fastsat i udbudsbetingelserne, hvilke kriterier der finder anvendelse ved tildelingen af kontrakten.] | N-050311
MT Højgaard | 1-3+K1 | W2-30.1-impl
W2-30.2-impl | 1. Klagenævnet lægger til grund, at underkriteriet byggesagens samlede økonomi skal forstås som sigtende til tilbudsprisen, jf. herved bl.a., at dette underkriterium er behandlet sådan i evalueringsrapporten fra indklagedes arkitekt.
2. Påstanden sigter til, at når tildelingskriteriet er »det økonomisk mest fordelagtige bud«, skal et underkriterium om pris efter klagerens opfattelse altid vægtes med en vægt, der er betydelig, dvs. i hvert fald med mere end 25 %. Efter klagerens opfattelse var det derfor i sig selv i strid med tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, at indklagede ved sin vurdering af tilbudene kun vægtede underkriteriet byggesagens samlede økonomi med 25 %.
3. Klagenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at forstå begrebet det økonomisk mest fordelagtige bud i udbudsdirektiverne på denne måde, og påstanden tages herefter ikke til følge.
......
K1. Påstand 1 tages ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved under sin evaluering af tilbudene kun at tillægge underkriteriet byggesagens samlede økonomi en vægt på 25 %, hvilket bevirkede at evalueringen ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.] | N-050311
MT Højgaard | 4-6+K2 | C2A1-3.1.b=W2-6.6-impl
W2-30.2-impl | 4. Udbudsbetingelsernes projektbeskrivelse var yderst detaljeret og bærer præg af at være udformet med henblik på et udbud med tildelingskriteriet laveste pris. Klagenævnet henviser i denne forbindelse til sagens oplysninger om, at det EUudbud, som sagen angår, blev iværksat 4 dage efter annullationen af den oprindelige licitation. Det kan ikke have været muligt at foretage væsentlige ændringer i projektbeskrivelsen på så kort tid, og projektbeskrivelsen ved EU-udbudet må derfor i alt væsentligt svare til projektbeskrivelsen ved den annullerede licitation, hvis tildelingskriterium var laveste pris. Klagenævnet henviser videre til, at underkriteriet byggesagens samlede økonomi i udbudsbetingelserne var angivet som det højest prioriterede underkriterium.
5. På denne baggrund har tilbudsgiverne været berettiget til at gå ud fra, at prisen ville spille den væsentligste rolle ved indklagedes vurdering af tilbudene, og det er derfor i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip, at indklagede kun vægtede tilbudspriserne, dvs. underkriteriet byggesagens samlede økonomi, med 25 % uden at oplyse herom i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne.
6. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K2. Indklagede, Frederiksberg Boligfond, har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse, at underkriteriet byggesagens samlede økonomi ved indklagedes evaluering af tilbudene kun ville blive tillagt en vægt på 25 %. | N-050311
MT Højgaard | 7+K3 | W2-30.1-impl
W2-30.2-impl | 7. Uanset projektbeskrivelsens høje detaljeringsniveau var der en vis, om end yderst begrænset, mulighed for tilbudsgiverne for at konkurrere med hensyn til funktionalitet og æstetik. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K3. Påstand 3 tages ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved at anvende funktionalitet og æstetik som underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, selvom udbudsbetingelserne var så detaljerede, at der reelt ikke var mulighed for konkurrence på funktionalitet og æstetik.] | N-050311
MT Højgaard | 8-10+K4 | W2-30.2-impl | 8. Som følge af projektbeskrivelsens høje detaljeringsniveau var der som nævnt ad påstand 3 kun yderst begrænset mulighed for tilbudsgiverne for at konkurrere med hensyn til funktionalitet og æstetik.
9. På denne baggrund har tilbudsgiverne været berettiget til at gå ud fra, at underkriterierne funktionalitet og æstetik ville blive vurderet med en lav vægt, og det var derfor i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip, at indklagede tillagde disse underkriterier vægte på tilsammen 22 % uden at oplyse herom i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne.
10. Påstand 4 tages herefter til følge med formulering som i konklusionen nedenfor.
.....
K4. Indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse, at underkriterierne funktionalitet og æstetik ville blive tillagt vægte på tilsammen 22 %. | N-050311
MT Højgaard | 11-12+K5-6 | W2-30.1-impl
W2-30.2-impl | 11. Kriteriet planlægnings-og styringsværktøjer er reelt et udvælgelseskriterium, men kan efter omstændighederne også anvendes som et underkriterium til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud. I den foreliggende sag var tilbudsgivernes mulighed for konkurrence med hensyn til dette underkriterium dog yderst begrænset som følge af udbudsbetingelsernes detaljerede angivelser af tidsplaner og dagbodsudløsende tidsterminer. Kriteriet planlægnings- og styringsværktøjer var derfor uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
12. Påstand 5 tages herefter til følge med formulering som i konklusionen nedenfor. Klagenævnet finder ikke anledning til derudover at tage stilling til påstand 6.
.....
K5. Indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved at fastsætte planlægnings- og styringsværktøjer som underkriterium til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, da dette underkriterium var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
K6. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 6. | N-050311
MT Højgaard | 14-15+K9-10 | W2-18-impl
W2-30.1-impl
W2-30.2-impl | 14. Kriteriet procedure for mangelsafhjælpning er reelt et udvælgelseskriterium, men kan efter sin karakter også anvendes som underkriterium til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud. I den foreliggende sag var tilbudsgivernes mulighed for konkurrence med hensyn til dette underkriterium dog yderst begrænset som følge af, at AB 92 og de deri indeholdte regler om mangelsafhjælpning var gældende for udbudet. Kriteriet procedure for mangelsafhjælpning var derfor uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
15. Påstand 10 tages herefter til følge med formulering som i konklusionen nedenfor. Klagenævnet finder ikke anledning til derudover at tage stilling til påstand 11.
.....
K9. Påstand 10: Indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved at fastsætte procedure for mangelsafhjælpning som underkriterium til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, da dette underkriterium var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
K10. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 11.
[Påstand 10 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved under sin evaluering af tilbudene at tillægge underkriteriet procedure for mangelsafhjælpning en vægt på 10 %, selvom der reelt ikke var mulighed for konkurrence med hensyn til procedure for mangelsafhjælpning.
Påstand 11 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved at evaluere tilbudene usagligt med hensyn til underkriteriet procedure for mangelsafhjælpning, idet indklagede tillagde tilbudet fra NCC Danmark A/S pointtallet 5 og klagerens tilbud pointtallet 3 med hensyn til dette underkriterium, selvom der ikke var nogen reel forskel mellem de to tilbud på dette punkt.] | N-050311
MT Højgaard | 16+K11 | W2-30.1-impl
W2-30.2-impl | 16. Selvom udbudsbetingelsernes angivelser om beboerhåndtering var detaljerede, havde tilbudsgiverne efter Klagenævnets vurdering reel mulighed for konkurrence med hensyn til dette underkriterium. Det var derfor ikke usagligt, at indklagede ved sin vurdering af tilbudene tillagde underkriteriet beboerhåndtering en vægt på 8 %. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K11. Påstand 12 og 13 tages ikke til følge.
[Påstand 12 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved under sin evaluering af tilbudene at tillægge underkriteriet beboerhåndtering en vægt på 8 %, selvom der reelt ikke var særlig mulighed for konkurrence med hensyn til beboerhåndtering.] | N-050311
MT Højgaard | 19+K13 | W2-30.2-impl | 19. Der kan ikke antages at foreligge en pligt for ordregivere i henhold til Bygge- og anlægsdirektivet til at beslutte den indbyrdes vægtning af underkriterierne til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud senest kort efter tilbudsfristens udløb. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K13. Påstand 15 og 16 tages ikke til følge.
[Påstand 15 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved først væsentligt efter tilbudsfristens udløb at beslutte vægtningen af de fastsatte evalueringskriterier.] | N-041122
Dansk Restprodukthåndtering | 9+K3 | S2-36.2 | 9. Det følger af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, at udbyderen, når tildelingskriteriet er fastsat som »det økonomisk mest fordelagtige bud«, i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne skal anføre, hvilke underkriterier der er fastsat til dette tildelingskriterium. Indklagede har i udbudsbetingelserne anført 4 underkriterier og vægtet dem, således at de samlet indgår med 100% ved vurderingen af tilbudene. Indklagede har imidlertid i udbudsbetingelserne anført, at indklagede »bl.a.« vil lade de anførte underkriterier indgå, hvilket – uagtet underkriterierne samlet vægtes med 100% - efterlader tvivl om, hvorvidt indklagede endvidere vil lægge vægt på andre underkriterier, og hvilke underkriterier der i givet fald er tale om. Indklagede har derfor handlet i strid med det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip som anført i dette spørgsmål.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i udbudsbetingelserne at anføre, at indklagede ved vurderingen af tilbudene »bl.a.« vil lade de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« indgå. | N-041011
Iver C. Weilbach & Co. | 14-15+K5 | S2-36.2-impl | 14. Indklagede har i forbindelse med beslutningen om at indgå kontrakt med J. H. Schultz Information A/S, anført, at tilbudene, ud over at være vurderet ud fra de i udbudsbetingelserne fastsatte underkriterier, tillige er vurderet ud fra (5) »tilbudsgivernes egne beskrivelser af, hvordan opgaven vil blive udført«, og (6) »indklagedes vurdering af, om tilbudsgiverne på baggrund af disse beskrivelser vil være i stand til at varetage den udbudte opgave på betryggende vis«.
15. Det fremgår imidlertid af indklagedes evaluering, at tilbudet fra J. H. Schultz Information A/S, på baggrund af hvilket indklagede besluttede at indgå kontrakt, efter tildelingen af point for de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der var fastsat i udbudsbetingelserne, og efter vægtningen af disse i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, havde opnået flest point. Klagenævnet finder derfor ikke, at indklagede ved beslutningen om, med hvem der skulle indgås kontrakt, har lagt vægt på andre momenter end de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der var fastsat i udbudsbetingelser, eller at sådanne andre momenter har haft nogen betydning for beslutningen. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K5. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 3 - 7.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i forbindelse med beslutningen om, hvem der skulle indgås kontrakt med, ud over de i licitationsbetingelserne fastsatte underkriterier at have lagt vægt på følgende: (5) »Tilbudsgivernes egne beskrivelser af, hvordan opgaven vil blive udført«, og (6) »indklagedes vurdering af, om tilbudsgiverne på baggrund af disse beskrivelser vil være i stand til at varetage den udbudte opgave på betryggende vis«.] | N-040830
Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning | 6-7+K3 | NPL2-8.2
NPL2-10
NPL2-na [C3-28.1] | 6. Det følger af det, der er anført ad påstanden om afvisning, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven som anført i spørgsmål 3. Dette har bl.a. medført, at licitaionen er gennemført, uden at der i licitationsbetingelserne var anført et tildelingskriterium, jf. Tilbudslovens § 8, stk. 2, 1. pkt.
7. Klagenævnet har ikke fundet anledning til yderligere at tage stilling til, om indklagede ved at iværksætte forhandlinger med klageren har handlet i strid med Tilbudslovens § 10, fordi klageren havde afgivet et tilbud, som indklagede var forpligtet til at afvise, og som indklagede senere afviste.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved at gennemføre den begrænsede licitation vedrørende opførelsen af 20 boliger på ejendommen Vangsgade 6, Ølgod, uden at tilsigte at gennemføre licitationen i overensstemmelse med Tilbudslovens regler. | N-040709
H.O. Service | 2-5+K1 | NPL2-na [C3-44.1]
NPL2-8.2 | 2. Virksomhederne skulle i forbindelse med prækvalifikationen give oplysninger om bl.a. virksomhedens organisation og sammensætning og om virksomhedens kvalitetsstyringssystem samt fremlægge en referenceliste for tilsvarende arbejder. Det er herefter uklart, hvad kriteriet »bygherrens skøn over byders evne til at gennemføre det tilbudte projekt« yderligere dækker over. Det anførte kriterium fremstår på denne baggrund som et udvælgelseskriterium og ikke som et underkriterium. Derimod medfører det forhold, at indklagede forud for licitationen prækvalificerede en række virksomheder, ikke, at indklagede har taget endelig stilling til, om disse kan levere den ønskede kvalitet, idet dette bl.a. nærmere må afhænge af, hvordan de enkelte prækvalificerede virksomheders tilbud konkret er udformet. Underkriteriet »kvalitet« er således som udgangspunkt anvendeligt som supplement til underkriteriet »pris« ved anvendelsen af tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud«.
4. Klagenævnet kan imidlertid efter en gennemgang af licitationsbetingelserne af 19. juni 2002 konstatere, at der i den aktuelle sag ikke i licitationsbetingelser var fastsat parametre, der konkret gjorde det muligt at bedømme tilbudene på baggrund af det tilbudtes kvalitet. Det kan derimod af licitationsbetingelserne udledes, at tilbudene reelt alene skulle vurderes på grundlag af tilbudssummen. Efter det, der er oplyst for Klagenævnet, blev tilbudene ved vurderingen da heller ikke bedømt på den tilbudte kvalitet. Underkriteriet »kvalitet« er på denne baggrund under den foreliggende licitation ikke konkret anvendeligt som supplement til underkriteriet »pris« ved anvendelsen af tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud«.
5. Da de underkriterier, som indklagede havde fastsat, desuden ikke var prioriterede, så vidt det var muligt, tages påstanden i sin helhed til følge.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 2, ved ikke at have fastsat og så vidt muligt prioriteret anvendelige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« ud over underkriteriet »pris«. | N-040310
Brdr. Thybo | 1-2+K1 | NPL2-8.2 | 1. Det er oplyst, at indklagedes tekniske rådgiver hverken i forbindelse med udfærdigelsen af licitationsbetingelserne, eller i perioden fra udsendelsen af licitationsbetingelserne og frem til modtagelsen af tilbudene og åbningen af tilbudene eller i forbindelse med forhandlingerne med de 3 tilbudsgivere har nedfældet underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« skriftligt. Underkriterierne optræder først og alene i skriftlig form i det processkrift af 22. januar 2004, som blev udfærdiget af indklagedes advokat ca. 4 måneder efter klagens indbringelse for Klagenævnet og ca. en måned før mødet i Klagenævnet. Under disse omstændigheder tillægger Klagenævnet det ingen betydning, at ingeniør Erik Hansen, der som ansat hos indklagedes tekniske rådgiver havde ansvaret for licitationen, i Klagenævnet har forklaret, at de underkriterier, der er beskrevet i advokatens processkrift, var fastlagt samtidig med, at licitationsbetingelserne blev udformet. Klagenævnet lægger således til grund, at der ikke under licitationen, men først under klagesagen, har været udformet underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Klagenævnet tager derfor denne påstand til følge.
2. Det bemærkes, at de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet om forhandlingerne med de 3 tilbudsgivere, ikke giver noget grundlag for at fastslå, at indklagede under disse forhandlinger anvendte de underkriterer, der er anført i indklagedes advokats skrivelse af 22. januar 2004, men derimod tilsigtede indgåelse af kontrakt om et projekt med en pris, som lå inden for indklagedes økonomiske ønsker.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 2, ved ikke forud for udsendelsen af licitationsbetingelserne at have fastsat underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« og ved ikke i licitationsbetingelserne at have anført underkriterierne. | N-040310
Brdr. Thybo | 3+K4 | NPL2-8.2
NPL2-14.1.p2-impl | 3. Indklagede havde i licitationsbetingelserne fastsat tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, jf. Tilbudsloven § 8, stk. 1, men ikke i overensstemmelse med § 8, stk. 1, nr. 2, fastsat underkriterier til dette tildelingskriterium. Indklagede blev ved en skrivelse af 24. februar 2003 fra klageren gjort opmærksom på, at indklagede havde overtrådt Tilbudsloven, og at klageren ville indgive klage til Klagenævnet for Udbud, såfremt indklagede ikke annullerede licitationen, og ved skrivelse af 3. marts 2003 til indklagede påpegede klagerens advokat udtrykkeligt, at indklagede ikke havde oplyst underkriterier til det fastsatte tildelingskriterium »det økonomisk mest fordelagtige bud«. På denne baggrund skulle indklagede have foretaget en vurdering af den iværksatte licitation, og indklagede ville allerede på grund af de manglende underkriterier have haft en saglig grund til at annullere den ukorrekte iværksatte licitation. Da indklagede ikke annullerede licitationen, tager Klagenævnet denne påstand til følge.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved ikke – da der fejlagtigt ikke forud for udsendelsen af licitationsbetingelserne var fastsat underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« – at have annulleret licitationen. | N-040310
Brdr. Thybo | 4+K2 | NPL2-8.1-impl
NPL2-8.2-impl
| 4. Indklagde valgte ikke at annullere, men at gennemføre licitationen. Når indklagede valgte at gennemføre licitationen, uden at der på tidspunktet for modtagelsen af tilbudene var fastsat underkriterier, var det ikke muligt for indklagede at gennemføre licitionen ved anvendelse af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, og indklagede var under disse omstændigheder forpligtet til at gennemføre licitationen ved anvendelse af tildelingskriteriet »laveste pris«. Klagenævnet tager derfor påstanden til følge.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved under licitationen at have anvendt tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, uagtet indklagede var forpligtet til i stedet at gennemføre licitationen med tildelingskriteriet »laveste pris«, fordi der ikke var fastsat underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«. | N-031104
Bombardier Transportation Denmark | 8-10+K1 | U2-34.2 | 8. Klagenævnet har gennemgået de 26 underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, som er fastsat i udbudsbetingelserne, og den uddybning af disse underkriterier, som ligeledes er en del af udbudsbetingelserne. Klagenævnet har imidlertid hverken foretaget en vurdering af hensigtsmæssigheden af et så stort antal underkriterier eller foretaget en vurdering af hensigtsmæssigheden af de enkelte underkriterier under det aktuelle udbud.
9. Klagenævnet har derimod foretaget en gennemgang af de 26 underkriterier med henblik på en vurdering af, om indklagede på baggrund af, at der er tale om indkøb af ca. 60 dieseltogsæt til et meget betydeligt beløb, har kunnet foretage en vis prioritering af underkriterierne i stedet for som sket at nøjes med at beslutte, at de 26 underkriterier alle har samme vægt. Det er Klagenævnets konklusion, at indklagede under hensyn til beskaffenheden af det aktuelle indkøb havde mulighed for at foretage en vis prioritering af de 26 underkriterier, i hvert fald således at underkriterierne var blevet opdelt i grupper, og således at ikke de enkelte underkriterier, men de pågældende grupper af underkriterier var blevet prioriteret indbyrdes.
10. Indklagede har således handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 2, og påstanden tages derfor til følge.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 2, ved ikke i udbudsbetingelserne at have anført de 26 fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« i prioriteret rækkefølge, uagtet det var muligt for indklagede at anføre dem i prioriteret rækkefølge. | N-030808
Eurodan-Huse Vest | 1+K1 | NPL2-8.1
NPL2-8.2 | 1. Indklagede har i licitationsbetingelserne fastsat tildelingskriteriet ved den formulering, der er anført i afsnit 3.6. Denne formulering er i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1 og 2, der foreskriver, at tildelingskriteriet skal fastsættes enten som »den laveste pris« eller som »det økonomisk mest fordelagtige bud« under hensyn til nærmere fastsatte underkriterier. Klagenævnet lægger dog efter det oplyste til grund, at indklagede har tilsigtet at fastsætte det tildelingskriterium, der er anført i § 8, stk. 1, nr. 2, samt at indklagede faktiske har anvendt dette tildelingskriterium.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1 og 2, ved ikke i licitationsbetingelserne som tildelingskriterium at fastsætte enten »laveste pris« eller »det økonomisk mest fordelagtige bud« med nærmere fastsatte underkriterier.
[Sagsfremstillingen: I licitationsbetingelserne er fastsat følgende:
»3.6. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på bebyggelsens arkitektoniske og funktionelle løsninger. Arkitekturen skal fungere og give mulighed for at aktivere brugerne positivt. De indkomne forslag vil blive gennemgået af bedømmelsesudvalget med følgende overordnede kriterier og vægtning:
Arkitektur, disponering, funktion og indretning 40 %
Drift og vedligeholdelse, håndtering, evt. beboer ønsker, energibesparelse og alternativ energiforsyning 40 %
Samlet anlægsudgift 20 %«] | N-030603
Haderslev Tæppelager | 7+K2 | NPL2-8.1+3
NPL2-8.2 | På baggrund af Tilbudslovens § 8, stk. 1 og 2, hvorefter beslutning om, hvem der skal indgås kontrakt med, skal træffes på grundlag af det fastsatte tildelingskriterium, og § 8, stk. 3, om betingelserne for at forkaste et tilbud, er den pågældende bestemmelse i licitationsbetingelserne i strid med Tilbudsloven.
.....
K2. De indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, ved i licitationsbetingelserne at fastsætte følgende: »Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem samtlige indkomne tilbud, herunder eventuelle alternative tilbud.« | N-030206
Hedeselskabet Miljø og Energi A/S | 1-12+K1-2 | NPL2-6
NPL2-8.2-impl
NPL2-11
NPL2-na [C2-3.2.noncom-impl] | 1. Udbudet og Niras' håndtering af det bærer generelt præg af uklarhed og uigennemsigtighed. Ud over de forhold, der nævnes nedenfor, kan henvises til, at tildelingskriteriet med underkriterier var udformet på to forskellige måder i licitationsbetingelserne, og at det i den ene af de to formuleringer var angivet, at der »blandt andet« ville blive lagt vægt på de angivne underkriterier til tildelingskriteriet. Der henvises videre til licitationsbetingelsernes angivelse af, at udbyderen forbeholdt sig ret til at angive alternative løsninger. Denne angivelse gjorde det uklart, hvad udbudet i det hele taget gik ud på, ligesom den i sig selv medførte nærliggende risiko for forskelsbehandling af tilbudsgiverne i strid med tilbudslovens § 6 og for overtrædelse af reglerne om forhandling i lovens § 11.
2. Licitationsbetingelserne foreskrev ikke udtrykkeligt, at den tilbudte ekscentersnekkepumpe skulle kunne pumpe slam med et bestemt tørstofindhold, og den angivelse af slam med tørstofindhold på ca. 30% om sommeren, der er omtalt i sagen, var alene indeholdt i licitationsbetingelsernes beskrivelse af det eksisterende anlæg. I licitationsbetingelsernes afsnit om funktionsprøve henvistes ganske vist til beskrivelsen af det eksisterende anlæg, men det anførtes samtidig, at funktionsprøven skulle udføres på vinterslam, der ifølge beskrivelsen af det eksisterende anlæg havde en af- 1 2 11. vandingsgrad på 15-17%. Licitationsbetingelserne må herefter forstås sådan, at de ikke stillede krav om, at ekscentersnekkepumpen skulle kunne pumpe slam med et tørstofindhold på ca. 30%.
3. Allerede som følge heraf kunne indklagede ikke med rette opfatte bemærkningerne i klagerens brev af 24. januar 2002 om pumpning af slam med tørstofindhold ca. 30% som et egentligt forbehold, dvs. en afvigelse fra licitationsbetingelserne. Det var derfor i strid med licitationsbetingelserne, at indklagede opfattede de nævnte bemærkninger som et forbehold og prissatte dem. Dette gælder uanset at der flere gange i bemærkningerne blev anvendt det misvisende udtryk »forbehold«, idet anvendelsen af dette ord ikke sig selv kunne gøre bemærkningerne til et forbehold, dvs. en afvigelse fra licitationsbetingelserne.
4. Endvidere blev indklagedes prissætning af de omtalte bemærkninger i klagerens brev af 24. januar 2002 gennemført på en måde, der i sig selv var i strid med licitationsbetingelserne, idet prissætningen skete ud fra merprisen for en Putzmeisterpumpe, selvom licitationsbetingelserne foreskrev anvendelse af en ekscentersnekkepumpe, hvilket klagerens tilbud også angik. Det bemærkes herved, at indklagede ikke kunne betragte omtalen af en Putzmeisterpumpe i klagerens brev som et alternativt tilbud, allerede fordi denne omtale klart ikke fremtrådte sådan, og at indklagede under alle omstændigheder havde pligt til at vurdere den af klageren tilbudte ekscentersnekkepumpe i overensstemmelse med tildelingskriteriet, hvilket man imidlertid ikke gjorde, jf. nedenfor.
5. Klagenævnet må efter det fremkomne gå ud fra, at indklagedes valg af tilbudsgiver byggede på Niras' indstilling af 7. februar 2002, men denne indstilling var ikke udformet som en evaluering af tilbudene i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes angivelser af underkriterierne til tildelingskriteriet. Først efter at klageren havde beklaget sig over tildelingsbeslutningen, og efter at indklagede havde indgået kontrakt med Zickert, foretog Niras en evaluering af tilbudene i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes angivelse af underkriterierne til tildelingskriteriet. Denne efterfølgende evaluering var ganske kortfattet, og det fremgår reelt ikke af den, hvordan den er foretaget, bortset fra at det angives, at klagerens tilbud er prissat efter merprisen på en Putzmeisterpumpe. Det er herefter ikke på overbevisende måde oplyst, at indklagedes valg af tilbudsgiver er sket på grundlag af en vurdering af de indkomne tilbud i overensstemmelse med tildelingskriteriet, og Klagenævnet må derfor lægge til grund, at valget ikke er sket sådan, hvilket har været i strid med licitationsbetingelserne. Hertil kommer, at valget af tilbudsgiver specifikt er sket i strid med licitationsbetingelserne på de punkter, der nævnes nedenfor.
6. Niras indstilling af 7. februar 2002 om valg af Zickert frem for klageren var navnlig begrundet med, at Zickert havde garanteret mulighed for pumpetransport af afvandet slam med maksimal afvandingsgrad, og Klagenævnet må, således om sagen er oplyst, gå ud fra, at forholdet har været udslagsgivende ved indklagedes valg af Zickert. Den nævnte begrundelse var imidlertid urigtig, idet Zickerts telefax af 7. februar 2002 ikke var udformet som en garanti og efter sin uklare formulering heller ikke med rimelighed kunne fortolkes således. Hertil kommer, at tilbudsgiveren Krüger A/S havde taget et forbehold svarende til klagerens, selvom den af Krüger A/S tilbudte ekscentersnekkepumpe var af samme fabrikat som den af Zickert tilbudte og endda tilsyneladende en kraftigere model end denne. Dette forhold gjorde det yderligere uholdbart at anse Zickerts uklare telefax som en garanti. Indklagedes valg af Zickert som tilbudsgiver skete således på et urigtigt grundlag, hvilket var i strid med licitationsbetingelsernes angivelser om tildelingskriteriet.
7. Der er ikke fremkommet noget, der kan føre Klagenævnet til en antagelse om, at den løsning, som Zickert tilbød, var teknisk bedre end den af klageren tilbudte løsning. Det synes imidlertid at fremgå, at Niras vurderede den af Zickert tilbudte ekscentersnekkepumpe som bedre end den af klageren tilbudte. Indklagede skulle have ladet dette forhold indgå i evalueringen af tilbudenes opfyldelse af underkriteriet om løsning og materialekvalitet. Efter det fremkomne gjorde indklagede imidlertid ikke dette, og indklagede handlede for så vidt i strid med licitationsbetingelserne. Derimod lagde man ved vurderingen af klagerens tilbud vægt på merprisen for en Putzmeisterpumpe, hvad der var uberettiget og i sig selv i strid med licitationsbetingelserne, jf. ovenfor.
8. Det fremgår af de ovenstående bemærkninger, at indklagedes valg af Zickert er sket på en måde, der har været i strid med licitationsbetingelserne. Dette har været ensbetydende med, at valget af tilbudsgiver ikke er sket efter objektive, saglige og ikke diskriminerende kriterier, således som der er pligt til efter § 6, stk. 2, i tilbudsloven, og valget af Zickert er derfor sket i strid med denne bestemmelse.
9. Om Niras' henvendelse til Zickert efter tilbudenes modtagelse, men før tildelingsbeslutningen bemærkes:
10. Niras' håndtering af sagen efter tilbudenes modtagelse tyder på følgende: Selvom det ikke var angivet udtrykkeligt i licitationsbetingelserne, forudsatte Niras, at de tilbudte ekscentersnekkepumper skulle kunne pumpe slam med et tørstofindhold på ca. 30%, men Niras blev ved de omtalte »forbehold « i klagerens tilbud og tilbudet fra Krüger A/S opmærksom på, at der kunne være et problem på dette punkt.
11. Niras kunne derefter have indledt forhandlinger med alle tilbudsgiverne i medfør af tilbudslovens § 11, jf. § 11, stk. 3, i Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, med henblik på at få afklaret, i hvilket omfang der var et problem, og hvad der kunne gøres for at løse det. Derimod var det ikke berettiget, at Niras kun henvendte sig til en enkelt tilbudsgiver, dvs. Zickert, om spørgsmålet, og at Niras desuagtet gjorde dette, var en overtrædelse af reglen om forhandling i tilbudslovens § 11 og af forbudet mod forskelsbehandling i lovens § 6, stk. 1.
12. Påstand 1 tages herefter til følge.
Herefter bestemmes:
K1 Påstand 1 tages til følge, idet Klagenævnet konstaterer:
K2. Ved at tildele kontrakten til Zickert Miljø A/S har indklagede, Løkken-Vrå Kommune, overtrådt § 6 og § 11 i Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. | N-021219
Joca Trading | 3-4 | G2-8.1-impl
G2-15.1-impl
G2-26.2-impl | 3. Udbudsbetingelserne stillede krav om, at leverandøren skulle garantere for, at leverancen opfyldte de krav, der fremgik af udbudsbetingelserne, og udbudsbetingelserne angav desuden, at affaldsbeholderne skulle have mindst 10 års holdbarhed. Udbudsbetingelserne må herefter forstås sådan, at leverandøren skulle garantere for, at beholderne havde mindst 10 års holdbarhed. Indklagede var derfor berettiget til at lægge vægt på, at der i klagerens 1 2 3 11. tilbud kun blev givet 7 års garanti for affaldsbeholderne, medens Humus i sit tilbud anførte, at der blev givet 10 års fabriksgaranti for affaldsbeholderne.
4. Allerede som følge heraf tages påstanden ikke til følge. Ad påstand 4 Klagenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund,
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 15, stk. 1, og artikel 26 og ligebehandlingsprincippet i Indkøbsdirektivet ved at lade et ikke på forhånd oplyst kriterium – garantiperiodens længde – indgå som det udslagsgivende kriterium ved tildeling af ordren.] | N-021127
Aon Denmark | 5 | S2-36.2 | 5. Efter beskaffenheden af den tjenesteydelse, som udbudet vedrører, har Klagenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det var muligt for indklagede på forhånd at prioritere de 2 underkriterier pris og serviceniveau. Da bestemmelsen i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, endvidere kun fastsætter en forpligtelse for udbyder til at prioritere underkriterierne, når det er muligt at prioritere samtlige fastsatte underkriterier, har indklagede ikke handlet i strid med artikel 36, stk. 2, ved ikke at prioritere de 3 underkriterier. Denne påstand tages således ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at anføre de 3 fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« - nemlig (1) pris, (2) betalingsbetingelser og (3) serviceniveau - i ikke-prioriteret orden, uagtet det var muligt at anføre dem i prioriteret orden.] | N-021127
Aon Denmark | 6-7+K3 | S2-36.2 | 6. Indklagede har erkendt ved vurderingen af de 3 indkomne tilbud at have anvendt følgende kriterier, selvom de ikke i udbudsbetingelserne var fastsat som underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«:
ad påstand 2: »erfaring«
ad påstand 3: »at Willis I/S forud for udbudet havde opbygget indklagedes skadesregistreringssystem« ad
påstand 4: »Willis I/S hidtidige samarbejde med indklagede«
ad påstand 5: »Willis I/S nære beliggenhed i forhold til indklagede«.
7. Det fremgår af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, at tildelingen af ordren i de tilfælde, hvor tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« er fastsat som tildelingskriterium, skal ske på grundlag af de fastsatte underkriterier, og indklagede har derfor handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 ved at anvende de anførte kriterier, der ikke i udbudsbetingelserne var fastsat som underkriterier. Klagenævnet tager derfor påstand 7 til følge.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 3 [should be 2], og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved ved bedømmelsen af tilbudene, uanset om de pågældende underkriterier efter deres indhold lovligt kunne have været anvendt eller ej, at have lagt vægt på følgende underkriterier, som ikke i udbudsbetingelserne var fastsat som underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«:
a. »erfaring«.
b. »hvem der har opbygget indklagedes skadesregistreringssystem«.
c. »serviceniveau i tidligere samarbejde«.
d. »beliggenhed«. | N-021014
Informationsteknik Scandinavia | 13 | G-26.1-impl
G-26.2-impl | 13. På grundlag af indklagedes redegørelse for den tekniske kvalitet af de 3 løsninger i de 3 tilbud, herunder også indklagedes oplysning om, at det tekniske udstyr, som klageren anvender, nok i teknisk henseende er lidt mere avanceret end det Philips-udstyr, som Dansk Video Center A/S og Teletech Kongresservice A/S begge anvender, er der efter Klagenævnets vurdering ikke grundlag for at antage, at indklagedes samlede vurdering vedrørende det førstprioriterede underkriterium »Kvalitet af den tekniske løsning i leverandørens tilbud«, nemlig at »der ikke er væsentlige forskelle i kvaliteten af de tekniske løsninger«, ikke er en sagligt begrundet vurdering. Efter oplysningerne om indholdet af de 3 tilbud i relation til det næsthøjest prioriteret underkriterium »Pris ud fra den totaløkonomiske betragtning«, nemlig de 3 tilbudspriser, er der ikke noget grundlag for at antage, at valget af tilbudsgiver ikke er sket i fuld overensstemmelse med det fastsatte tildelingskriterium. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b, jf. stk. 2, ved i forbindelse med vurderingen af tilbudene og beslutningen om at indgå kontrakt med Dansk Video Center A/S først og fremmest at have lagt vægt på underkriteriet »Pris ud fra en totaløkonomisk betragtning« i forhold til underkriteriet »Kvalitet af den tekniske løsning«, uagtet at underkriteriet »Kvalitet af den tekniske løsning« i udbudsbetingelserne var prioriteret over underkriteriet »Pris ud fra en totaløkonomisk betragtning«. | N-020809
Kommunernes Revision | 1-2+K1 | S2-36.1-impl
S2-36.2 | 1. Indklagede fastsatte tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Prisen må med dette tildelingskriterium blive et vigtigt underkriterium blandt de fastsatte underkriterier. Indklagede valgte – bortset fra et enkelt underkriterium – at fastsætte underkriterierne i uprioriteret rækkefølge. Den evalueringsmodel, der fremgår af det foran citerede notat, og som indklagede benyttede ved vurdering af tilbudene viser imidlertid, at der ved vurderingen af tilbudene skete en vis »prioritering« af underkriterierne. Klagenævnet lægger herefter til grund, at indklagede havde mulighed for i udbudsbetingelserne at fastsætte prioriteringen af underkriterierne. Indklagede findes herefter at have tilsidesat Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2.
2. Som følge af det vedrørende påstand 1 anført, tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 2.
.....
K1. Indklagede, Arbejdsmarkedsstyrelsen, har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2 ved ikke at have prioriteret de 5 underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, bortset fra den foretagne prioritering vedrørende underkriteriet »leverings-tid, herunder reaktionstid på hotline-service«, uagtet det var muligt at foretage en prioritering af alle underkriterierne.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at den foretagne pointtildeling, sammenholdt med de angivne tildelingskriterier, strider mod gennemsigtighedsprincippet, da evalueringen af tilbudene fremlagt som sagens bilag Q [notat af 30. april 2001] er usaglig og fejlbehæftet, vægtningen af de enkelte elementer forekommer tilfældig og den tilbudte pris tilsyneladende alene tillægges en meget beskeden vægt.] | N-020510
Ementor Denmark | 4-6+K2 | S2-36.2 | 4. Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, er en udbyder ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen at oplyse de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, som vil blive anvendt, idet udbyderen i stedet kan oplyse disse underkriterier i udbudsbetingelserne. Det følger heraf, at en udbyder ved begrænset udbud kan vente med at oplyse underkriterierne, indtil udbudsbetingelserne fremsendes til de prækvalificerede virksomheder.
5. Når en udbyder imidlertid som i det foreliggende tilfælde har valgt allerede i udbudsbekendtgørelsen at fastsætte de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, som vil blive anvendt, er udbyderen som udgangspunkt ikke berettiget til senere at ændre disse underkriterier. Hvis udbyderen tillige ønsker underkriterierne anført i udbudsbetingelserne, skal det ske ved, at der i udbudsbetingelserne henvises til angivelsen af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen, eller ved, at der i udbudsbetingelserne medtages en identisk gengivelse af underkriterierne fastsat i udbudsbekendtgørelsen.
6. Indklagede har derfor handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved ikke i udbudsbetingelserne at anføre underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« på samme måde, som de var fastsat i udbudsbekendtgørelsen.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 ved i udbudsbetingelserne vedrørende udbudene A - E at anføre et andet tildelingskriterium end det tildelingskriterium, der i udbudsbekendtgørelsen var fastsat for udbudene. | N-020510
Ementor Denmark | 7 | C2A1-1.6.p1=S2-23.1-impl
S2-36.1
S2-36.2-impl | 7. Indklagede oplyste på mødet den 22. januar 2002, at indklagede ikke ved vurderingen af tilbudene i de 5 udbud anvendte det tildelingskriterium, der var fastsat i udbudsbekendtgørelsen, men derimod tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« med de underkriterier, der var anført i udbudsbetingelserne. Under hensyn hertil har Klagenævnet besluttet ikke under sagen at tage stilling til denne påstand.
[Påstand 3 Klagenævnet skal vedrørende udbudene A - E konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 ved i udbudsbekendtgørelsen som underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« at fastsætte (d) leverandørens faglige dygtighed og erfaring, (e) organisatoriske formåen til at kunne udvikle, vedligeholde og videreudvikle systemet, (g) reference til andre udviklede edb-systemer, der anvendes i sygehusvæsenet, uagtet disse underkriterier efter deres indhold ikke var egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 ved i udbudsbetingelserne vedrørende udbudene A - E at anføre et andet tildelingskriterium end det tildelingskriterium, der i udbudsbekendtgørelsen var fastsat for udbudene. ] | N-020402
ISS Danmark | 1-2+K1 | S2-36.2 | 1. Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, skal den ordregivende myndighed, når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, angive underkriterierne i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen, så vidt muligt ordnet efter den betydning de tillægges, med de vigtigste først.
2. Heraf må følge direkte, at en udbyder, der prioriterer underkriterierne, skal oplyse prioriteringen i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne. Da Rigshospitalet ikke gjorde dette, har Rigshospitalet overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2.
.....
K1. Indklagede H:S Rigshospitalet har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved ikke at oplyse prioriteringen af underkriterierne til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen (påstand 1). | N-020402
ISS Danmark | 9-10 | S2-3.2-impl
S2-36.2-impl
KNL2-6.1.p3-impl | 9. De overtrædelser, som Klagenævnet har konstateret ovenfor ad påstandene 1 og 2, kan ikke føre til annullation af Rigshospitalets beslutning om kontraktsindgåelse eller til pålæg om lovliggørelse. Disse overtrædelser er af formel karakter og er ikke udtryk for tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet eller andre grundlæggende hensyn bag EU's udbudsregler. Klagenævnet henviser herved til, at evalueringsmodellen blev oplyst i det omtalte bilag A til udbudsbetingelserne, og at dette bilag blev udsendt godt 14 dage før tilbudsfristens udløb, således at tilbudsgiverne kunne indrette deres tilbud efter evalueringsmodellen.
10. At ISS eventuelt ikke modtog bilaget, gør ingen forskel. Bilagets udsendelse var varslet i udbudsbetingelserne, på et senere spørgemøde og i referatet af dette, men uanset at ISS ifølge sin angivelse ikke havde fået bilaget, valgte man at afgive tilbud uden at have spurgt til bilaget først. ISS må derfor bære risikoen for, at bilaget kunne indeholde oplysninger, der ikke var taget hensyn til i tilbudet. | N-020103
AC-Trafik | 1-2 | S2-36.2 | 1. Der er hverken efter Tjenesteydelsesdirektivet eller efter de EUudbudsretlige regler i øvrigt noget krav om, at en udbyder, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, har anført underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« i prioriteret rækkefølge, tillige skal fastsætte en procentvis vægtning af underkriterierne og give oplysning om denne procentvise vægtning enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
2. Der er hverken efter Tjenesteydelsesdirektivet eller efter de EUudbudsretlige regler i øvrigt noget krav om, at en udbyder, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, har anført underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« i prioriteret rækkefølge, tillige skal fastsætte en pointskala, som vil blive anvendt ved vurderingen af tilbudene i relation til de enkelte underkriterier, og give oplysning om denne pointskala enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-011026
Eterra | 16-18+K6 | G2-26.2 | 16. Efter Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 2, er en udbyder ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen at oplyse de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som vil blive anvendt, idet udbyderen i stedet kan oplyse disse underkriterier i udbudsbetingelserne. Det følger heraf, at en udbyder ved begrænset udbud kan vente med at oplyse underkriterierne, indtil udbudsbetingelserne fremsendes til de prækvalificerede virksomheder.
17. Når en udbyder imidlertid som i det foreliggende tilfælde har valgt allerede i udbudsbekendtgørelsen at oplyse de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som vil blive anvendt, er udbyderen som udgangspunkt ikke berettiget til senere at ændre disse underkriterier. Hvis udbyderen tillige ønsker underkriterierne anført i udbudsbetingelserne, skal det ske enten ved, at der i udbudsbetingelserne henvises til angivelsen af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen, eller ved, at der i udbudsbetingelserne medtages en ordret gengivelse af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen.
18. Indklagede har således handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved i angivelsen af underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« i udbudsbetingelserne at medtage angivelsen i de 4 sidste parenteser.
.....
K6. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at anføre andre underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« end de underkriterier, der var fastsat i udbudsbekendtgørelsen. | N-010622
Kommune og Amts Revision | 2+K1 | S2-36.2 | 2. I udbudsbetingelserne var tildelingskriterierne opstillet i uprioriteret rækkefølge. Ved den efterfølgende tildelingsprocedure har indklagede foretaget en procentuel og indbyrdes vægtning af de enkelte tildelingskriterier. Ved ikke i udbudsbetingelserne særligt at fremhæve i prioriteret rækkefølge de enkelte kriterier, der ville blive tillagt særlig vægt, har indklagede overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2. Denne påstand tages herefter til følge.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at angive tildelingskriterierne i uprioriteret rækkefølge og til trods herfor i den efterfølgende tildelingsprocedure at have foretaget en procentuel og indbyrdes vægtning af de enkelte tildelingskriterier og ved – uanset intet herom var anført i udbudsbetingelserne – at have tillagt enkelte kriterier afgørende betydning. Denne påstand tages herefter til følge. | N-010502
Forlaget Magnus | 5 | S2-14.1-impl
S2-36.2-impl
KNL2-1-impl | 5. Denne påstand har sammenhæng med påstand 1. Klagenævnet finder ikke anledning til at tage selvstændig stilling til påstanden på baggrund af, at nævnet har taget de centrale påstande, dvs. påstandene 1, 5, 6 og 9, til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, ved i udbudsbekendtgørelsens punkt 16 at angive, at undertildelingskriterierne ikke er angivet i prioriteret rækkefølge.] | N-010427
Dansk Transport og Logistik | 15-17+K2 | S2-36.2-impl | 15. I udbudsbekendtgørelsen, sagens bilag 1, angaves »miljøforhold« som underkriterium til tildelingskriteriet. Dette underkriterium var ikke gentaget i udbudsbetingelserne, sagens bilag 2, idet der i udbudsbetingelserne i stedet blev anvendt underkriterierne »Hensyn til arbejdsmiljø« og »Hensyn til det omgivende miljø«. Hvis en udbyder af et EU-udbud vælger at angive tildelingskriteriet, herunder underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, i både udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne, skal angivelsen principielt være ens. Dette må følge af almindelige regler om udbyderens pligt til at foretage en klar og nøjagtig beskrivelse af det udbudte og af det EU-retlige gennemsigtighedsprincip.
16. Den omtalte forskel i det udbud, som sagen angår, mellem angivelsen af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne ses imidlertid ikke at have medført nogen uklarhed, idet det må være klart, at udtrykket »miljøforhold« i udbudsbetingelserne er et overbegreb til udtrykkene »Hensyn til arbejdsmiljø« og »Hensyn til det omgivende miljø« i udbudsbetingelserne.
17. Klagenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage disse påstande til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstandene 1-4 og påstandene 6-8. | N-010223
Kæmpes Taxi og Nordfyns Busser | 12-13+K6-7 | S2-36.1
S2-36.2 | 12. Indklagede har i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 1, litra a, valgt ved udbudet at fastsætte tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, og det har herefter påhvilet indklagede enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne at anføre, hvilke underkriterier der skal benyttes, jf. artikel 36, stk. 2. Opregningen af underkriterierne skal imidlertid efter artikel 36, stk. 2, være udtømmende, og indklagede har derfor handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at fastsætte, at tildelingen vil ske »blandt andet« på baggrund af de fastsatte 5 underkriterier.
13. Indklagede har som anført i udbudsbekendtgørelsen fastsat tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, og det har herefter efter artikel 36, stk. 1, sammenholdt med stk. 2, påhvilet indklagede også at anføre det fastsatte tildelingskriterium i udbudsbetingelserne. Indklagede har handlet i strid med artikel 36 ved ikke i udbudsbetingelserne at anføre, at tildelingskriteriet ved udbudet var »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.
.....
K6. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at fastsætte, at tildelingen vil ske »blandt andet med baggrund i« de fastsatte 5 underkriterier.
K7. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36 ved ikke i udbudsbetingelserne at anføre, at det fastsatte tildelingskriterium var tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. | N-000927
Svend B. Thomsen | 2 | S2-36.2 | 2. Det fremgår af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, at en offentlig udbyder, der har valgt at tildele ordren til den tilbudsgiver, der har afgivet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, ved offentliggørelsen af underkriterierne så vidt muligt skal anføre disse i prioriteret orden. Det følger af denne bestemmelse, at en offentlig udbyder efter en saglig vurdering af den udbudte tjenesteydelse må tage stilling til, om det er muligt at opstille underkriterierne i prioriteret rækkefølge. Under hensyn til tjenesteydelsens beskaffenhed og de oplysninger, der under sagen er fremkommet om vægtningen af underkriterierne ved indklagedes vurdering af tilbuddene, lægges det til grund, at indklagede efter en saglig vurdering på tidspunktet for offentliggørelsen af underkriterierne havde mulighed for at anføre disse i prioriteret orden. Med denne begrundelse tages påstand 1 herefter til følge.
[Påstand 1. Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, ved under tildelingskriterierne at anføre at kriterierne er opstillet i: »……ikke prioriteret rækkefølge……«.] | N-000516
Dansk Transport og Logistik | 4-7+K2 | S2-36.2 | 4. Efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, er en udbyder ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen at oplyse de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som vil blive anvendt, idet udbyderen i stedet kan oplyse disse underkriterier i udbudsbetingelserne. Det følger heraf, at en udbyder ved begrænset udbud kan vente med at oplyse underkriterierne, indtil udbudsbetingelserne fremsendes til de prækvalificerede virksomheder.
5. Når en udbyder imidlertid som i det foreliggende tilfælde har valgt allerede i udbudsbekendtgørelsen at oplyse de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som vil blive anvendt, er udbyderen som udgangspunkt ikke berettiget til senere at ændre disse underkriterier. Hvis udbyderen tillige ønsker underkriterierne anført i udbudsbetingelserne, skal det ske ved, at der i udbudsbetingelserne henvises til angivelsen af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen, eller ved, at der i udbudsbetingelserne medtages en ordret gengivelse af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen.
6. I et tilfælde som det foreliggende, hvor udbudsbetingelserne ikke blot henviser til udbudsbekendtgørelsen, og hvor der er angivet en anden formulering af underkriterierne i udbudsbetingelserne end i udbudsbekendtgørelsen, beror det på en fortolkning, om der er den fornødne overensstemmelse mellem angivelsen af underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen og i udbudsbetingelserne.
7. Angivelsen i udbudsbekendtgørelsen af det fastsatte tildelingskriterium er som anført under påstand 1 i strid med Tjenesteydelsesdirektivet, og angivelsen af underkriterierne er uklar, idet ordene »blandt andet« er anvendt. Angivelsen af underkriterierne fremtræder dog på en sådan måde, at den må opfattes som en gengivelse af de endeligt fastsatte underkriterier. Indklagede har derfor handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved ikke i udbudsbetingelserne at anføre underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« på samme måde som i udbudsbekendtgørelsen, herunder ved yderligere i udbudsbetingelserne at medtage de 3 underkriterier, som er anført i påstand 2.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved ved angivelsen i udbudsbetingelserne af underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« at have anført følgende underkriterier, uagtet disse underkriterier ikke var anført i udbudsbekendtgørelsen:
(a) »Kendskab til lokalområdet.«
(b) »Materiel og soliditet.«
(g) »Miljø- og arbejdsmiljøpolitik.« | N-000209
Praktiserende Arkitekters Råd | 1+K4 | S2-36.2 | 1. Det lægges til grund for afgørelsen, at indklagede, som erkendt af denne har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivet, som påstået af klageren, påstandene 1- 6.
K4. Indklagede, Udenrigsministeriet har handlet i strid med artikel 36 i Tjenesteydelsesdirektivet ved at tildele ordren til Dierks Kunze Oevermann Architekten ud fra andre kriterier end de der er anført i udbudsbetingelserne.
[Intet yderligere i sagsfremstillingen] | N-990502
Uniqsoft | 2+K6 | G2-26.2 | 2. Det er i Indkøbsdirektivets artikel 26 bestemt, at en udbyder kan vælge mellem de 2 tildelingskriterier, som direktivet anviser, nemlig »det laveste tilbud« eller »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« med nærmere anførte underkriterier, og det er endvidere bestemt, at udbyderen skal angive det fastsatte tildelingskriterium enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at sikre, at virksomheder, som overvejer at afgive tilbud, forinden de tager stilling til, om de vil afgive tilbud, skal have kendskab til det grundlag, som deres tilbud vil blive vurderet på. Dette formål kan kun tilgodeses, hvis udbyderens angivelse af tildelingskriteriet indeholder en fuldstændig og endelig beskrivelse af det fastsatte tildelingskriterium. Indklagede har derfor handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26 ved i formuleringen af tildelingskriteriet at anvende ordet »især«, som indicerer, at der ikke er tale om en fuldstændig beskrivelse af de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.
K6. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 2, ved i beskrivelsen i udbudsbetingelserne af underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« at anføre, at indklagede »især« vil »lægge vægt på nedennævnte kriterier«, uagtet samtlige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« skal være anført enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. | N-990502
Uniqsoft | 8-9+K4 | G2-26.1-impl
G2-26.2 | 8. Det fremgår af referatet af mødet i Styregruppen den 21. oktober 1998, at indklagede ved sin afgørelse har lagt afgørende vægt på »forsyningsikkerhed « og »udviklingspotentialet«. Ingen af disse ord er anført i udbudsbetingelsernes angivelse af de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. Kriteriet »udviklinspotentialet« må imidlertid anses for indeholdt i underkriterium 2 »integrations- og udbygningsmuligheder «.
9. Begrebet »forsyningssikkerhed« er uklart, idet det kan henvise både til »driftssikkerhed«, som er anført i underkriterium 2, og til »sikkerheden for, at det forsat vil være muligt at have forretningsforbindelse med tilbudsgiveren på det aktuelle tekniske område«. I den sidstnævnte betydning kan kriteriet ikke anses indeholdt i underkriterium 1 »Hvem har det totale ansvar for leverancen, hhv. hvilke parter indgår i tilbudet med hvilket ansvar? Aftalen ønskes indgået med én ansvarlig hovedleverandør, uanset eventuel brug af underleverandører.« Efter det oplyste lægger Klagenævnet til grund, at indklagede har forstået kriteriet »forsyningssikerhed« i den sidst nævnte betydning, og at indklagede også har anvendt kriteriet i denne betydning. Indklagede har således handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved at anvende det pågældende kriterium, uagtet dette kriterium ikke er indeholdt i de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som de er angivet i udbudsbetingelserne.
K4. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26 ved ved afgørelsen af, hvilken tilbudsgiver der skulle indgås kontrakt med, at have lagt vægt på »forsyningssikkerheden«, uagtet dette forhold ikke er fastsat som underkriterium til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. | N-991217
Renoflex | 2 | S2-36.1 | 2. Det må antages, at Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, - som anført af indklagede – alene indeholder et krav om, at de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, der skal fastsættes, så vidt muligt skal være prioriterede, samt et krav om, at det – hvis det ikke er muligt at prioritere underkriterierne – skal være angivet, at de er anført i ikke-prioriteret rækkefølge. Der er således ikke efter artikel 36, stk. 2, noget krav om, at en udbyder, når han vælger i udbudsbetingelserne at foretage en nærmere beskrivelse af et eller flere af de fastsatte underkriterier og udformer denne beskrivelse ved en opregning af en række punkter, skal prioritere disse punkter eller angive, at de er anført i ikke-prioriteret rækkefølge. Indklagede har således ikke handlet i strid med artikel 36, stk. 2, ved sin udformning af den nærmere beskrivelse af underkriteriet »Kvalitet- og serviceniveau «. | N-991217
Renoflex | 3-4 | S2-36.1
S2-36.2 | 3. Teknisk direktør Carl Steen Berggreen og afdelingsingeniør Poul Erik Bjørnsen har begge forklaret, at kommunen havde valgt tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« i stedet for tildelingskriteriet »den laveste pris«, fordi kommunen, hvis de laveste tilbud lå meget tæt på hinanden, ville have mulighed for ikke at skulle vælge det laveste tilbud, og de har endvidere begge forklaret, at kommunen kun i denne situation og ellers ikke ville anvende underkriteriet »Kvalitet- og serviceniveau«. Afdelingsingeniør Poul Erik Bjørnsen har yderligere forklaret, at man nok kun ville anvende underkriteriet »Kvalitet- og serviceniveau«, hvis prisforskellen var i niveauet 50.000 kr. eller derunder.
Når en udbyder i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 1, litra a, har fastsat tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, og i forbindelse hermed i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, har fastsat underkriterierne »Økonomi- tilbudssum« og »Kvalitet- og serviceniveau«, påhviler det udbyderen at foretage en vurdering af hvert enkelt af tilbudene på grundlag af begge de fastsatte underkriterier, ligesom det påhviler udbyderen ved sin beslutning om, hvilket af tilbudene der skal vælges, at foretage dette valg ved anvendelse af begge underkriterierne. Det fremgår af de anførte forklaringer, at indklagede under det aktuelle udbud ikke havde til hensigt at handle på denne måde, men havde til hensigt at handle på en måde, der er i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36.
| N-991217
Renoflex | 17-20.1 | S2-14.1-impl
S2-36.1
S2-36.2 | 17. Såfremt en udbyder i udbudsbetingelserne har beskrevet den udbudte tjenesteydelse på en meget detaljeret måde og med en meget høj grad af præcisering af alle de krav, som ydelsen skal opfylde, kan dette – afhængigt af tjenesteydelsens beskaffenhed – medføre, at udbyderen er afskåret fra at fastsætte tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« og tvunget til at fastsætte tildelingskriteriet »det laveste tilbud«. Dette må antages at gælde, selvom Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 1, efter sin ordlyd synes altid at give en udbyder mulighed for at vælge mellem de 2 tildelingskriterier, der er anført i bestemmelsen. Baggrunden herfor er, at udbyderen ved disse udbud, når det er konstateret, hvilke tilbud der opfylder samtlige fastsatte krav i udbudsbetingelserne, reelt ikke har mulighed for at foretage en samligning mellem disse tilbud på anden måde end ved at tage hensyn til tilbudssummerne.
18. Klagenævnet har efter en gennemgang af udbudsbetingelserne vedrørende det aktuelle udbud besluttet at foretage en vurdering af, om denne situation foreligger ved dette udbud. Klagenævnet har endvidere i forbindelse hermed – under forudsætning af, at tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« er anvendeligt – besluttet at foretage en vurdering af, om det fastsatte underkriterium »Kvalitet- og serviceniveau« på baggrund af beskrivelsen af tjenesteydelsen er et anvendeligt underkriterium.
19. Begge parter har tilkendegivet, at der ikke ved det aktuelle udbud efter deres opfattelse foreligger en situation, hvor indklagede som udbyder har været afskåret fra at fastsætte tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. Begge parter har på grundlag af en gennemgang af udbudsbetingelserne tilkendegivet, at det efter deres opfattelse uanset de detaljerede udbudsbetingelser som følge af den udbudte tjenesteydelses beskaffenhed er muligt at foretage en yderligere vurdering af tilbudene på grundlag af det fastsatte underkriterium »Kvalitet- og serviceniveau« med den tilhørende nærmere beskrivelse af dette underkriterium i udbudsbetingelserne.
20.1. Klagenævnet kan tilslutte sig parternes vurdering og finder således ikke, at indklagede har været afskåret fra under udbudet at fastsætte tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« med underkriteriet »Kvalitet og serviceniveau«. | N-991217
Renoflex | 20.2-23 | S2-32.1
S2-36.1-impl
S2-36.2 | 20.2 Klagenævnet har herefter på denne baggrund foretaget en vurdering af, om indklagede i udbudsbetingelserne har beskrevet underkriteriet »Kvalitet- og serviceniveau« på en sådan måde, at underkriteriet er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. EFdomstolens dom i sag 31/87 Gebroders Beentjes mod den Nederlandske Stat, præmis 19.
21. Ved udarbejdelsen af udbudsbekendtgørelsen påhviler det ordregiveren at fastsætte de kriterier, der i forbindelse med prækvalifikationen vil blive anvendt ved vurderingen af tjenesteyderens evne til at udføre tjenesteydelsen, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 32. Det påhviler endvidere ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne at fastsætte det tildelingskriterium, der vil blive anvendt ved identificeringen af det økonomisk mest fordelagtig tilbud, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2.
22. Af de underkriterier, som kommunen har fastsat til underkriteriet »Kvalitetog serviceniveau«, er kun underkriteriet »Kvalitet og service i forhold til udførelsen af arbejdet, ……« egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Underkriteriet »Kvalitet i håndteringen af det kildesorterede materiale« vedrører et klart formuleret kontraktvilkår. De øvrige underkriterier vedrører tjenesteyderens evne til at udføre arbejdet og er således krav, der skulle være sikret opfyldt allerede i forbindelse med prækvalifikationen, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 32, stk. 2, litra f. Kommunen har da også i sin skrivelse af 17. september 1999 til Klagenævnet anført følgende: »Til brug for den endelige fastlæggelse af rækkefølgen mellem buddene foretog Kommunen herefter en vurdering í forhold til udbudsmaterialets kriterium »kvalitets og serviceniveau«. Grundlaget for denne vurdering var ……at Kommunen allerede under prækvalifikationsrunden havde foretaget en nøje vurdering af, at de bydende var istand til at gennemføre de opgaver, hvortil de blev prækvalificeret på et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau «.
23. Klagenævnet kan således konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet artikel 36, stk. 2, ved at fastsætte underkriterier til underkriteriet »Kvalitet- og serviceniveau«, som vedrører prækvalifikationen, eller som ikke er egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. | N-991215
Lifeline | 6+K5 | S2-36.2 | 6. Konsulent Jacob H. Simonsen og advokat Mogens Klausen har forklaret, at indklagede tilsigtede at fastsætte underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« i ikke-prioriteret rækkefølge. På baggrund heraf konstaterer Klagenævnet, at indklagede har handlet i strid med artikel 36, stk. 2, som anført i punkt 9.
K5. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, ved ikke i beskrivelsen af tildelingskriteriet at anføre, at underkriterierne er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge, uagtet at underkriterierne var fastsat i ikke-prioriteret rækkefølge. | N-971008
Praktiserende Arkitekters Råd | 6-10 | S2-36.2 | 6. Det fremgår af tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, at en offentlig udbyder, der har valgt at tildele ordren til den tilbudsgiver, der har afgivet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, ved offentliggørelsen af tildelingskriterierne så vidt muligt skal anføre tildelingskriterierne i prioriteret orden, således at de vigtigste tildelingskriterier står først. Når tildelingskriterierne i overensstemmelse med denne anvisning i direktivet er anført i prioriteret rækkefølge, må det påhvile udbyderen at anvende tildelingskriterierne i den anførte rækkefølge ved vurderingen af alle tilbudene og dermed også, når tilbudene skal sammenholdes med hinanden.
7. Hvis en offentlig udbyder efter en saglig vurdering af den udbudte tjenesteydelses beskaffenhed ikke har anset det for muligt at opstille tildelingskriterierne i prioriteret rækkefølge, og derfor - som artikel 36, stk. 2, giver mulighed for - har opstillet tildelingskriterierne i uprioriteret rækkefølge, er udbyderen ikke bundet på den anførte måde. I denne situation er udbyderen ikke forpligtet til ved vurderingen af tilbudene at anvende tildelingskriterierne i en bestemt rækkefølge. Udbyderen kan ved vurderingen af de enkelte tilbud tillægge de enkelte tildelingskriterier forskellig vægt eller lade dem alle eller flere af dem indgå i en helhedsvurdering, når der er sagligt grundlag herfor, blot der ved vurderingen af samtlige tilbud tages hensyn til alle tildelingskriterierne.
8. Under hensyn til tjenesteydelsens beskaffenhed tiltrædes det, at udbyderen har været berettiget til ikke at anføre tildelingskriterierne i prioriteret orden.
9. Efter de oplysninger, der fremkommet om indklagedes vurdering af tilbudene, er der ikke grundlag for at antage, at indklagede ikke ved vurderingen af samtlige 6 tilbud har taget alle 4 tildelingskriteriet i betragtning, eller at opdelingen af vurderingen af tilbudene i 2 etaper, hvor der i 1. etape blev foretaget en samlet vurdering af tildelingskriterierne A, B og C og i 2. etape skete inddragelse af tildelingskriterium D, ikke har været sagligt begrundet.
10. Klagenævnet tager derfor ikke påstand 3 og påstand 4 til følge. | N-970210
Dafeta Trans | 1-2 | W2-na [C3-2]
W2-30.1
W2-30.2-impl | 1. Den anvendte skematiske model har benyttet andre kriterier end kriterierne i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet, hvorfor anvendelsen af den strider mod det almindelige EU- retlige transparensprincip. Hertil kommer, at modellen uanset de andre tilbudsgiveres tilbudspriser reelt kun kan føre til en antagelse af Herlings tilbud. Modellen favoriserer således Herling, hvilket yderligere er i strid med det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip. Modellen må desuden anses for at stride mod begrebet »det økonomisk mest fordelagtige bud« i artikel 30, stk. 1, nr. 2) i bygge- og anlægs direktivet. Når der som i den foreliggende sag er sket udbud med dette begreb som hovedkriterium, må prisen skulle tillægges betydning, i hvert fald når den som i sagen er angivet som delkriterium. Den anvendte vurderingsmodel fører imidlertid til, at prisen reelt er uden betydning, og modellen er for så vidt uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.
2. Allerede som følge af det anførte finder klagenævnet, at udbudet har været i strid med EU's udbudsregler, således at nævnet ikke finder anledning til at tage stilling til parternes anbringender i øvrigt. | N-970210
Dafeta Trans | 5-8 | W2-30.2 | Nævnsmedlemmet Viggo Olesen udtaler yderligere:
5. Efter en almindelig dansk udbudspraksis, der også er fulgt ved det udbud, som sagen angår, angives det ved udbudet, at hovedkriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, og at delkriterierne er nævnt i uprioriteret rækkefølge. Efter en almindelig opfattelse i dansk udbudspraksis er udbyder herefter frit stillet med hensyn til hvilken betydning, man vil tillægge de enkelte delkriterier. Lynettegruppen har i den foreliggende sag tydeligvis opfattet stillingen sådan.
6. Når en udbyder vælger at benytte kriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, skal udbyder imidlertid i henhold til bygge- og anlægsdirektivets artikel 30, stk. 2, enten i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen anføre alle de kriterier, man agter at benytte, »så vidt muligt ordnet efter den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.« En tilsvarende regel indeholdes i de andre udbudsdirektiver. Det er noget usikkert, hvad der nærmere ligger heri, men reglen må i det mindste betyde, at delkriterierne skal angives i rækkefølge efter vægt, d.v.s. efter den betydning, som de vil blive tillagt i forhold til hinanden ved udbyders vurdering af tilbudene. Jeg henviser herved til præmis 88 i EF-domstolens dom af 25. april 1996 om de Wallonske busser, sag C-87/94.
7. Lynettegruppen har imidlertid ikke ved udbudet angivet delkriterierne i rækkefølge efter vægt. Uanset at den på dette punkt har handlet i overensstemmelse med en almindelig dansk udbudspraksis, har den således ved udbudet overtrådt bygge- og anlægsdirektivets artikel 30, stk. 2. Jeg finder det rigtigst at nævne dette som en yderligere begrundelse for sagens resultat.
Nævnsmedlemmerne Rosenmeier og Jørgen Egholm udtaler hertil:
8. Viggo Olesens foranstående bemærkninger er meget muligt rigtige. Der er imidlertid tale om et vanskeligt fortolkningsspørgsmål, om hvilket der ikke egentligt særskilt procederet, og sagen kan afgøres uden stillingtagen til det. Vi finder det derfor rigtigst ikke at tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med den foreliggende sag. | N-961118
European Metro Group | 5-9 | U2-34.2-impl
KNL1C1-2-impl
| 5. Klageren har nedlagt påstand om, at Klagenævnet skal fastslå, at indklagede ikke har vurderet klagerens første tilbud og klagerens justerede tilbud »korrekt« og vurderet tilbudene »i strid med ligebehandlingsprincippet«. Klagerens påstand er uklar, og Klagenævnet går ud fra, at klageren ikke med udtrykket »korrekt« har ment, at Klagenævnet skal foretage en fuldstændig vurdering af klagerens tilbud. En sådan fuldstændig vurdering af klagerens tilbud ligger uden for den kompetence, der efter lov om Klagenævnet for Udbud er tillagt Klagenævnet. Efter denne lov kan Klagenævnet tage stilling til, om konkret påpegede forhold i forbindelse med en ordregivers vurdering af et tilbud indebærer en tilsidesættelse af de fastsatte tildelingskriterier eller indebærer, at der på anden måde er handlet i strid med udbudsreglerne.
6. Klagenævnet har derfor opfattet klagerens påstand således, at klageren på grundlag af den tvivl om den faglige lødighed af indklagedes evaluering af klagerens tilbud, som klageren har redegjort for under sagens mundtlige behandling ved Klagenævnet, har ønsket, at Klagenævnet skulle gennemgå det skriftlige materiale, som indklagede har udarbejdet vedrørende sin evaluering af de indkomne tilbud, dels med henblik på at kontrollere, om indklagede - udover den erkendte fejl ved beregningen af den beløbsmæssi ge størrelse af klagerens tilbud - har begået andre tilsvarende klare fejl i forbindelse med evalueringen at tilbudene, dels med henblik på at danne sig et mere generelt indtryk af, om indklagede har gennemført en saglig og kvalificeret evaluering af tilbudene.
7. Klagenævnet har efter klagerens mundtlige procedure besluttet at rekvirere indklagedes materiale vedrørende evalueringen af tilbudene og har herefter gået dette materiale igennem. Klagenævnet har ikke ved sin gennemgang af evalueringsmaterialet fundet noget, der tyder på, at indklagede ikke har bedømt de indgivne tilbud sagligt og objektivt på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne (Instructions to Tenderers § 29).
8. Klagenævnet har ved gennemgangen af evalueringen konstateret, at kriteriet »Risks to Client« under evalueringen har været tillagt et indhold, som ikke stemmer med en naturlig forståelse af kriteriets ordlyd. Gennemgangen har imidlertid ikke givet anledning til tvivl om, at indklagede og klageren ved vurderingen af de risici, som klagerens tilbud ville indebære, har haft samme forståelse af dette kriterium.
9. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-960123-1
Praktiserende Arkitekters Råd | 4 | S2-36.2 | 4. Efter indholdet af »Internt notat til Glostrup Kommunes vurdering af indkomne tilbud over totalrådgivning ved »Skovvangsskolen«, Glostrup Kommune, Danmark« dateret 1. august 1995 og den reviderede udgave af dette notat dateret 14. oktober 1994 sammenholdt med de forklaringer, der er afgivet af stadsingeniør J.F. Hovmand og arkitekt Jesper Kjærgaard, lægger Klagenævnet til grund, at indklagede i forbindelse med tildelingen af opgaven har anvendt kriterium 11. Da dette kriterium ikke var med i udbudsvilkårene, træffer Klagenævnet afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand 4. | N-951025
Siemens | 2 | U2-34.2-impl | 2. Som følge heraf annullerer klagenævnet endvidere kommunens beslutning om at foretage udbud efter Rådets direktiv nr. 93/38/EØF om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation. Klagenævnet bemærker i øvrigt, at det er i strid med det pågældende direktiv, at kommunen har forbeholdt sig at vælge »frit« ud fra de angivne kriterier. | N-950622
Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab | 5 | S2-36.2
| 5. Efter formuleringen af udbuddet sammenholdt med indklagedes tilkendegivelser under den mundtlige forhandling må det lægges til grund, at indklagede har ønsket at antage det bud, der ud fra en samlet bedømmelse af indhold og pris var økonomisk mest fordelagtigt. Indklagede (Assurandørgruppen) burde derfor i medfør af direktivets artikel 36, stk. 2, have angivet de kriterier, der ville blive benyttet ved tildelingen af ordren. Klagenævnet finder dog ikke under de foreliggende omstændigheder grundlag for at statuere, at den manglende overholdelse af direktivet på dette punkt har haft indflydelse hverken på budafgivelsen eller afgørelsen af, hvem ordren skulle tildeles.
6. Efter det anførte er der ikke grundlag for at statuere, at indklagede i forbindelse med dette udbud har overtrådt hverken § 1 i bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 om udbud eller artiklerne 3, stk. 2, 14, stk. 6 eller 36 i tjenesteydelsesdirektivet, og klagerens annullationpåstand tages derfor ikke til følge. | N-940617
Audio-Visuelt Centrum | 1-3 | G1-25.1.b
G1-25.2 | 1. Af udbuddet i EF-Tidende fremgår, at tildelingsgrundlaget ikke er udelukkende laveste pris, men nærmere angivne, ikke prioriterede tildelingskriterier.
2. Selv om det havde været ønskeligt, at det supplerende udbudsmateriale af 18. marts udtrykkeligt havde henvist hertil, findes der ikke at være indbyrdes modstrid mellem tildelingskriterierne i det samlede udbudsmateriale.
3. Udbuddet findes således foretaget i overensstemmelse med direktivets artikel 25, stk. 1, b og stk. 2. | N-940118
Paranova | 1 | G1-25.1.b
G1-25.2 | 1. De tildelingskriterier, der er anført i indklagedes udbud af 4. november 1992, findes i overensstemmelse med Rådsdirektiv 77/62/EØF, som ændret ved Rådsdirektiv 88/295/EØF [pågældende bestemmelser ikke ændret], artikel 25, stk. 1, litra b) og stk. 2. Der findes ikke grundlag for at stille krav om yderligere objektivisering af tildelingskriterierne. Der findes heller ikke grundlag for at fastslå, at kriterierne er anvendt på usaglig eller diskriminerende måde. |
|
|
